Zoologi
🇩🇰
In Danés
In Danés
Practique preguntas conocidas
Manténgase al día con sus preguntas pendientes
Completa 5 preguntas para habilitar la práctica
Exámenes
Examen: pon a prueba tus habilidades
Pon a prueba tus habilidades en el modo de examen
Aprenda nuevas preguntas
Modos dinámicos
InteligenteMezcla inteligente de todos los modos
PersonalizadoUtilice la configuración para ponderar los modos dinámicos
Modo manual [beta]
El propietario del curso no ha habilitado el modo manual
Modos específicos
Aprende con fichas
Escuchar y deletrearOrtografía: escribe lo que escuchas
elección múltipleModo de elección múltiple
Expresión oralResponde con voz
Expresión oral y comprensión auditivaPractica la pronunciación
EscrituraModo de solo escritura
Zoologi - Marcador
Zoologi - Detalles
Niveles:
Preguntas:
346 preguntas
| 🇩🇰 | 🇩🇰 |
| Protozoaner helt generelt | - Lever i en sammenhæng med andre protozans, dyr, planter - som enten en kommensal eller parasit. - de er kolonidannende |
| Protezoaners opbygning | De har contractile vakuoler til at styre osmolariteten og trykket. Alveoli - stability, cell shape • Limitation of permeability • Trichocysts - defense • Toxicysts - defence or food capture • Mucocysts - formation of cysts |
| Protezoaners locomotion | - Cilier - ATP'en i dyenin-armene(afselius arme), sørger for energien til denne glidende bevægelse, og glidningen selv involvere interaktion mellem tubulin og dynein. Hastighed på op til 2mm pr. sekund - Flageller I modsætning til cilia, har flagella en hel masse hår-lignende projection (mastigonemes) opad deres længde Flagella er længere end cilia, og har ofte også færre flagella end ciliate har cilia. Hastighed 200µm per sekund - Pseudopodier er karakteristisk for Amøber og bruges både som fødeindtagelse og bevægelse. (falsk fod) Forskellige former: Lobopodia, Filopodia, Hyaline cap, Cytoplasmic streaming (se billedet) |
| Protezoaners reproduktion | Både sexuelt og asexuelt Ciliater deler sig på tværs Flageller laver langs-deling Fission (replikation af kromosomet) Binær fission sker når protozoanet splittes i to individer Multiple fission Budding Encystment (lidt ala endosporer). |
| Protezoaners fødeindtagelse | Bruger føde vacuole. Omslutter maden og fordøjer Bestemte punkter på cellen hvor der er en mund og hvor der er en ende. Cytostom = mund Cytoproct = røv bruger facocytose, pinocytose |
| Generelt om flagellater | Heterogen gruppe (altså ikke monofyletisk) alle har svingtråde En god del af dem er alger Vigtige primærproducenter kan have undulerende membran Trypanosomer er i denne gruppe. De er alle parasitter. En del af deres udvikling foregår i leddyr og så kan de fra spytkirtlerne komme ind i mennesker. |
| Generelt om amøboide protister | Har pseudopodier som bruges til bevægelse og facocytose NØGNE AMØBER: Har ikke ydre eller indre skelet - derfor er de nøgne Kontraktil vakuole fjerner vand cytoplasma består af ektplasma og endoplasma Findes i saltvand, ferskvand, fugtig jord, rådne planter osv. De kan give diare og dræbe en. SKALBÆRENDE AMØBER: Har en skal rundt om sig med et hul i findes i ferskvand, mos (mage i tørvemos) osv. |
| Generelt om rhizaria | Foraminiferer Har skaller af bl.a. kalciumkarbonat, kisel og magnesiumsulfat. De kan selv lave dem eller bygge dem af fremmedlegmer som sandkorn eller lerkorn. Deres pseudopodier er trådformede, forgrende og netagtige. Radiolarer Kugleformede proteister har tynde pseudopodier der stråler ud fra cellen (axopodier). Deres fangstareal er stort på grund af dette. De trækker dem ind med bytte på. De har et kompliseret skelet som ofte er lavet af kisel. Skellettet ligger i cytoplasma og er formet som gitterkugler og der kan ligge flere inde i hinanden. De er marine og ofte pelagiske (fritsvømmende). Jeg er pænt sikker på sporedyr er radiolarier |
| Apicomplexa (undergruppe af rhizaria) helt generelt og livscyklus | De fleste danner sporer der ofte deles i mangedeling. De fleste har en fast væg men de kan også være nøgne. De spreder sig ofte med sporer. De har ikke flageller men bevæger sig glidende eller med peristaltiske bevægelser. De bor i andre dyr som kommensaler eller parasitter. De er kun frit i naturen under spredning. De har som regel generationsskifte i deres livscyklus. 1 Ukønnet formering i værten hvor der kommer mange identiske individer (Schizogoni) 2 Kønnet formering hvor gameterne smelter sammen i par og danner zygoter. (gametogoni/gamegoni) 3 Ukønnet formering hvor der dannes sporer. (sporogoni) |
