Biologi eksamen 2021
🇩🇰
In Danés
In Danés
Practique preguntas conocidas
Manténgase al día con sus preguntas pendientes
Completa 5 preguntas para habilitar la práctica
Exámenes
Examen: pon a prueba tus habilidades
Pon a prueba tus habilidades en el modo de examen
Aprenda nuevas preguntas
Modos dinámicos
InteligenteMezcla inteligente de todos los modos
PersonalizadoUtilice la configuración para ponderar los modos dinámicos
Modo manual [beta]
Seleccione sus propios tipos de preguntas y respuestas
Modos específicos
Aprende con fichas
Escuchar y deletrearOrtografía: escribe lo que escuchas
elección múltipleModo de elección múltiple
Expresión oralResponde con voz
Expresión oral y comprensión auditivaPractica la pronunciación
EscrituraModo de solo escritura
Biologi eksamen 2021 - Marcador
Biologi eksamen 2021 - Detalles
Niveles:
Preguntas:
1005 preguntas
| 🇩🇰 | 🇩🇰 |
| Giv et eksempel på hvordan celler er specialiseret | Blodlegemer: meget små og runde former, glider nemt igennem blodkar Muskelceller: langstrakte (op til 50 cm), skal kontrahere og bevæge organismen Nerveceller: skal føre impulser fra rygmarven til fx foden er lange og tynde Tarm-bakterier: producere bestemte vitaminer vi optager Mælkesyrebakterier: Adskiller stoffer, som giver fødevarerne holdbarhed og god smag |
| Giv definitionen på et organ | Celler, som er samlet i store grupper, og arbejder sammen om en bestemt funktion. Der kan godt være flere forskellige celletyper, men én bestemt type dominerer |
| En mulig definition på liv | Et legeme, der selv er i stand til at opbygge og/eller sammensætte organiske stoffer. Hermed følger også evnen til at danne nye celler og organismer - formering |
| Udover vand, hvad består celler også af? | Fedtstoffer, proteiner og kulhydrater |
| Hvorfor er celler forskellige? | Cellerne bestemmer selv, hvordan sammensætningen af "de tre" skal se ud. (proteiner kan især variere) |
| Kom med 5 kendetegn på liv | 1. Opbygning og sammensætning af organisk stof (det der gør celler forskellige) 2. Vækst 3. Formering 4. Bevægelse 5. Nerveimpulser |
| Hvilken energiform kan enhver celle benytte? | Kemisk energi i form af molekylet ATP |
| Hvad er ATP en forkortelse for, og hvad indeholder det? | Adenonsintriphosphat, det indeholder tre phosphatgrupper |
| Hvad er der smart med ATP? | Energien kan overføres til andre molekyler (forudsætningen for en livsytring) |
| Hvordan overføres energien i ATP til et andet molekyle? | Når en phosphatgruppe spaltes fra ATP og bindes til et andet molekyle. (Frigives dog hurtigt igen) |
| Hvad bliver ATP omdannet til, når det er "afladt"? | ADP, adenosindiphosphat |
| Sig reaktionen for overførslen af energi fra ATP | ATP → ADP + Pi + energi |
| Hvad gør cellemembranens transportproteiner (i cellemembranen)? | Kontrollerer cellens indre kemiske miljø, kontrollerer hvilke stoffer der skal ind - og udtages |
| Hvad gør organellernes transportproteiner (i membranen)? | Kontrollere de biokemiske processer i cytoplasmaet, de fordeler stofferne INDE I cytoplasmaet, stoffer som er i kontakt med hinanden kan reagere kemisk med hinanden |
| Hvilke organismer består af eukaryote celler? | Svampe, dyr og planter |
| Hvordan adskiller svampe- og planteceller sig fra dyreceller? | De har en cellevæg udenom cellemembranen |
| Hvad betyder "eukaryot"? | Ægte kerne |
| Hvad består cellekernen af? | Kromosomer omgivet af en kernemembran |
| Hvad består kromosomer af? | DNA og histoner (særlige proteiner) |
