| Hvor meget ferskvand findes der? | 2.5% af al verdens vand er ferskvand, 70 af det er bundet i iskapper |
| Hvad kaldes den del af ferskvandet, som kan udnyttes? | ferskvandsressourcen |
| Hvad er vandets kredsløb styret af? | Solens energi |
| Hvordan påvirker solen havet? | Den får vandet til at fordampe, som derefter til vejrs |
| Hvad sker der med det fordampede vand, når det når højt nok op? | Det fortætter sig til skyer, og falder som nedbør |
| Hvordan har planter en påvirkning på fordampningen af vandet ved jordens overflade? | De skygger for vandet på jorden, og hæmmer derfor fordampningen |
| Hvordan optager og afskaffer planter vand? | De optager det gennem rødderne
Vandet fordamper igen fra spalteåbninger på bladene |
| Hvor er opholdstiden for vand i jorden længere? | I områder med mere vegetation |
| Ved hvilken slags jord er fordampningen størst? | Varm muldjord, ved sandjord siver vandet hurtigere ned |
| Hvad sker der med overskuddet af nedbør? | Det siver ned i undergrunden og bliver til grundvand |
| Hvor lang en opholdstid har vandet i de forskellige reservoirer? | Grundvandet: 10-1000
Iskapper: flere hindrede tusinder år
Havet: flere millioner år |
| Hvordan optager planterne (primærproducenter) nitrogen (kvælstof)? | De optager nærringssalte gennem rødderne. Disse nærringssalte kan fx være ammonium (NH4+) eller nitrat (NO3+) |
| Hvordan får det næste led i fødekæden nitrogen? | Gennem føden fra planterne |
| Hvordan får jorden nitrogen? | Ved nedbrydningen af dødt organisk materiale |
| Hvilke processer findes der i kvælstofkredsløbet? | - Kvælstoffiksering
- Ammonifikation
- Nitrifikation
- Denitrifikation
- Anammox, som udføres af forskellige specialiserede bakterier. |
| Hvilke organismer kan fortage biologi kvælstoffiksering? | Specialiserede kvælstoffiskerende bakterier fx cyanobakterier |
| Hvad lever de kvælstoffikserende bakterier i symbiose med? | Bælgplanter |
| Hvordan optager de kvælstoffikserende bakterier nitrogen? | De optager dinitrogen direkte fra atmosfæren |
| Hvad sker der med dinitrogenet efter bakterierne har optaget det? | Ved hjælp af enzymet nitrogenase spalter bakterierne dinitrogen til nitrogen, og kan bagefter opbygge ammoniak |
| Hvad kræver processen at opbygge ammoniak? | Det er en energikrævende proces |
| Hvordan lever bakterierne og bælgplanterne i symbiose? | Planterne giver energi til bakterierne i form af glukose, bakterierne giver derimod ammoniak tilbage til planterne |
| Udover biologisk, hvordan kan nitrogen også fikseres? | Industrielt og atmosfærisk |
| Hvad bruges den industrielle fiksering til? | Til at danne gødning, ammoniak bliver dannet ved at udsætte dinitrogen, hydrogen og en katalysator for højt tryk |
| Hvordan sker kvælstoffiksering i atmosfæren? | Lyn kan spalte dintrogen til frit nitrogen. De danner forbindelser med atmosfærens ilt, så der dannes nitrogenoxid (NO). Det kan opløses af regnen, så der dannes nitrat (NO3+) |
| Hvor forgår ammonifikationsprocessen? | Når dødt organisk materiale bliver nedbrudt af nedbrydere frigives ammonium til omgivelserne |
| Hvad forbruger ammonifikationsprocessen og hvad udskilles der? | Processen forbruger ilt og udskiller CO2 |
| Hvad omdanner ammonifikationsprocessen og til hvad? | Processen sikre at organisk materiale, som planterne ikke kan optage omdannes til en uorganisk forbindelse, som planter godt kan opage. |
| Hvad bliver det ammonium, som ikke bliver optaget af planterne omdannet til? | Nitrit og senere nitrat ved nitrifikation |