| Hvad kan du sige om malariaparasitter? | De er haemosporidier og derfor blodsnyltere. Den asexuelle formering sker i mellemværten som er et hvirveldyr - f.eks. mennesker. Dette kaldes schizogoni og hele schizogoni-livscyklussen foregår i de røde blodlegemer. De lever her det meste af deres liv som blodsnyltere. Der kan her udviklses forstadier til makrogameter og mikrogameter. Udviklingen fortsættes hvis forstadierne til makro- og mikrogameterne optages af en malariamyg. Disse forstadier kaldes gamonter. I tarmen hos myggene færdigudvikles gamonterne til makro- og mikrogameter. Når befrugtningen mellem disse er sket dannes en amøboid zygote, altså en befrugtet celle, som kryber ud til tarmcellens yderside. Her gennemgår den sporogoni og bliver til sidst til en cyste med sporozoitter. Når den brister kan sporozoitterne komme ud til myggens spytkirtler. Myggen kan nu smitte og processen kan gentage sig. Her kommer sporozitterne ind i en levercelle hvor den gennemgår en asexuel cyclus og merozoiterne kommer ind i de røde blodlegmer og cyklussen er altså sluttet og klar til at gentages. |
| Generelt om ciliater | En stor homogen og meget specialiseret gruppe af protister. De fleste arter er fritsvømmende solitærer men de kan også være sessile og kolonidannende. De har cilier der bruges til bevægelse og fødeoptagelse. De kan sidde over det hele på overfladen eller i bestemte områder. Mange fimrer, ved hjælp af sammensatte cilieorganeller, små organiske partikler hen til deres cellemund. Nogle er prædatorer andre lever af alger og andet vegatibilsk materiale. Kun én kontrattiv vakuole, Kommensaler hos drøvtykkere, Celledeling går på tværs, En stor og en lille cellekerne (mikro og makro) |
| Hvilke grupper har vi arbejdet med, og hvad er deres vigtigste træk? | Flagellater - har flageller, laver ikke cyster, har pyranoider amøber - pseudopodier, heterotrofe sporedyr - findes som kommensaler eller parasitter i tarmen på mange dyr ciliater - cilier, en kontraktiv vakuole, stor og lille cellekerne (mikro og makro) |
| Generelle træk hos protister | -Encellede organismer har organeller der minder om dem man ser hos dyrog flere ekstra. De er tit mere advanceret på celleniveau. - Små med stor overflade i forhold til volumen - flest solitære men der findes også kolonidannere - kan encystere sig hvor de mister flageller og fimrehår - kan være auto, hetero eller mixotrofe |
| De fire klasse af havsvampe | – Kalksvampe (Calcarea) – Kisel- og Hornsvampe (Demospongiae) – Glassvampe (Hexactinellida) – Homoscleromorpha (tror ikke vi har lært om den her) |
| Opbygning af havsvampe | Enten radiærsymmetrisk eller asymmetrisk Hulrummet i midten hedder spongocoelet/atrium. i toppen er der et hul - osculum. Kropsvæggen udad er dannet af pinacocytter som er tynde dækceller. I dem er der porer der kaldes ostier. Så kommer der mesohyl. Her er der amøboide celler der kan være: skeletdannende celler (laver spikler af kalk eller kiesel), totipotente celler (celler som kan blive til alle andre celler - en slags reperationsceller) i form af myocytter og archeocytter Inderst er der en celletype kaldet kraveceller/choanocytter som har flageller. Flagellerne laver en strøm der trækker føde ind gennem ostierne ind i spongocoelet og affaldsprodukt ud gennem osculum. |
| Hvordan fungerer vandkanalsystemet | Kravecellerne driver vandstrømmen med ilt, co2, føde, affaldsstoffer og kønsprodukter. I mesohylet fordøjer amøbocyterne føden med endocytose (fago- eller pinocytose) Affaldsprodukter kommer ud af osculum. Der er tre typer af systemer (se billedet) 1. Asconoid form. Denne type er den mest simple form og minder om formen på et bæger. 2. Syconoid form. Denne type er mere kompliceret opbygget i forhold til den asconoide form, da kropsvæggen her er foldet. 3. Leuconoid form. Denne type er den mest komplicerede form, idet kropsvæggen er stærkt indfoldet, og osculum er reduceret i størrelse. Denne form er den mest almindelige blandt havsvampene. |
| Reproduktion hos havsvampe | De kan både lave sexuel og asexuel reprodukton og lave forskellige typer af fimrelaver Sexuel: Knopskydning, fragmentation, vinterkim Asexuel: Hermafrodisme (ikke han og hun på samme tid). Sæd skydes ud med udstrømningsvand (epidemisk gydning) og fanges af kraveceller fra et andet individ) |
| Helt generelt om havsvampe | Billede |
| Definer følgende morfologiske betegnelser hos dyriske svampe: Ostier Porocytter Spongocoel (atrium) Osculum Mesohyl Pinacocytter Choanocytter | Ostier: Porer, som egentlig er kanaler gennem porecellerne, der gennebryder kropsvæggen. Porocytter: Poreceller. Gennembryder kropsvæggen. Spongocoel: Det centrale hulrum i svampe med simpel vaseform Osculum: Åbningen mellem spongocoel og det omgivende vand. Mesohyl: Den udifferentierede substans mellem svampens inderste og yderste cellelag. Mesohylet er i sig selv acellulært, men inderholder dog levende celler som f.eks. amoebocytter. Pinacocytter: Flade celler, der danner et hudlignende dæklag. Choanocytter: Kraveceller. Flagelbærende celler med krave af mikrovilli omkring flagellen. Kravecellerne har flere funktioner: De pumper vand gennem svampen og søger derfor for cirkulationen og de indfanger fødepartikler og sædceller fra vandstrømmen. |
