Fugles plads i fylogenien | De er jo egentlig afstamere fra archeoptoryx og det er egentlig kun fjerne der adskiller dem fra krybdyrne. Krybdyrne er ikke en monofyletisk gruppe da krokodiller minder mere om fugle end krybdyr.
Fugle er i princippet endoterme dinosauere. |
Fugle har tre typer fjer, hvilke og hvad kendetegner dem? | Fjer er modificerede krydyrskæl der består af keratin.
Fjerene inddeles i de tre hovedgrupper; konturfjer, dun og hårdun. Konturfjer er opbygget af et centralt skaft (rachis) hvorfra flere stråler (rami) udgår, hver med mange mindre bistråler (radii). Bistrålerne inddeles i de der vender ind mod kroppen, de proximale radii, og de der vender væk fra kroppen, de distale radii, som har kroge (hamuli) til at hægte på de proximale radii for at skabe en sammenhængende flade.
Konturfjer: dækfjer og vinge- halefjer. Dan basale del hedder calamus og er nedsænket i huden. Muskler kan rejse eller dreje fjerene. Radi som er stråler sidder på rachis som er skaftet. Ud for rami går radii som er bistråler. De distale radii (vender væk fra kroppen) og de proximale radii hænger sammen af hamuli som er en slags kroge. Sidder på vingerne. Giver også mekanisk beskyttelse ud over de kan skabe opdrift.
Dun: mangler rachis (skaft) og hamuli (kroge) og er ttit kortere end kontunfjer. Dunene står for varmeisolering.
Hårdun: tynde og hårlignende, små dyr |
Hvad er fjerenes funktion? | Fjerenes funktion er både at hjælpe til at mindske varmetab, yde mekanisk beskyttelse og til at få fuglene i luften, særligt vha. armsvingfjer, håndsvingfjer og lillevingen/alula. Fjerene er fedtet ind i et tyktflydende sekret fra gumpkirtlen, som medfører at fjerene er vandskyende. Desuden menes sekretet at indeholde provitamin, som omdannes til vitamin D i solen. |
Hvordan giver fuglevingen opdrift? - hvad kan den funktionelt analogiseres med hos bruskfisk?
Hvordan flyver de? | Fuglevingens hvælvede udformning medfører at luft passerer langsommere på undersiden end på oversiden, hvorved der skabes et undertryk på oversiden. Derudover sørger vingen for at luften tvinges nedad efter at have passeret over vingen. Dette medfører at fuglen får opdrift. Sidevejs bevægelser af den heterocerkale hale hos bruskfisk medfører også et undertryk på oversiden, som giver opdrift og dermed er denne en funktionel analog til fuglevingen.
Neumatiserede knogler gør de kan flyve.
Den har to set muskler på sternum den kan baske sine vinger med. På carina sidder inde muskler hvis scene går op over skulderen og tager fat bagpå overarmsbenet. Den anden muskel tager fat i undersiden af underarmsknoglen. |
Hvordan er mave-tarmkanalen opbygget hos fugle? | Minder om de andre gnatostome vertebrater.
Efter spiserøret sidder kroen som kan opbevare f.eks. frø så de kan blødgøres inden de kommer ned i maven.
Det er ensvarme dyr der tygger maden. Derfor gør fugle det også. Det er fordi ens stofskifte er ti gange højere pr kg. Det er for at der kan frigives næring hurtigt nok.
Kroen: I kroen kan føde opblødes før den passerer videre til maven
Maven: består af kirtelmave og muskelmave/kråse.
Kirtelmaven: væggen er forsynet med mange kirtler. De laver fordøjelsesenzymer og saltsyre.
Kråsen: hos frøspisende fugle er den meget muskuløs. Frøspisene fugle sluger sten kaldet gastrolither som de smadrer frø med i maven. Der er et koilinlag ved kråsens væg sådan at kråsen ikke tager skade. Rovfugle behøver ikke gastriolither og har en ret tyndvægget kråse. Koilin er en slidstærk og hornagtigt membran, som sørger for, at kråsens inderside ikke beskadiges når føde males af kråsesten.
Tarmen: lang hos frøædere kort hos rovfugle. Der er blindtarme på overgangentil endetarmen. De har en kloak.
Lever: stor og flerlappet. Den danner galde (og er derfor en eksokrin kirtel) den oplagrer og bearbejder nærringsstoffer fra tarmblodet.
Pancreas: ligger i duodenalslyngensom er første slynge i tarmen. Den har både en eksokrin del der laver forskellige enzymer og en endokrin del der insulin og glucagon til blodet. |
Fugles hud | Få hudkirtler i modsætning til pattedyr. De kan altså ikke regulere kropstemperatur ved at svede. De har en kirtel der hedder gumpkirtlen som hos vandfugle kan producere et skeret der fedter fjerne ind og beskytter mod vand. Sekretet indeholder også provitamin som kan omdannes til d vitamin når solen skinner på det. |
Fugles ydre morfologi | Fjerdragten er effektiv mod varmetab. De er bipede (baglemmerne bruges til gang).
