Urochordaternes plads i fylogenien | I følge bogen er cephalochordater tættere beslægtede med vertebrater end uro, men på alle de fylogenetiske træer jeg kan finde står det som omvendt såååå |
Urochordater deles op i tre rækker, hvilke?
2 af dem undergår metamorfose, hvilke?
Hvem har kønnet formering og hvem kan lave knopskydning? | Ascidier/søpunge (Ascidiacea) - har metamorfose. Kan lave knopskydning
Salper (Thaliacea) - har metamorfose. Kan lave knopskydning
Appendicularier (Larvacea) - undergår ikke metamorfose, de bliver kønsmodne i larvestadiet - kaldes neoteni
Stort set alle urochordater er hermafroditter i modsætning til andre chordater. |
Kom med en kortfattet karaterestik af urochordater | 1 - chorda findes kun i halen, hos acidier og salper kun i larven, de har alle fire chordattræk hos larven. ascidier og salper har kun gælletarm i det adulte stadie.
2 - Krop omgivet af kappe
3 - Stor gælletarm med endostyl og dorsal fod
4 - Rørformet centralnervesystem hos larverne i alle arter
5 - Hjerte opstår som indfoldning af pericardiet (hjertesækken)
6 - Blodet løber i et blodsinussystem og har mange typer af celler
7 - Næsten alle er hermafroditter
8 - De har en plantonisk larve |
Generelt om salperne (Pyrosoma) | Er alle chordater i hvert fald i larvestadiet.
Solitære eller kolonidannende
Vokser op til 40% om dagen
Vand igennem den ene ende og ud gennem den anden – kontinuerlig strøm af vand.
Metagenese – skifte mellem kønnet og ukønnet formering. Ukønnet er knopskydning
På billedet ses en kolonidanner |
Generelt om apendicularierne | Bliver kønsmodne i larvestadiet - ingen metamorfose
Solitære
Pelagiske – findes i den frie landmasse
Ca 70 arter
Danner mucushus - hus
Beholder chorda og nerverør
Hermafroditer
Mad til mund med ciliebevægelser |
Generelt om ascidierne | 2000 arter
Sessile
Solitære eller kolonidannende
De er cecilier – sidder fast på sten eller lignende hvor de kan sidde fast
De reducerer chorda, nerverør og hale
Den har chordattrækkene som larve.
Efter metamorfosen: Den bruger ciclier til at filtrere vandet. Den bruger det til føde og respiration
Har kappe med tunicin |
Ascidiers opbygning efter metomorfosen. | De har en kappe rundt om dem af epidermal dannelse. Der er amøbocytter der kan differentieres til forskellige celletyper. Der er også et blodsinussystem i kappen.
Under kappen er en kropsvæg som yderst er epidermis og under er dermis. I dermis er der nerver og muskelfibre.
Der er to siphoner. En mundåbning og en kloakåbning. Nerverne er til at dyret kan trække sig sammen ved mekanisk stimulering.
Gælletarmen fylder det meste af kroppen. Den er med til respiration og fødeindsamling. Der er cilier på gællespalterne som laver vandstrømmen igennem ascidierne.
Endostylen laver et slimnet
Der er et hulrum omkring gælletarmen som hedder peribranchialhulen. |
Hvordan foregår ascidiernes fødeoptag? | Havvand med fødepartikler optages via mundsiphonen ind i gælletarmen. Her opfanges fødepartiklerne af et slimnet dannet i endostylen, som cilieres langs indersiden af gælletarmen til dorsalfolden og føres ned i spiserøret. Fødepartiklerne fanges og føres over til dorsalfolden hvor de pakkes sammen til en pølse og føre dem ned til spiserøret. Fra spiserøret bevæges slimnettet med føden videre igennem mave-tarmkanal hovedsagligt ved brug af ciliebevægelser og i mindre grad muskelbevægelser. |
Hvad kendetegner urochordaternes hjerte-karsystem, og hvordan adskiller sinussystemet sig fra blodkar? | Hjertet (myocardiet) har ingen hjerteklapper. Hjertets kontraktionsretning skifter alternativt, og blodet pumpes dermed ikke i én bestemt retning gennem hjertet. Blodet har intet respiratorisk pigment og er isotont. Blodet indeholder ikke blodlegemer. Hverken røde eller hvide. Blodet er faktisk bare saltvand. Det er et åbent kredsløb (ikke endotel i blodkaret, det hedder ikke blodkar men sinus). Det har ikke endotel (celler der lukker for omgivelserne) på indersiden – man kalder det er sinus-system.
Urochordaternes blodsinussystem har intet endothel (et lag af flade celler ind mod lumen), som ellers findes i blodkar hos hvirveldyrene. |
Fordøjelsessystemet hos ascidier består af tre dele - hvilke? - hvad er disses funktion? | Ascidiers fordøjelsessystem består af en mave, en pyloruskirtel og en tarm. I maven fordøjes føden (mest extracellulært) og absorberes efterfølgende af tarmen, bl.a. ved aflejring af lipider i tarmvæggen. En såkaldt pyloruskirtel uden på tarmen, som er forbundet med mavens bagerste del, oplagrer glykogen i cellerne og minder dermed om leverceller hos hvirvelceller. Kirtlens øvrige funktion er uklar. |
Hvordan er nervesystemet udformet hos henholdsvis juvenile og adulte ascidier? | Hos juvenile ascidier består nervesystemet af et neuralrør og en hjerneblære indeholdende et statisk organ og et lysopfattende organ. Under metamorfosen til det adulte stadie omdannes hjerneblæren til et hjerneganglion (en samling nerveceller med cellekerner) med forgreninger til resten af dyret, mens sanseorganerne reduceres til mekanoreceptive celler. Nerverøret fra larven forsvinder. Ved siden af hjernegangliet ligger en neuralkirtel, som er en mulig homolog struktur til hypofysen (hvis funktion er at producere hormoner og regulere vækst). Neuralkirtlens funktion er uklar, men kan måske medvirke til at regulere dyrets blodvolumen via forbindelse til et fimreorgan med talrige cilierede celler.
Afferente modtager information efferente styrer musklerne.
Tentaklerne er fyldt med sanseorganer.
Den kan "hoste" hvis indstrømningscyfoniet får partikler den ikke skal have ind. Den mærker det med tentaklerne som er et sanseorgan. |
På trods af, at urochordaterne mangler et respiratorisk pigment, er respirationen ikke noget problem - hvorfor ikke? | Urochordaterne optager store mængder vand (op til flere hundrede gange deres eget volumen), så selv en lav ilttransports kapacitet er tilstrækkelig til at dække deres iltbehov, som i øvrigt er lavt grundet deres stillesiddende (ascidier) eller planktoniske (appendicularier og salper) levevis. |
Hvordan slipper urochordater af med deres kvælstofholdige affaldsprodukter? | Størstedelen udskilles ud fra sinus som ammoniak, men hos nogle arter opfanges urinsure salte af nephrocytter og aflejres som magasinnyrer. |
Formering hos ascidierne | De er hermafroditter. Nogle er protogyne nogle er protantiske og andre er hanner og hunner på samme tid og kan derfor befrugte sig selv. Altså mange er på et tidspunkt hanner og på et tidspunkt og hunner på et andet hunner – protandrisk modning, men der er også sammentidigt modning.
De fleste er selvsterile - så de kan ikke brrugte sig selv men nogle få er selvbefrugtende
Ovarie og testis med hver sin udførselsgang
Nogle kan lave ukønnet formering i form af knopskydning |