| Hvilken rolle spiller spikler og spongin hos havsvampene, og hvilke celler danner disse elementer? | Spikler og spongin udgør havsvampenes skeletelementer, og giver derfor støtte så svampen kan holde sin form. Derudover kan de hårde elementer også afskrække predation. Spikler dannes af sclerocytter, mens spongin dannes af spongocytter. |
| Placering i fylogenien | Billede |
| Generelle kendetegn for cnidaria | - Generationsskifte mellem medusa og polyp (Nogle arter findes dog kun på den ene form) - Radiærsymmetriske - Nældeceller - Planulalarver - De er diploblastiske - 2 kimblade: Ektoderm og endoderm (altså ingen mesoderm) |
| De tre klasser vi har arbejdet med og generelle kendetegn for dem | Hydrozoa - Veludviklet polypstadie, laver kolonier ved knopskydning. Storgopler- Lille flerårig polyp. Stor medusa som kalden scyphomedusa som er fritsvømmende (vandmand) Medusa har cilier omkring munden. koraldyr - Radiær symmetri men der er alligevel en antydning af billateral symmetri. De kan have kalkskelletter. De findes kun på polypform. 2 underklasser: ottearmede og mangearmede (hexakoreller). |
| Embryonaludviklingen hos cnidaria | Der sker først en række kløvninger så der dannes en blastula Så sker der en gastrulation hvor der dannes en urtarm og urmund. De har som sagt ingen mesoderm. Urmunden kommer der hvor gastrulationen sker og altså ved den animale pol. |
| Cnidaria opbygning | Kropsvæggen er to cellelag - yderst er epidermis (ektodermal) og inderst er ektodermis (endodermal) Epidermis indeholder 3 celletyper: Epitelmuskelceller, interstitielle celler/reserveceller som er totipotente (kan differentieres senere), nældeceller/cnidocytter som dog mest er på tentaklerne. Dybt i epidermis er nervecellerne. Gastrodermis (gastrovaskularhulen) har 2 celletyper med cilier: kirtelceller der udskiller proteinspaltende og fedtspaltende enzymer og fordøjelsesceller som optager maden ved fagocytose. imellem epidermis og ektodermis er mesogloea som er strukturløs. Den fylder meget ved medusa og ikke så meget ved polyp. Som polyp vender munden opad som medusa vender munden nedad. De har et hydrostatisk skelet |
| Hvordan fungerer en nældecelle/cnidocyt? | Det er for det første en unik struktur hos cnidaria Der er porte i plasmamembranen som åbner ved stimuli. Så kommer der calcium ioner ind og trykket øges Så kommer der en opryllet tråd som sidder i nældeblæren (nematocyster) som rulles ud med gift. |
| Livscyklus hos cnidaria | Hos storgopler er medusastadiet den kønnede generation og polypstadiet den ukønnede. Hvis der ikke er et medusastadie som f.eks. hos koraldyr eller hydra sker både den kønnede og ukønnede formering som polyp. |
| Nervesystemet hos cnidaria | De har nerveimpulser som bevæger sig langsomt i alle retninger Nerverne er koncentrerede omkring munden og ved basis |
| Klassen hydrozoa generelt og så hvad du kan sige om hydra i forhold til bevægelse og kønnethed | Veludviklet polypstadie der laver kolonier ved knopskydning. Ikke alle har medusastadie men hvis der er, er meduserne små med tynd meogloea. Hydra som er en art af hydrozoa kan bevæge sig ved at hæfte med mund og så fod og så mund og så fod. De kan også løfte sig op med en luftblære hvor de flyder til overfladen og driver med strømmen. Hydra er oftest særkønnede men kan også være hermafroditter. Gonaderne er ikke permanente. De har ikke et larvestadie. |
| Klassen storgopler helt generelt og om øregopler i forhold til de 8 indsnit og mave-tarm system (lidt om Livscyklus) | Der er et par hundrede marine arter. Lille flerårig polyp. Stor medusa som kalden scyphomedusa som er fritsvømmende (vandmand) Medusa har cilier omkring munden. Storgople: Der sidder nematocytter på mundarmene. I de 8 indsnit er der i hvert en sanseorgan kaldet rhopalium. Det står for ligevægtssansning med statocyster, lysopfattelse og kemisk sansning. Maven består af 4 mavelommer hvor der sidder trådlignende gastralfilamenter som også har nematocytter og kirtler der udskiller fordøjelsesenzymer. Der går radiærkanaler fra de 4 maver til kloakken. Der er cilier som laver vandstrøm igennem fra gastrovaskularhulen til ringkanal ved anus igennem radiærkanalerne. Ilt og næring løber den ene vej og affaldsstoffer den anden. polypperne danner medusa ved tværdeling. |
| Generelt om koraldyr | 6000 marine arter. Radiær symmetri men der er alligevel en antydning af billateral symmetri. De kan have kalkskelletter. De findes kun på polypform. 2 underklasser: ottearmede og mangearmede (hexakoreller). De ottearmede danner alle kolonier, de mangearmede kan både danne kolonier eller være solitære. |