| Hvad består selve arvematerialet af? | DNA-molekylerne |
| Hvad findes der i kernemembranen, og hvad gør de? | Der findes porer, hvor store molekyler fx mRNA kan passere |
| Hvordan er cellemembranen bygget op? | Bygget op af fedtstoffer (phosphorlipider) som danner en tynd elastisk hinde. I cellemembranen findes der en forskellige proteiner, transportproteiner og receptorproteiner. Derudover der også cholesterol. |
| Hvad er et receptorprotein? | Et "modtagerprotein", |
| Hvilke slags proteiner findes i cellemembranen? | Fx et receptorprotein og et transportprotein, Et receptorprotein kan modtage fx hormonet insulin, som signalerer til cellen, at det skal lukke glukosemolekyler ind , og dermed placere transportproteinet for glukose i cellemembranen. |
| Hvilke organeller genopbygger ATP? | Mitokondrier |
| I hvilken proces bliver ATP genopbygget? | Respiration (i mitokondrierne) |
| Sig reaktionen for respiration | C6H12O6 + 6 O2 → 6 CO2 + 6 H2O + 30 ATP |
| Hvorfor har planteceller en cellevæg? | De har ikke noget skelet til at opretholde deres form. Planterne bliver derfor stive ved, at hver enkelt celle er stiv |
| Hvilken væske er frugt- og grøntsagssaft? | Cellernes cytoplasma |
| Hvad er cellevægen hos hhv. planter og svampe bygget op af? | Planter: cellulose (kulhydrat, polysaccharid) Svampe: kitin |
| Deltager cellevæggen i cellens stoftransport (ud og ind af cellen), og hvorfor? | Nej, da cellevæggen består af store porer, hvis diameter er større end transportproteinernes. Derfor diffundere alle opløste stoffer gennem dem. Den er permeabel for alle stoffer |
| Hvad sker der, når en plante "hænger med bladene"? | Normalt er der et overtryk af væske plantecellens cytoplasma, så cellevæggen bliver presset ud af. Men når planten mangler vand, vil trykket falde, og cellernes form vil derfor blive slatne. |
| Er det udelukkende cellevæggen som opretholder plantens form? | Nej, det er en kombination af en stiv cellevæg og et overtryk i cytoplasmaet |
| Hvor foregår fotosyntese hos planceller? | I grønkornene |
| Sig det samlede reaktionsskema for fotosyntese | 6 H2O + 6 CO2 + lysenergi → 6 O2 + C6H12O6 |
| Sig fotosyntese på den simple måde | Vand og kuldioxid bliver til ilt og glukose |
| Hvad betyder "foto-syntese"? | Lys-drevet-syntese |
| Hvilke tre ting forekommer i en plantecelle, men ikke i en dyrecelle? | Cellevæg, grønkorn og clorofyl |
| Hvad betyder "prokaryot"? | Før kerne |
| Hvordan er arvematerielet i prokaryoter? | Frit ud i cytoplasmaet, er et cirkulært DNA-molekyle (Dog ikke plasmider, eller noget af det er plasmider, men ikke alt sammen) |
| Hvad er prokaryoter omringet af? | En cellevæg og en eller flere cellemembraner |
| Hvad er plasmider, og hvad kan de? | Er små cirkulære DNA, som kun indeholder få gener, fx antibiotikumsresistens. De kan overføres til andre bakterier |
| Giv et eksempel på en god og dårlig bakterie | God: colibakterien, findes i tarmene, producere bestemte vitaminer, som vi kan optage Dårlig: Bacillus pestis, dræbte mindst 25. mio mennesker i det 14. århundrede |
| Hvad gør nedbrydere? | De frigiver nærringsstofferne fra dødt organisk materiale, da de i denne proces danner nærringssalte planterne kan bruge |
| Hvorfor kan prokaryoter umiddelbart ikke lave fotosyntese og respiration? | Fotosyntese og respiration forgår i veludviklede organeller, enzymer og lydabsorberende grønkorn |
| Hvorfor kan bakterier alligevel udføre fotosyntese? | De har udviklet simple organellignende strukturer, hvor fotosyntesen forgår, fx indbugtninger af cellemembranen |