Nulevende har ikke tænder så de spiser ubehnadlet føde. De kan lave grovpartering eller afskalle frø.
De har næsemuslinger i næsen som opvarmer luft inden det kommer ned i lumger og luftsække.
De har veludviklet øje og blinkhinde.
De har et ydre øre dækket af fjer bag øjnene.
Kloakken er ventral under haleroden.
Den distale del af bagkroppen er dækket af hornskæl eller hornplader. |
Hvordan er respirationssystemet opbygges hos fugle? | Luften kommer ind gennem de ydre næsebor via choanerne ind i mundhulen og svælget. Der er er luftrør og en luftrørsåbning - trachea bag ved. Trachea deler sig i to hoved/primær bronchier. I trachea sidder der syrinx hvor der er membraner i begge sider. Det er derfor nogle fugle kan lave 2 stemmigt sang.
Primærbronchierne fører luften ned til lungerne. Lungerne har ikke aflukkede alveoler som alle andre amnioter men i stedet et system af luftkappilærer hvor luften kommer til via parabronchierne.
Lungerne er i forbindelse med luftsække med nogle andre bronchier. Luftsækkende sidder imellem organer og muskler. Palæopulmo er den vigtigste lunge i forhold til gasudveksling og er veludviklet hos alle fugle.
Blodet bevæger sig i krydsstrøm i forhold til luften og det øger iltoptaget. |
Hvordan er fuglelungen opbygget?
Hvordan foregår ventilationen? | De to hovedlunger, palæopulmo (palæo = oprindelig), har ikke aflukkede alveoler, som de øvrige amniotklasser, men i stedet et luftkapillærnet med parabronchier. Fugle har desuden også et mindre lungeafsnit bestående af et netværk af parabronchier, som kaldes neopulmo (neo = ny/ung), samt nogle forreste og bagerste luftsække mellem organer og muskulatur, der er forbundet til lungerne via andre typer af bronchier. Ved udvidelse af sternum trækkes ventilationsluft ind (inspiration) og sandsynligvis grundet en indsnævring på primærbronchierne, kaldet segmentum accelerans, øges luftens hastighed gennem bronchierne og fortsætter til de bagerste luftsække (den posthoracale og den abdominale luftsæk) – kun en lille del af luften når til parabronchierne i palæopulmo ved første inspiration. Ved 1. ekspiration, hvor sternum sammentrækkes og dermed presser luften sammen i luftsækkene, bevæges luften fra luftsækkene op gennem de to palæopulmo og neopulmo, hvor ilt og CO2 udveksles. I 2. inspiration bevæges luften fremad fra parabronchierne til de forreste luftsække, og først i 2. ekspiration udåndes luften. |
Hvordan er karsystemet opbygget? - hvor mange af arteriebuerne findes hos det voksne dyr? | Hos fugle består hjertet af to forkamre og to hjertekamre, hvoraf hjertekamrene er helt adskilte af et ventrikelseptum. Fra lungerne løber det iltede blod via lungevenerne til venstre forkammer og videre til venstre hjertekammer, hvorfra blodet pumpes ud i den højre aortabue (4.arteriebue) og forsyner kroppen med ilt. Fra aortabuen udgår de to carotider, som deles i en intern og ekstern arterie lige under hovedet, og fører iltet blod til henholdsvis hjerne og sanseorganer (arteria carotis interna) og til hovedets muskler og hud (arteria carotis externa). Blod fra hovedet løber tilbage via jugularvenerne, venae jugulares, til de forreste hulvener, venae cava superiores. Fra aortabuen udgår også blodforsyningen til resten af kroppen, deriblandt arteria renalis (nyrer), arteria branchialis (vinger/luffer), arteria femoralis (ben). Det afiltede venøse blod fra kroppen løber tilbage via den bagerste hulvene til højre forkammer i hjertet. Fra højre forkammer pumpes det iltfattige blod ind i højre hjertekammer og til lungerne via to lungearterier, de såkaldte arteriae pulmonales, hvor blodet iltes. Den venstre aortabue findes ikke, og der findes dermed kun én aortabue, den højre aortabue, hos fugle.