| Fladorme/playtyhelminthes placering i fylogenien | Billede protostomia betyder at nervestrengen ligger ventralt med dorsal hjerne. Urmund bliver til mund. spiralia - blastomererne er ikke lige store og ligger i en spiral. Kløvningen sker opppe på de to origanle blastomerer. Første kløvning giver fire lige store blastomere, anden kløvning laver fire store og fire små. |
| Kendetegn hos fladorme | - Billateral symmetri - Der er en dorsal og ventral side, højre og venstre side er spejlbilleder af hinanden. - Spiralkløvning - giver en determineret kløvning - Der er nu kommet et tredje kimblad - mesoderm, og de er altså triploblastiske som os selv. - De er acoelomate - mangler kropshule - Protonefridier som ekskretionsorgan - Intet massetransportsystem -Neoblaster (udifferentierede totipotente celler) giver god regenerationsevne -Både seksuel og aseksuel formering og så er de typisk hermafroditter med euneoophora som kønsorgan - Epidermis har enten cilier eller er nøgen (uden kutikula) - Tarm for det meste uden anus - Kirtelceller - Rhabditter (udskiller slim od prædation) - Blommenæring i æg |
| Hvilken type ekskretionsorganer ser vi hos fladorme? | Det er protonefridier og en ultrafiltrationsnyre der altså tilbageholder celler og proteiner Protonefridierne ligger rundt i hele kroppen hvor terminalcellerne er flammeceller. De ligger i blindgyder og har flageller der slår ondulerende derinde. Det sender væske ud i rørsystemet og ud i kroppen gennem ekskretionsporer. Der skabes et undertryk som gør at der bliver suget væske over flammecellernes væg. Det er nu der sker ultrafiltration da det kun er små molekyler der kan passere. Ioner og aminosyrer bliver reabsorberet i rørsystemet. |
| Nervesystemet hos fladorme | De har fået noget der minder om en hjerne - ganglier og der er som noget nyt sammenlignet med de andre dyr vi har kigget på kommet en hovedregion. |
| Hvilke fire klasser af fladorme har vi arbejdet med og hvilke livstyper har de? Altså er de parasitter osv | Fimreorme (turbellarie) - polyfyletisk, Fritlevende Næste tre er en monofyletisk gruppe - NEODERMATA: Monogene ikter (monogenea), ektoparasitter Digene ikter (Trematoda), Endoparasitter Bændelorme (Cestoda), Endoparasitter |
| Generelle kendetegn hos Fimreorme/turbellaria | Cilier på epidermis De fleste arter er fritlevende De fleste er rovdyr der lever af protister eller små invertebrater. Der er også odselsædere eller algeædere. Har pigmenetbægerøjne - ikke billededannende men sanser lys. Klæbekirtler som den kortvarrigt kan sætte sig fast til et substrat med |
| Generelle træk hos Trematoda - Digene ikter | - Endoparasitter (inde i værten) hos hvirveldyr. Normalt 2 - 4 værter - Bygningstrækkene ligner lidt fimreormenes. - Har to sugeskåle omkring munden - Tarmen består af to blindsække - Hermafroditter - Kan lave polyembryoni - Se billede for livscyklus hos kinesisk leverikte som eksempel på digene ikte. Når en larve kommer i kontakt med sneglen smider den huden og danner nu hud - neodermata |
| Generelt om bændelorme | - Ingen tarmkanal, optager mad over huden - Har scolex (fasthæftningsorgan) i foreneden somhar sugeskåle eller kroge eller spalter - Kroppen er opdelt i led, hvor et nyt led kommer bag hovedet. - Endoparasitter i værtens tarmkanal - Stort set ingen sanseorganer - Hermafroditter - Normalt en mellemvært |
| Sammenlign Platyhelminthes og Cnidaria med hensyn til kimlag og symmetri. | Cnidaria er diploblastiske, d.v.s at de kun har to kimlag: ektoderm og endoderm. Platyhelminthes er triploblastiske, og har derved tre kimlag: ektoderm, endoderm og mesoderm. Cnidaria er typisk radiærsymmetiske, mens Platyhelmithes er bilateralt symmetriske. |
| Hvad forstås ved at "Turbellaria" er en parafyletisk gruppe? | At Turbellaria indeholder nogle, men ikke alle, efterkommere af en fælles stamform. |
| Beskriv sanseorganerne hos fimreormen Planaria. | De har simple pigmentbægerøjne, hvor et bundt af synsceller er delvist omgivet af en bægerformet, lysabsorberende skærm af mørke pigmentceller, der kun tillader lys fra bestemte retninger at trænge ind gennem bægerets åbning. Hovedregionens trekantede fremspring er rige på kemiske og taktile (berøring) sanseceller. De kemiske sanseceller gør det muligt for dyret at finde fødeemner, som afgiver smags- og duftstoffer (positiv kemotaksi). Fimreorme, der lever i rindende vand, har desuden strømsansende celler. |
| Generelle træk hos hjuldyr | Triploblastiske Billateral symmetri Pseudocoele muskuløst svælg med kæber (trophi) tæer med klæbekirtler protonefridier Cellekonstans - artsbestemt antal celler dyret består af. Giver ringe regenereringsevne Hjulorgan - corona består af ciliebånd der bruges til fødefangst og bevægelse Mastax - Kæbelignende elementer (trophi) + muskuløst svælg (pharynx) Syncytial epidermis - epidermis er et stort cytoplasma med flere cellekerne. |
