| Beskriv (kort) celledelingen hos prokaryoter | - Forud kopieres bakteriekromosomets DNA
- Der sker en indsnøring af bakterien
- Denne indsnøring ender med at ud fra den oprindelige celle dannes der to nye celler med identiske DNA-strenge. |
| Hvordan deler eukaryote celler sig? | Mitose (vækstdeling, ukønnet/vegetativ) og meiose (reduktionsdeling, kønnet) |
| Hvordan deler prokaryote celler sig? | Deling af en bakteriecelle ved spaltning (binær fission, ukønnet/vegetativ, simpel celledeling) |
| Hvad er formålene med mitose? | Formering, vækst og vedligeholdelse |
| Hvad er formålet med meiose? | Dannelsen af kønsceller |
| Hvad starter celledelingen hos prokaryoter med? | Kopiering af bakteriekromosomets DNA |
| Beskriv (kort) celledelingen hos prokaryoter | - Forud kopieres bakteriekromosomets DNA
- Der sker en indsnøring af bakterien
- Denne indsnøring ender med at ud fra den oprindelige celle dannes der to nye celler med identiske DNA-strenge. |
| Hvad er dattercellerne ved mitose? | Kloner, da de har præcis det samme kromosomsæt som modercellen |
| Nævn nogle encellede eukaryot organismer | gær, amøber og visse alger |
| Hvorfor kan levende celler ikke blive ret store? | De kan ikke skaffe sig nærring nok til overlevelse:
1. Deres a/v-forhold bliver for stort, overfladen, som skal optage nærringstofferne kan ikke følge med
2. Afstanden mellem cellemembranen og cellens indre bliver for stor i forhold til diffusion |
| Hvordan bliver en stor organisme (som mennesket) skabt, når en celle ikke kan blive speciel stor? | Ud fra den befrugtede ægcelle, fordobles antallet af celler mange gange ved mitose. De adskille sig ikke, men differentierer sig til forskellige celletyper, som tilsammen danner en organisme |
| Når en stor eukaryot organisme har noget sin maksimale størrelse (er blevet voksen), sker der så stadig mitose? | Ja, da mange celler erstattes eller udskiftes, fx ved vedligeholdelse |
| Giv et eksempel på vedligeholdelse | Man får en hudafskrabning, så det bløder. Man får nye hudceller ved deling af intakte hudceller (stamceller) i kanten af såret |
| Bevarer alle celler i kroppen evnen til at dele sig, når mennesket er fuldvoksent? | Nej, grunden til vi ikke er firben. Nerveceller kan fx ikke dele sig, når vi er blevet voksne. |
| Er det kun encellede eukaryot organismer, som kan formere sig ved hjælp af mitose? | Nej, mange planter kan formere sig både kønnet og ukønnet |
| Hvordan kan ukønnet formering hos planter fx forgå? | En plante sender udløbere ud, med præcis det samme arvemateriale som moderplanten. |
| Hvorfor kan det være en fordel, at en plante både kan formere sig u- og kønnet? | Kønnet:
- skaber genetisk variation, så en hel art af planter ikke bliver udryddet ved en speciel form for sygdom
- Planten kan sprede sig til ellers uopnåelige steder fx over på den anden side af en flod
Ukønnet:
- Skal ikke vente på en anden partner, og kan derfor sprede sig hurtigere |
| Hvad forstås ved henholdsvis kønnet og ukønnet formering? | Kønnet: To forskellige parter går sammen og lave et nyt unikt individ
Ukønnet (vegetativ): En modercelle danner en klon i form af en dattercelle |
| Hvilke tre underfaser er der i inter-fasen, og i hvilken rækkefølge? | G1-fasen, S-fasen og G2-fasen |
| Hvad sker der i G1-fasen? | Cellen vokser bare, producerer nødvendige organiske stoffer som kulhydrater, proteiner og fedtstoffer |
| Hvad sker der i S-fasen? | Her kopieres kromosomerne, så et kromosom består af to søsterkromatider. Arvematerialet fordobles. Kromsomerne er ikke oprullede endnu og ligner derfor ikke et X, men lange tynde tråde. |
| Hvad sker der i G2-fasen? | En lille pause, cellen vokser yderligere, en lille periode med 92 kromosomer |
| I hvilken rækkefølge kommer underfaserne i M-fasen (mitose-fasen)? | 1. Profasen
2. Prometafasen
3. Metafasen
4. Anafasen
5. Telofasen |
| Forklar profasen | Inde i cellekernen bliver arvematerialet rullet strammere op på centromeret (midten af kromosomet). De bliver lige pludselig synlige, og ligner et X. Lige uden for kernemembranen sidder der et organel, der hedder et centriole. Det består af mange små tråde (mikrotubuli), og i profasen deler det sig i to. De to centrioler bevæger sig ud til hver af cellens ”poler”, hvor de sætter sig fast. |
| Forklar prometafasen | Kernemembranen bliver opløst. Centriolerne danner det, der kaldes tentråde, og disse hæftes til og trækker i centromererne med arvematerialet. |
| Forklar metafasen | På den måde bliver de fordelt over cellens ”ækvator” |
| Forklar anafasen | centriolerne trækker centromererne med kromosomerne, der jo var blevet fordoblet inden M-delen, fra hinanden. |
| Forklar telofasen | Her dannes der kernemembraner rundt om arvematerialet. Derefter bevæger de øvrige organeller sig hen til hver sin pol. Til sidst trækkes cellemembranen sammen på midten, så cellen ligner et timeglas, for til sidst at blive afsnøret. Kromosomerne bliver hulter til bulter igen, og kan ikke ses. |
| Hvilken fase er dette? | Metafasen |
| Hvilken fase er dette? | Telofasen |
| Hvilken fase er dette? | Anafasen |
| Hvilken fase er dette? | Profasen |
