| Hvad kan være en forureningstrussel mod vandmiljøet? | nitrat
spildevand
pesticider
olie
tungmetaller
gylleudslip
kemikalierester |
| Hvilke tre effekter kan de forskellige stoffer have på de levende organismer i vandmiljøet? | - iltmangel pga. forurening med organisk stof (primærforurening)
- iltmangel pga. forurening med næringssalte (sekundærforurening)
- nedsat levedygtighed og formeringsevne pga. forurening med miljøgifte (miljøfremmede stoffer) |
| Hvad forårsager primær forurening? | Organisk stof |
| Hvordan forgår primær forurening? | Det organiske stof nedbrydes under iltforbrug af mikroorganismer. I værste tilfælde er iltforbruget så stort, at der opstår iltsvind i recipienten – fx en sø. Ved iltsvind vil den tilstedeværende fauna, der ikke kan flygte, uddø. |
| Hvordan ser den mikrobielle nedbrydning af organisk stof ud? | Organisk stof + dioxygen -> kuldioxid + vand + nærringssalte + energi |
| Hvilke nærringssalte frigøres under nedbrydningen? | Det afhænger er det organiske stof, som bliver nedbrudt, men som regel vil det være de nitrogen- og phosphorholdige nærringssalte, NH4+ og PO4 3- |
| Hvad vil NH4+ (ammonium) blive omsat til under tilstedeværelse af ilt? | NH4+ vil, så længe der er O2 tilstede, hurtigt blive omsat til NO3- |
| Hvad kan de frigjorte næringssalte medføre? | Sekundær forurening |
| Hvordan kan man måle, hvor forurenet et vandmiljø er? | 1. Gennem Bl5, Biologiske Iltforbrug gennem 5 døgn og måles som mg O2 per liter
2. Sigtbarhed: hvor langt ned kan man se i vandet
3. Dyrelivet
4. Hvor stor af koncentrationen af nærringssalte |
| Hvorfor fungerer Bl5? | Da det organiske stof jo forbrændes ved respiration, vil det være sådan, at jo mere organisk stof der er til stede jo større vil respirationen være, iltforbruget vil derfor være større. |
| Hvordan kan man også undersøge forureningen af et vandløb? | Ved at undersøge vandløbsfaunaen |
| Hvad er den egentlige årsag til sekundær forurening? | Næringssaltene, der optages af de tilstedeværende planter, såvel blomsterplanter som planteplankton |
| Hvad er planteplankton? | Encellede alger, der befinder sig i de frie vandmasser |
| Hvilke processer kan planteplankton lave? | Fotosyntese og respiration |
| Hvad medfører frigørelsen af nærringssalte? | En stræk vækst af plankton |
| Hvordan gør planktonvæksten økosystemet ustabilt? | Der kommer store udsving i ilt-koncentrationen gennem døgnet. Om natten vil O2-koncentrationen være meget lav som følge af respiration og om dagen vil O2-koncentrationen være meget høj pga. algernes fotosyntese. |
| Hvordan påvirker algernes levetid økosystemet? | De har en ret kort levetid, og når de dør, medfører det et stærkt forøget iltforbrug under deres nedbrydning. Dette svarer til primærforurening |
| Hvordan kan næringssaltforurening også opstå? | Ved direkte udledning af næringssalte fx udvaskning af kunstgødning, som indeholder store mængder af nitrat |
| Hvad bruger vi i dag som beskyttelse mod sekundær forurening? | Spildevandsrensning, som består af mekanisk, biologisk og kemisk rensning |
| Hvilket stof er det største problem med udledningen af næringssalte fra landbruget? | Nitrat, NO3- |
| Hvorfor udvaskes nitrat let? | Nitrat-ioner er negativt ladet ligesom jorden. Jorden kan derfor ikke holde på disse ioner. Nitrat-ioner kan nemlig heller ikke optages af planter og mikroorganismer |
| Hvilken ulempe har sandet jord? | Det holder meget dårligt på vandet, dvs. det vand planterne ikke optager udvaskes meget let. Og dermed udvaskes også nitrat |
| Hvad kan nitrat dog omdannes til? | NO3--ionerne er dog i stand til at reagere med jernioner i blåler, hvorved NO3- omdannes til frit kvælstof (dinitrogen), N2 |
| Hvad er denitrifikation? | Bakteriel proces hvorunder nitrat NO3÷ anvendes til at oxidere et organisk stof. Under denitrifikation reduceres NO3÷ til dinitrogen N2. Denitrifikation svarer til en respiration, hvor der i stedet for ilt O2 anvendes nitrat NO3÷ som oxidationsmiddel. |
| Kan vi rense jordvandet for nitrat? | Nej |
| Hvad er "vintergrønne marker"? | Dvs. markerne skal såes til med afgrøder, der står vinteren over, hvilket bevirker, at planterne kan optage en større del af nitratoverskuddet |
| Hvad er våde enge? | I de våde enge er jorden i det meste af året vandmættet. Dette betyder, at store dele jorden vil være anaerob (iltfri), hvilket er forudsætningen for, at der kan forekomme denitrifikation. |
| Hvad er miljøgifte? | Miljøgifte er en meget forskelligartet gruppe af stoffer, men fælles for dem alle er, at de nedsætter de levende organismers levedygtighed og formeringsevne, uanset om det er i vandmiljøet eller på landjorden. |
| Hvad afhænger graden af giftighed ved et stof? | - Stoffets kemiske egenskaber
- Koncentrationen af stoffet
- Nogle stoffer giftige nogle organismer og ugiftigt for andre organismer |
| Hvilke to effekter har miljøgifte? | Biomagnifikation og bioakkumulering |
| Hvad er bioakkumulering? | En organisme indtager en miljøgift. Da stoffet ikke kan nedbrydes eller nedbrydes meget langsom i organismen, sker der en akkumulering (ophobning). |
| Hvor er der en tendens til, at stofferne bliver akkumuleret i organismen? | Mange miljøgiftig er letopløselige i fedt, derfor sker der ofte en akkumulering i fedtvævene |
| Hvad er biomagnifikation? | Der ophobes miljøgifte fra led til led i fødekæden, som igen skyldes dårlig nedbrydning af miljøgifte. |
| Hvad bruges pesticider til? (kort svar) | Beskyttelse af afgrøder mod ukrudt, skadedyr og svampe. |
| Hvad er to ting, man skal tage hensyn til ved brugen af pesticider (og dertil skånnelse af miljøet)? | - Mængden af pesticid (aktivt stof), der anvendes.
- Behandlingshyppighed, dvs. det antal gange en afgrøde behandles med et pesticid. |
| Hvordan har mængden af pesticider påvirkning på miljøet? | Ret indlysende. Faktisk er mængden per. ha meget små, så man har i stedet fokus på sprøjtningen følsomme naturområder og vandretningen og vandhastigheden under sprøjtning. |
| Hvordan har behandlingshyppigheden af pesticider indflydelse på miljøet? | Behandlingshyppigheden er faktisk mere vigtig end mængden af aktivt stof, fordi hver gang der sprøjtes, indebærer det en risiko for en utilsigtet miljøbelastning. Pesticidet er jo lige giftigt, hver gang det anvendes |