| Hjuldyrs placering i fylogenien | Hører under Gnathifera som har kitinkæber |
| Generelt om monogononta og livscyklus | Har uparret kønsorgan De fleste lever i ferskvand nedenstående er en ferskvandstilpasning: Der er to slags hunner: amiktiske - lægger diploide æg som udvikles uden befrugtning til diploide hunner (parthenogenetisk) miktiske - lægger haploide æg som ubefrugtet udvikler sig til haploide hanner. Hvis de bliver befrugtet kommer der hvileæg der kan klare tørke hårde temperaturer osv. Tjek billedet for livscyklus |
| Generelt om Bdelloidea | - Lever i ferskvand og mange i mos og nedfaldet løv - % hanner formeringen foregår derfor parthenogenetisk - Kan lave kryptobiose (hvis de tørrer ud kan de ligge inaktive i 3-4 år og vente på vand) bevæger sig ved at først sætte sig fast med fod og så hovede osv. Hvis de lever i frie vandmasser er foden reduceret eller forsvundet. |
| Hvordan foregår osmoreguleringen hos hjuldyr? | Ved hjælp af filtrationsnyrer af typen protonefridier. Mange arter af hjuldyr lever i ferskvand, så i dyrets celler og kropsvæske er koncentrationen af opløste stoffer højere end i det omgivende vand. Dette bevirker at vand trænger ind i dyrets celler, og derfor bliver de nødt til at osmoregulere, ellers ville dyrets celler eksplodere. Protonephrididerne hjælper hjuldyrene til at osmoregulere, da cilierne aktivitet presser vand ud af protonefridiet og danner et negativt tryk, som trækker væske fra pseudocoelet ind i protonefridiets terminalcelle. Her sker ultrafiltration hen over en basalmembran. Væske pumpes ud af protonefridiet og opsamles i i en blære som tømmes ved muskelkontraktion. |
| Ledormes placering i fylogenien | De hører under Nephrozoa som betyder at de er billaterale. Så hører de under protostomia som betyder at urmund laves før uranus tror jeg (vend lige tilbage til det) Så hører de under spiralia hvilket vil sige de har siralkløvning Så hører de under trochozoa - trochofor larve med ciliebånd. De har børster af kitin men det har brachiopoda også |
| Generelle træk hos ledorme | - Metamerisme - ens moduler der gentager sig selv. I hvert modul er der metanefridier, ganglier og kønsorganer - Parapodier til bevægelse - De har en ægte kropshule - coelom - Alle annelida har ciliebånd i larvestadiet. Til føde og til bevægelse. - Spiralkløvning. - Dorsal hjerne i forende med ring ned omkring spiserøret. Det ses hos alle protostome dyr. - De har børster af kitin. Men dette kan også ses hos andre grupper. |
| Beskriv coelomet hos ledorme | Det er en ægte kropshule omgivet af et kropshuleepithel som kaldes peritoneum. Væskefyldt kropshule i som er opdelt i mindre rum af septae - kaldes dobbeltcoloemepitel. Der er skillevægge som er opdelt i venstre og højre halvdel. Det kaldes mesenterium. Tarmen er ophængt her. Der er representanter af alle tre kimlag: kropshuleepithelet - peritoneum kommer fra mesoderm Epidermis - kommer fra ektoderm Tarmepithelet - kommer fra endodermis |
| Ledormes opbygning | Se billedet De har cirkulær muskulatur yderst og længdegående muskulatur inderst. |
| Ledormes karsystem | Ofte veludviklet Ofte uden hjerte i stedet kan der være kontraktile kar De kan have pseudohjerter – tykke kar der er ekstra kontraktile - trække sig ekstra sammen. Hæmaglobin er det mest normale blodpigment. I hvert segment er der forbindelser i blodkarsystemet. De kan bruge parapodierne til gasudvæksling - ilt. De har både rygkar og bugkar |
| Nervesystemet hos ledorme | Der er Dorsale Hjerneganglier i hovedregionen prostomium hvor der går nerver ud til øjne og palper. Så er der en buggangliekæde med kæmpeaxoner der løber ventralt igennem dyret. Kæmpeaxonerne er der så de hurtigt kan komme væk fra predatorer. Så er der en svælgring. Jeg tror svælgringen forbinder de to to nervesystemer så de reagerer hurtigt på stimuli. Generelt minder det ret meget om hvad man ellers finder hos protostomerne |