| Hvilke bakterier laver nitrifikation? | Kemoautotrofe bakterier, idet de bruger kemisk energi under nitrifikationen |
| Hvad sker der under omdannelsen af ammonium til nitrit? | Der dannes nitrit, vand og hydrogenioner ud fra ammonium og ilt
2 NH4+ + 3O2 -> 2NO2- + 4H+ + 2H2O |
| Hvordan dannes nitrat? | Nitrat dannes ud fra nitrit og ilt
2 NO2- + O2 -> 2 NO3- |
| Hvilke organismer udnytter overskuddet ammonium og nitrat. Det som ikke bliver optaget af planterne? | - Det kan udvaskes til vandmiljøet, hvor primærproducenter kan bruge det til vækst
- Det nitrat som heller ikke bliver optaget af fx planteplankton kan blive optaget af denitrificerende bakterier |
| Hvad frigiver de denitrificerende bakterier i deres denitrifikation? | Dinitrogen |
| Hvad er det sidste step i kvælstofkredsløbet? | Denitrifikationen |
| Hvilken tilstandsform er nitrogen nødt til at være på, før planterne kan optage det? | Ion-form |
| Hvor kan vi finde nitrogen i kroppen? | Bl.a. i vores aminosyrer og baser |
| Hvor finder vi fosfor (P) i kroppen? | ATP
I polynucleotider
Cellemembranen |
| Hvordan findes fosfor i kredsløbet? | På organisk og uorganisk form |
| Hvor finder vi det uorganiske fosfor? | Det uorganiske fosfor findes i jorden og bundet i klippe, som også er det største reservoir af fosfor i kredsløbet |
| Hvad er den eneste form af fosfor, som planterne kan optage? | Fosfat, PO4 3- |
| Hvordan kan fosfat blive tilføjet til jorden? | 1. gødning
2. Naturligt: når fosfatholdige klipper forvitre |
| Hvilken form kommer fosfor på, når det er blevet optaget af planterne? | Organisk form, da det er bundet i organisk material |
| Hvad sker der med fosforen bundet af primærproducenterne? | Primærproducenter bliver spist af konsumenterne |
| Hvordan bliver fosforen tilført til jorden igen, efter primærproducenterne er blevet spist af konsumenterne? | 1. Husdyrsgødning bliver spredt på markerne
2. Konsumenterne dør og bliver nedbrudt af nedbryderne, som mineraliseres de bunde fosfat, så det bliver uorganisk igen |
| Hvad sker der hvis fosfaten (som bliver tilføjet bl.a. med gødning) udvaskes til vandmiljøer? | Fosfat bindes effektivt til oxideret jern (Fe3+), som findes i sø- eller havbunden, når der er ilt til stede |
| Hvad sker der med fosfat bundet til oxideret jern under iltfattige forhold | Jernet reduceres til Fe2+-ioner, så fosfaten frigives til vandmiljøet, og jern(II)-ionerne reagerer i stedet med sulfidioner, så der dannes tungtopløseligt jern(II)-sulfid |
| Hvad sker der med det frigivet fosfat i vandmiljøet? | Det kan blive optaget af primærproducenter planteplankton, fosfat er nu på organisk form igen |
| Hvornår får primærproducenterne tilført ekstra meget fosfat? | Under iltfattige forhold |
| Hvad sker der med det bunde fosfor bundet i primærproducenterne i vandmiljøet? | Primærproducenterne dør på et tidspunkt, og det bunde organiske fosfor mineraliseres, så det bliver uorganisk igen, så primærproducenterne kan optage det igen |
| Hvordan kan der opstå en ond cirkel i vandmiljøet i forhold til fosfor? | 1. Nedbrydningen af dødt, organisk materiale er iltkrævende
2. Da fosfat bliver frigivet under iltfattige forhold, stiger primærproduktionen
3. En øget primærproduktion leder til mere dødt, organisk materiale.
4. Det betyder, at hvis der er iltfattige forhold ved bunden, frigives fosfat til vandsøjlen, og primærproduktionen forstærkes endnu en gang – en ond cirkel er derved opstået. |
