| Fladorme/playtyhelminthes placering i fylogenien | Billede
protostomia betyder at nervestrengen ligger ventralt med dorsal hjerne. Urmund bliver til mund.
spiralia - blastomererne er ikke lige store og ligger i en spiral. Kløvningen sker opppe på de to origanle blastomerer. Første kløvning giver fire lige store blastomere, anden kløvning laver fire store og fire små. |
| Kendetegn hos fladorme | - Billateral symmetri - Der er en dorsal og ventral side, højre og venstre side er spejlbilleder af hinanden.
- Spiralkløvning - giver en determineret kløvning
- Der er nu kommet et tredje kimblad - mesoderm, og de er altså triploblastiske som os selv.
- De er acoelomate - mangler kropshule
- Protonefridier som ekskretionsorgan
- Intet massetransportsystem
-Neoblaster (udifferentierede totipotente celler) giver god regenerationsevne
-Både seksuel og aseksuel formering og så er de typisk hermafroditter med euneoophora som kønsorgan
- Epidermis har enten cilier eller er nøgen (uden kutikula)
- Tarm for det meste uden anus
- Kirtelceller - Rhabditter (udskiller slim od prædation)
- Blommenæring i æg |
| Hvad bliver de forskellige kimblade til hos billateraria? | Se biledet |
| Hvilken type ekskretionsorganer ser vi hos fladorme? | Det er protonefridier og en ultrafiltrationsnyre der altså tilbageholder celler og proteiner
Protonefridierne ligger rundt i hele kroppen hvor terminalcellerne er flammeceller. De ligger i blindgyder og har flageller der slår ondulerende derinde. Det sender væske ud i rørsystemet og ud i kroppen gennem ekskretionsporer. Der skabes et undertryk som gør at der bliver suget væske over flammecellernes væg. Det er nu der sker ultrafiltration da det kun er små molekyler der kan passere. Ioner og aminosyrer bliver reabsorberet i rørsystemet. |
| Nervesystemet hos fladorme | De har fået noget der minder om en hjerne - ganglier og der er som noget nyt sammenlignet med de andre dyr vi har kigget på kommet en hovedregion. |
| Hvilke fire klasser af fladorme har vi arbejdet med og hvilke livstyper har de? Altså er de parasitter osv | Fimreorme (turbellarie) - polyfyletisk, Fritlevende
Næste tre er en monofyletisk gruppe - NEODERMATA:
Monogene ikter (monogenea), ektoparasitter
Digene ikter (Trematoda), Endoparasitter
Bændelorme (Cestoda), Endoparasitter |
| Generelle kendetegn hos Fimreorme/turbellaria | Cilier på epidermis
De fleste arter er fritlevende
De fleste er rovdyr der lever af protister eller små invertebrater. Der er også odselsædere eller algeædere.
Har pigmenetbægerøjne - ikke billededannende men sanser lys.
Klæbekirtler som den kortvarrigt kan sætte sig fast til et substrat med |
| Generelle træk hos Trematoda - Digene ikter | - Endoparasitter (inde i værten) hos hvirveldyr. Normalt 2 - 4 værter
- Bygningstrækkene ligner lidt fimreormenes.
- Har to sugeskåle omkring munden
- Tarmen består af to blindsække
- Hermafroditter
- Kan lave polyembryoni
- Se billede for livscyklus hos kinesisk leverikte som eksempel på digene ikte. Når en larve kommer i kontakt med sneglen smider den huden og danner nu hud - neodermata |
| Generelt om bændelorme | - Ingen tarmkanal, optager mad over huden
- Har scolex (fasthæftningsorgan) i foreneden somhar sugeskåle eller kroge eller spalter
- Kroppen er opdelt i led, hvor et nyt led kommer bag hovedet.
- Endoparasitter i værtens tarmkanal
- Stort set ingen sanseorganer
- Hermafroditter
- Normalt en mellemvært |
| Sammenlign Platyhelminthes og Cnidaria med hensyn til kimlag og symmetri. | Cnidaria er diploblastiske, d.v.s at de kun har to kimlag: ektoderm og endoderm.
Platyhelminthes er triploblastiske, og har derved tre kimlag: ektoderm, endoderm og mesoderm.
Cnidaria er typisk radiærsymmetiske, mens Platyhelmithes er bilateralt symmetriske. |
| Hvad forstås ved at "Turbellaria" er en parafyletisk gruppe? | At Turbellaria indeholder nogle, men ikke alle, efterkommere af en fælles stamform. |
| Beskriv sanseorganerne hos fimreormen Planaria. | De har simple pigmentbægerøjne, hvor et bundt af synsceller er delvist omgivet af en bægerformet, lysabsorberende skærm af mørke pigmentceller, der kun tillader lys fra bestemte retninger at trænge ind gennem bægerets åbning.
Hovedregionens trekantede fremspring er rige på kemiske og taktile (berøring) sanseceller. De kemiske sanseceller gør det muligt for dyret at finde fødeemner, som afgiver smags- og duftstoffer (positiv kemotaksi). Fimreorme, der lever i rindende vand, har desuden strømsansende celler. |
| Sammenlign de tre grupper turbularia, trematoda og cestoda | Skrrrt |