| Hvilken nyretype har ledorme, hvordan fungerer de og hvordan er de anderledes end dem vi ser hos de tidligere f.eks. fladorme? | De har metanefridier Et metanephridie består i opbygningen af et langt rør, hvor den ene ende (neprostomet) begynder i coelomet og den anden ende (nephridioporen) udmunder på ydersiden af dyret. Coelomvæske bliver trukket ind i nephridiet ved hjælp af nephrostomets cilier. Mens væsken flyder igennem nephridiets lange, snørklede rør sker der en aktiv reabsorption af nyttige stoffer som f.eks. salte, aminosyrer og vand. Udover dette sker der også en aktiv udskillelse af affaldsstoffer ind i røret. Derved bliver den endelige urin, som udskilles via nephridioporen) meget forskellige fra den primære urin, der først kommer ind i gennem nephrostomet. I modsætning til metanephridier, som består af et rør med åbninger i begge ender, består et protonephridie af en flammecelle (solenocyt) og en fraførende kanal. Flammecellen er "kop-formet" og ender blindt. "Koppen" har porer eller spalter, men er omgivet af den ekstracellulære matrix. I flammecellen findes en undulerende flagel, som skaber vandstrøm, så væske bliver trukket inde fra dyret og ud i flammecellen. Væsken ryger igennem porerne/spalterne og bliver filtreret gennem den ekstracellulære matrix. Den filtrerede væske er da primærurinen, som løber gennem den fraførende kanal og ud af porer på dyrets overflade. Det er altså kun partikler, der er så små, at de kan ryge igennem den ekstracellulære matrix, som bliver filtreret væk. |
| Hvilke to klasser med underklasser har vi arbejdet med og hvad karakteriserer dem? | Der er havbørsteorme: Polychaeta. De opdeles i Errantia og Sedentaria Der er Saddelorme: clitellata som underopdeles i saddelbørsteorme og igler. Igler har vi ikke rigtig kigget på men vi havde hurtigt om dem til forelæsningen. Se billedet for at finde ud af hvad der adskiller dem. |
| Generelt om havbørsteormene | Flest marine og er knyttet til bundmateriale, sten og planter. Har parapodier til bevægelse med børster på. Består af notopodium (dorsal) og neuropodium (ventral del). Begge er beskyttet af aciculum som er en skeletstav. Den har kun gonader i forplantningsseasonen - epitoki De fleste laver trochophorlarver med cilier. De fleste er særønnede. Nogle få kan lave knopskydning De har gæller |
| Generelt om saddelorme | De har ingen parapodier De er hermafroditter med gensidig befrugtning Kønsorganer sidder i specielle led De har clitellum som er en saddel som er en kirtel som laver okkonen. |
| Klasse saddelorme, underklasse saddelbørsteorme/oligochaeter hvad kan du sige om demP | Lever i fugtig jord og ferskvand Har ikke et egentlig hoved Respirationsorganer mangler for det meste så gasudvæksling sker normalt over overfladen Intet larvestadie De er hermafroditter |
| Hvilken funktion har clitellum, og hos hvilke ledorme findes den? | Clitellum findes naturligvis hos klassen Clitellata, som er navngivet efter denne struktur. Clitellata består af både oligochaeter og igler. Clitellum udskiller den kokon hvori embryonerne udvikles. Derudover udskiller den også en mucus, som både hjælper sædoverførslen mellem individerne, men også udgør en føderessource for embryonerne, når de udvikler sig i kokonen. |
| Hvordan foregår bevægelsen hos oligochaeten Lumbricus? Hvorfor har igler (Hirudinea) udviklet en anden måde at bevæge sig på? | Bevægelsen hos Lumbricus foregår ved peristaltiske bevægelser. De forreste segmenter kontraherer den cirkulære muskulator i succession (det forreste først), så segmenterne forlænges. De bagvedlæggende segmenter har fremskudt deres setae, for at forhindre at ormen glider bagud. Herefter kontraheres den længdegående muskulator successivt i de forreste segmenter, så de bliver kortere og tykkere, og herefter fremskyder de deres setae, for at forankre dyret på underlaget. Nu er dyrets forende lokaliseret længere fremme end før. Muskelkontraktionerne løber derved som en bølge ned gennem dyret, altså modsat dyrets bevægelsesretning (= retrograde waves). Se figur 13.29+30 i lærebogen. Igler bevæger sig i stedet ved hjælp af to sugeskiver: en anterior og en posterior. Dette hænger sammen med deres levevis som ektoparasitter. Ved hjælp af den bagerste sugeskive kan de suge sig fast til underlaget, og føle sig frem efter en eventuelt vært med den forreste sugeskive. Hvis en vertebrat kommer tæt forbi iglen vil den forreste sugeskive sætte sig fast på værten. Herefter kan iglen ved hjælp af de to sugeskiver bevæge sig rundt på værten og finde et passende sted at suge blod. Munden sidder desuden midt i den forreste sugeskive, så iglen kan suge blod mens den sidder fast på værten. Iglen kan desuden svømme i den frie vandmasse idet dens krop undulerer i bølgebevægelser op og ned. |
| Hvordan fungerer lamellibranchia | Se side 95-96 i kompendiet for mere detaljeret beskrivelse |
| Hvordan fugerer protobranchiagællerne | Se billedet. Sammenligning af gælletyper på side 95 i kompendiet. |
| Generelt om blåmuslingen | Kosmopolit normalt på lavt vand kan klare frost, lav salt og udtørring særkønnet æg og sæd lægges frit i vandet først kommer trochofoalarver så kommer veligerlarver |
| Generelt om dammuslinger | Lever i ferskvand i søer normalt 3 danske arter af slægten anodonta som dammuslingen er i Sidder dybt i sedimentet ved hjælp af foden Den spiser alger smådyr og organiske rester og den fanger dem ved at sidde og filtrere vandet ved at pumpe vand over dens gæller Gællen er af lamelbranchiatypen (der kommer spørgsmål til den også) hvor gællerne er bygget af filamenter der er sammenvoksede ved vævsbroer (pladegæller) på tværs og langs af dyret. For det meste særkønnet men kan være hermafrodit i små søer |