| Med hvad kan bakterier udføre respiration? | Enzymer, som er placeret i cellemembranen |
| Hvor meget ATP, får bakterier ud af gæring? | Et glucosemolekyle giver 2 ATP |
| Under hvilke forhold udføres gæring? | Anaerobt (uden ilt) |
| Hvornår udføre bakterierne hvad? | Aerobt: respiration, fortrækker de helst, da de får det maksimale energiudbytte på 30 ATP Anaerobt: gærring, får kun 2 ATP |
| Hvordan kan bakterier, som kun udfører gærring, konkurrerer med andre bakterier? | De kan ikke konkurrere i aerobe forhold, men i anerobe forhold har de den fordel, at de ikke skal opbygge enzymer, som katalyserer respiration |
| Hvor forekommer det meste af bakteries DNA? | I et fritliggende og ringformet DNA-molekyle kaldet bakterie kromosomet |
| Hvor forekommer resten af bakteries DNA? | I plasmider |
| Hvordan formerer bakterier sig? | Simpel ukønnet formering, svarer til mitose |
| Hvordan kan der bliver skabt genetisk variation hos bakterier? | Der skal ske mutationer i de plasmider, som bakterierne giver videre til hinanden. Dette kan bl.a. føre til resistens overfor forskellige former for mediciner |
| Hvordan er der stadig bakterier i dag, da der senere er kommet mere komplicerede livsformer? | De kan sprede sig meget effektivt gennem støv og dråber. De kan tilpasse sig ufatteligt hurtigt De kan formere sig hurtigt De kan overleve miljøer, som anaerobe |
| Hvordan har vi mennesker brugt prokaryoter? | Gensplejsning (taget plasmider ud, og sætter det ind i mennesker), mælkesyre og i vores tarme (producerer gode vitaminer) |
| Beskriv cellemembranen | Afgrænser cellen i forhold til det ydre miljø. Kan regulere transporten af forskellige stoffer ind i cellen og ud af cellen. |
| Beskriv cellekernen | Indeholder kromosomer, som består af DNA. DNA er arvematerialet, og bestemmer derfor cellens funktion |
| Beskriv mitokondrier | Leverer energi til cellen gennem respirationen. Danner ATP |
| Beskriv golgi-apparatet | Membranomgivne "sække" i cellen. Opbevarer og transporterer proteiner, der skal eksporteres fra cellen. |
| Beskriv (kort) ribosomer | Indgår i dannelsen af proteiner |
| Beskriv cellevæg | Afstiver plantecellen. Hovedsagelig opbygget af et stort kulhydrat, der hedder cellulose. |
| Beskriv (kort) celledelingen hos prokaryoter | - Forud kopieres bakteriekromosomets DNA - Der sker en indsnøring af bakterien - Denne indsnøring ender med at ud fra den oprindelige celle dannes der to nye celler med identiske DNA-strenge. |
| Hvordan deler eukaryote celler sig? | Mitose (vækstdeling, ukønnet/vegetativ) og meiose (reduktionsdeling, kønnet) |
| Hvordan deler prokaryote celler sig? | Deling af en bakteriecelle ved spaltning (binær fission, ukønnet/vegetativ, simpel celledeling) |
| Hvad er formålene med mitose? | Formering, vækst og vedligeholdelse |
| Hvad er formålet med meiose? | Dannelsen af kønsceller |
| Hvad starter celledelingen hos prokaryoter med? | Kopiering af bakteriekromosomets DNA |
| Beskriv (kort) celledelingen hos prokaryoter | - Forud kopieres bakteriekromosomets DNA - Der sker en indsnøring af bakterien - Denne indsnøring ender med at ud fra den oprindelige celle dannes der to nye celler med identiske DNA-strenge. |
| Hvad er dattercellerne ved mitose? | Kloner, da de har præcis det samme kromosomsæt som modercellen |
| Nævn nogle encellede eukaryot organismer | Gær, amøber og visse alger |