Blod dannes i milt, lever og den røde knoglemarv. Der er kerner i de røde blodlegemer. Trombocytterne er også kerneholdige. Der er både granulære og agranulære leukocytter. |
Hvordan er urogenitalorganerne opbygget hos fugle? | Hos fugle er testiklerne parrede organer, mens de fleste arter kun har et ovarium – kiwien, samt nogle arter af rovfugle har to ovarier. Der findes altid kun en æggeleder/oviduct bestående af 5 afsnit, hvor embryonet/blommen omsluttes af æggehvide, skalhinder og til sidst kalkskal. For fugle som lever på tempererede egne, varierer både de hanlige og hunlige gonader meget i størrelse afhængig af sæson.
De har Metaephros som er 3. nyregeneration og er parrede metanefridier. Den wolffske gang reduceres hos hunnerne og der dannes ligesom ved krybdyrene uretere (sekundære urinledere) som udførselesgange fra nyrene.
Nyerne ligger dorsalt i buhulen. Testikler går via wollfske gang ned til kloakken. Hunnerne har kun en mullersk gang og typisk også kun et ovarium. |
Fugles sanseorganer | Trykreceptorer på næb som mærker små fødedyrs bevægelser.
Lugte- og smags organerne er ikke særligt veludviklede.
Øjnene er godt udviklede. Minder meget om reptilers. Pecten oculi findes i øjet hos fugle og er en plisseret membran bestående af kapillærer, som sidder ventralt bagved linsen omsluttet af glaslegemet og ciliarlegemet. Man mener, at pecten oculi forsyner de indre lag af retina med ilt. Pecten oculi kan dermed bidrage til fuglenes veludviklede synssans.
Labyrinten: ligevægstorganer er veludviklede. Stor macula utriculi – stor balance.
Hørevnen er genrelt ret god men de kan ikke høre specielt høje frekvenser. |
Hvor mange mellemøre-knogler finder man hos fugle? - hvad benævnes den/de? | Hos fugle findes kun en mellemøre-knogle, columella auris, som i mellemøret hos springpadderne og krybdyrene. Hørelsen foregår ved at trykbølger sætter trommehinden i svingninger, hvilket skubber til høreknoglen columella auris i mellemøret. Bevægelse af høreknoglen transmitteres til det ovale vindue på indgangen til cochlea (det indre øre), som sætter væsken i cochlea og dermed basilarmembranen i bevægelse. Hermed sker en afbøjning af sansehårene på basilarmembranens hårceller af den ovenliggende tectorialmembran, og via hørenerven (den 8. kranialnerve) sendes nervesignaler om lyd til hjernen. Høreevnen hos fugle er god, men går ikke til så høje frekvenser som hos pattedyrene. Columella auris er homolog med stapes/stigbøjlen i pattedyr øret, og hyomandibulare i fiskenes hyostyle kæbeophæng. |
Fugles skelet
Hvor finder man sternum og carina? - hvad er sidstnævntes funktion?
Hvordan er underekstremiterne opbygget?
Hvad svarer furcula til hos andre tetrapoder? | Grundlæggene som de andre tetrapoder men med mange modifikationer. Der er en del fusionerede knogler:
Halshvirvler med små halsribben som muskler kan hæfte på
Fugle har kun tre fingre
Alula kan justere luftflowet hen over vingen.
Kraveben er sammenvoksede klavikulæ.
Tibiotarsus er underben.
Sternum er brystbenet, som hos fugle er udvidet med en kam løbende ventralt langs medianplanet. Kammen kaldes carina. Ribbene fæstner på sternum, hvorimod carina fungerer som fæste for flyvemusklerne: M.p major og M.p. supracoracorideus.
Underekstremiteterne/baglemmerne hos fugle er proximalt opbygget af en femur, fulgt af tibiotarsus med fibula og derefter den distale knogle tarso-metatarsus. Tibiotarsus består af skinnebenet, tibia, og de proximale fodrodsknogler (deriblandt hælen). Tarso-metatarsus er en sammenvoksning af de distale fodrodsknogler og mellemfoden. Den 5. tå mangler, og den 1. tå er oftest bagudrettet, hvorimod 2.-4. tå er fremadrettede. Hos nogle fugle, heriblandt spætter og papegøjer, er også den 2. tå bagudrettet.
Furcula er det såkaldte ønskeben, som består af skulderbæltets sammenvoksede nøgleben, clavicula. |
Generelle fuglekendetegn | 1:Krop dækket af fjer bestående af horn
2 - Ensvarme - varmblodede
3 - kæbe med hornnæb, ingen tænder ved nulevende fugle
4 - heterocoele halshvirvler
5 - To forkamre og to hjertekamre. Højre aortabue er den eneste tilbage
6 - lunger sidder fast på ribben og er uelastiske
7 - Kun venstre ovarium og ovarioduct er veludviklede, meget urinsyre i urin
8 - indre befrugtning, æg omgivet af kalkskal, stor blommemasse, fugle er amnioter. |