| Hvordan skabes vandstrømmen over gællerne i muslinger? | Gællernes laterale ciliebånd er ansvalige for pupninen af vand over gællerne. |
| Hvilken type ekskretionsorganer findes hos dyr indenfor rækken Mollusca? | Metanephridier. Pericardiet udgør coelomet hos mollusker. Coelomvæsken består da af et filtrat af blodet, som bliver presset over basalmembranen med podocytter, når hjertet slår og der dannes et tryk (=ultrafiltration). Coelomvæsken kommer ind i metanephridiet via et nephrostom fra pericardiet. I metanefridierøret bliver coelomvæsken modificeret ved reabsorption af nyttige stoffer og sekretion af unyttige, når den af cilier pumpes igennem metanephridiets rør. Urinen udledes via en nephridiopore. hos akvatiske bløddyr udmunder metanefridiet i kappehulen, og urinen bæres væk med den udadgående vandstrøm. Se billedet for muslingeeksempel |
| Karsystemet hos muslinger | Se billedet |
| Fordøjelseskanalen hos muslinger | De har både ekstracellulær og intracellulær fordøjelse. Se billedet |
| Hvordan fungerer kappen hos muslinger | Se billedet |
| Hvordan fungerer nedgravningen hos muslinger | Se billedet |
| Hvordan er skallen hos bløddyr dannet og hvilke lag består den af? | Kappen danner skallen, som består af tre lag: Et ydre tyndt, organisk lag (periostracum), et tykt mellemlag (prismelaget) og et tyndt inderste lag (perlemorslaget). Både prismelaget og perlemorslaget består af calciumcarbonat (CaCO3). |
| Generelt om muslinger | De er latteralt sammentrykkede De er toklapede og har en hængsel med tilhørende lukkemuskler De har ingen radula De har intet hoved hvilket gør dem meget langsomme De har en stor kappehule Det er ret normalt at bruge store gælder til fødeoptagelse Akvatiske miljøer – Fra rindende floder til dybhavet – Ca. 10.000 marine arter – 2.000 limniske arter De er vigtige led i mange fødekæder. mange graver sig ned for at undgå prædation. De er vigtige filtratorer i lavvande, nærringsfattige områder. |
| Nævn de strukturer og organer som er nødvendige for reproduktion hos vinbjergsneglen. | Vinbjergsneglen er hermafrodit, og indeholder derfor både hunlige og hanlige kønsorganer. Der findes en fælles gonade: ovotestis, hvorfra en hermafroditisk gang leder kønsprodukterne. Denne fører ned til et sædgemme (som indeholder sæd fra et andet individ), og skalkirtlen (æggehvidekirtlen). Skalkirtlen har funktion i at forsyne de befrugtede æg med en beskyttende skal. Fra skalkirtlen går både æggeleder og sædleder. Sædlederen føres sammen med flagellum, som danner spermatoforen, og disse udmunder bag penis. Bag penis findes også en penis-retraktormuskel. Æggelederen har fælles udmunding med bursa corpulatrix, der har til funktion at nedbryde resterne af spermatoforens væg og spermatozoer på afveje. Tæt ved denne udmunding findes de fingerformede kirtler, der frigiver feromoner, og tæt ved denne udmunder også pilsækken, der indeholder en kalkpil. Denne "kærlighedspil" skydes ud i partnerens fod forud for parringen for at se om denne er parringsvillig. |
| Beskriv hvad lungen består af og hvordan den fungerer hos vinbjergsneglen. | Vinbjergsneglen har en lungehule, som er en omdannet kappehule, forsynet med mange blodkar dorsalt. Én åbning fører ind til lungehulen, nemlig åndehullet (pneumostomet). Lungehulen ventileres ved hjælp af muskulatur i lungehulens bund (ventralt). Når bunden af lungehulen sænkes suges luft ind gennem åndehulet. Sneglen kan lukke åndehullet og med muskulaturen i lungehulen øge trykket og forøge hemolymfens iltoptagelsen. Når åndehullet er åbent og muskulaturen presser lungehulens bund op presses luft ud af åndehullet. |
| Generelt om lungesnegle og vinbjergsneglen som repræsentant | 17.000 arter. De fleste lever på land eller ferskvand. Der er nogle få i havet. De har en lungehule som er en omdannet kappehule med mange blodkar i væggen Hos dem i ferskvand kan lungen optage ilt fra vandet. Vinbjergsnegl: Hermafroditter Lever af planteføde for det meste tynd spiralsnoet skal |
| Hvordan sanser konksneglen, hvor der er føde, og hvordan indtager den føde? | Konksneglen, som er en forgællesnegl, har et sanseorgan (osphradium) lige til højre for ånderøret, hvor vandet kommer ind i kappehulen. Ved hjælp af osphradiet kan sneglen lugte sig frem til eventuelt bytte. Føden indtages da via munden, som sidder i forenden af snablen (proboscis). I snablen sidder radula (raspetungen), som bruges da til at flå små stykker af byttet. Da konksneglen er et rovdyr har radulaen store og veludviklede raspetænder sammenlignet med den planteædende vinbjergsnegl, der har mange små, ens tænder. |