| Hvorfor kan levende celler ikke blive ret store? | De kan ikke skaffe sig nærring nok til overlevelse: 1. Deres a/v-forhold bliver for stort, overfladen, som skal optage nærringstofferne kan ikke følge med 2. Afstanden mellem cellemembranen og cellens indre bliver for stor i forhold til diffusion |
| Hvordan bliver en stor organisme (som mennesket) skabt, når en celle ikke kan blive speciel stor? | Ud fra den befrugtede ægcelle, fordobles antallet af celler mange gange ved mitose. De adskille sig ikke, men differentierer sig til forskellige celletyper, som tilsammen danner en organisme |
| Når en stor eukaryot organisme har noget sin maksimale størrelse (er blevet voksen), sker der så stadig mitose? | Ja, da mange celler erstattes eller udskiftes, fx ved vedligeholdelse |
| Giv et eksempel på vedligeholdelse | Man får en hudafskrabning, så det bløder. Man får nye hudceller ved deling af intakte hudceller (stamceller) i kanten af såret |
| Bevarer alle celler i kroppen evnen til at dele sig, når mennesket er fuldvoksent? | Nej, grunden til vi ikke er firben. Nerveceller kan fx ikke dele sig, når vi er blevet voksne. |
| Er det kun encellede eukaryot organismer, som kan formere sig ved hjælp af mitose? | Nej, mange planter kan formere sig både kønnet og ukønnet |
| Hvordan kan ukønnet formering hos planter fx forgå? | En plante sender udløbere ud, med præcis det samme arvemateriale som moderplanten. |
| Hvorfor kan det være en fordel, at en plante både kan formere sig u- og kønnet? | Kønnet: - skaber genetisk variation, så en hel art af planter ikke bliver udryddet ved en speciel form for sygdom - Planten kan sprede sig til ellers uopnåelige steder fx over på den anden side af en flod Ukønnet: - Skal ikke vente på en anden partner, og kan derfor sprede sig hurtigere |
| Hvad forstås ved henholdsvis kønnet og ukønnet formering? | Kønnet: To forskellige parter går sammen og lave et nyt unikt individ Ukønnet (vegetativ): En modercelle danner en klon i form af en dattercelle |
| Hvilke tre underfaser er der i inter-fasen, og i hvilken rækkefølge? | G1-fasen, S-fasen og G2-fasen |
| Hvad sker der i G1-fasen? | Cellen vokser bare, producerer nødvendige organiske stoffer som kulhydrater, proteiner og fedtstoffer |
| Hvad sker der i S-fasen? | Her kopieres kromosomerne, så et kromosom består af to søsterkromatider. Arvematerialet fordobles. Kromsomerne er ikke oprullede endnu og ligner derfor ikke et X, men lange tynde tråde. |
| Hvad sker der i G2-fasen? | En lille pause, cellen vokser yderligere, en lille periode med 92 kromosomer |
| I hvilken rækkefølge kommer underfaserne i M-fasen (mitose-fasen)? | 1. Profasen 2. Prometafasen 3. Metafasen 4. Anafasen 5. Telofasen |
| Forklar profasen | Inde i cellekernen bliver arvematerialet rullet strammere op på centromeret (midten af kromosomet). De bliver lige pludselig synlige, og ligner et X. Lige uden for kernemembranen sidder der et organel, der hedder et centriole. Det består af mange små tråde (mikrotubuli), og i profasen deler det sig i to. De to centrioler bevæger sig ud til hver af cellens ”poler”, hvor de sætter sig fast. |
| Forklar prometafasen | Kernemembranen bliver opløst. Centriolerne danner det, der kaldes tentråde, og disse hæftes til og trækker i centromererne med arvematerialet. |
| Forklar metafasen | På den måde bliver de fordelt over cellens ”ækvator” |
| Forklar anafasen | Centriolerne trækker centromererne med kromosomerne, der jo var blevet fordoblet inden M-delen, fra hinanden. |