| Generelt om forgællesnegle/prosobranchia og konksnegl som representant | -18.000 arter hvoraf de fleste er i havet, kun få på land -Næsten alle har skal med operculum dorsalt på fodens bagende Konksnegl: Rovdyr - lever af muslinger krebs osv Kan være et problem med fisk i garn de fleste er særkønnede,, lægger mange æg hvor få overlever og bruger resten som nærring. |
| Hvad er torsion/vridning hos sneglene | Sneglehuset er rullet op i en spiral. Indvoldssækken som ligger i huset/skallen er vredet ca 180 grader så kappehulen peger fremad. |
| Bløddyrs plads i fylogenien | De hører under Nephrozoa som betyder at de er billaterale. Så hører de under protostomia som betyder at urmund laves før uranus tror jeg (vend lige tilbage til det) Så hører de under spiralia hvilket vil sige de har siralkløvning Så hører de under trochozoa - trochoforlarve Det at de er mollusca henviser til at de alle har raspetunge (radula)(muslinger har ikke), muskuløs fod og kappe. Metanefridier 100.000 arter gør dem til den anden mest artsrige dyregruppe |
| Sneglene deles op i tre grupper, hvilke? | “Prosobranchia” = forgællesnegle ”Opisthobranchia” = baggællesnegle ”Pulmonata” = lungesnegle |
| Helt generelle træk hos bløddyr - mollusca | - Billateral symmetri eller asymmetri - spiralkløvning - determineret kløvning - Alle har Radula som er en tunge af kitin (raspetunge) på nær muslinger, muskuløs fod og kappe -Deles op i Gastropoda (muslinger) og Bivalvia (muslinger) |
| Hvordan dannes der perler i muslinger | Der kommer f.eks. et sandkorn ind og så danner kappeepitelet en slags membranish rundt om kornet. |
| Ecdysozoas plads i fylogenien | Billateraria - Nephrozoa - billateral symmetri Protostomer - Så hører de under protostomia som betyder at urmund laves før uranus tror jeg (vend lige tilbage til det) De hører ikke længere under spiralia så der er altså ikke spiralkløvning mere I stedet hører de under ecdysozoa - Hvilket betyeder de har vækst igennem hudskifte styret af ecdysteroide hormoner, kutikula med alpha kitin, cilierne i eipdermis er reduceret og findes kun i modificeret form i form af sanseceller. |
| Hormonsystemet hos ecdysozoa | Forskellige hormonproducerende strukturer udgør tilsammen det endokrine system Det står for: • opretholder homeostasis (stabiliserer indre miljø) • koordinerer adfærd • regulerer vækst (hudskifter), udvikling og andre fysiologiske aktiviteter |
| Forklar hudskifteprocessen hos ecdysozoa | Det første der sker er en apolyse. Her Endokutikulaen fra epidermis og der dannes det der hedder et spalterum. Så udskilles der hudskiftevæske af epidermis og der dannes ny epikutikula. Nu har vi altså et mellemrum hvor der på den ene side er den gamle epidermis med ny epikutikula på og på den anden side er al den gamle kutikula. Nu sker der mitose i epidermis og der dannes først nogle foldninger og så en ny prokutikula. Så aktiveres hudskifteenzymerne og proteaser og kitenaser nedbryder den gamle kutikula som revner. Den nye kutikula udvides ved optag af vand eller luft. Den er blød i starten men bliver hurtig hård. Det er et endokrint altså et hormonsystem der styrer det hele. |
| Beskriv kropsvæggen hos ecdysozoa | - Epidermis er et cellelag tykt - Kutikula sidder på ydersiden af epidermis og består oftest af kitin. Rundorme bruger kollagen i stedet men har stadig kitin omkring f.eks. æg men det er bare ikke i kutikula. - Hos rundorm dannes kutikula ud fra epiteler udviklet fra det ektoderme kimlag. Dyrene kan danne hårde strukturer i start og slut af tarmen. - Hos leddyr er utikula bygget op i tre lag. De kan gøre deres kutikula hård på bestemte områder. Kaldes artikulare membraner eller ledhude. De gør det ved at Indelejre calciumcarbonat. Det yderste er epikutikula under kommer prokutikula og så kommer epidermis. Se billedet for forskel mellem epikutikula og prokutikula |
| Generelle kendetegn hos ecdysozoa | De er kendetegnet ved vækst gennem hudskifter De har a- kitin i kutikula Muskler der er hæftet til exoskelletet bruges til bevægelse. De efterladder skaller exuria Efter hudskifte er de nemme byttedyr med blød skal. Leddyrs dødelighed er 80% knyttet til hudskifte. |
| Oversigt over parasittiske rundorme hos mennesker | Se onenote for noter omkring de specifikke har svært ved at forestille mig at det er pensum |
| Beskriv opbyggelsen af kutikulaen hos nematoder samt hvorfra denne udskilles. | Kutikulaen hos nematoder er opbygget af flere fibrøse lag, som hvert består af et netværk af collagenfibre. Fibrene er i sig selv forholdsvis uelastiske, men den gitter-lignende struktur gør det muligt at bøje, strække og forkorte kutikulaen. Kutikulaen bliver udskilt af den underliggende epidermis. |