Hvilken nyretype har ledorme, hvordan fungerer de og hvordan er de anderledes end dem vi ser hos de tidligere f.eks. fladorme?

De har metanefridier Et metanephridie består i opbygningen af et langt rør, hvor den ene ende (neprostomet) begynder i coelomet og den anden ende (nephridioporen) udmunder på ydersiden af dyret. Coelomvæske bliver trukket ind i nephridiet ved hjælp af nephrostomets cilier. Mens væsken flyder igennem nephridiets lange, snørklede rør sker der en aktiv reabsorption af nyttige stoffer som f.eks. salte, aminosyrer og vand. Udover dette sker der også en aktiv udskillelse af affaldsstoffer ind i røret. Derved bliver den endelige urin, som udskilles via nephridioporen) meget forskellige fra den primære urin, der først kommer ind i gennem nephrostomet. I modsætning til metanephridier, som består af et rør med åbninger i begge ender, består et protonephridie af en flammecelle (solenocyt) og en fraførende kanal. Flammecellen er "kop-formet" og ender blindt. "Koppen" har porer eller spalter, men er omgivet af den ekstracellulære matrix. I flammecellen findes en undulerende flagel, som skaber vandstrøm, så væske bliver trukket inde fra dyret og ud i flammecellen. Væsken ryger igennem porerne/spalterne og bliver filtreret gennem den ekstracellulære matrix. Den filtrerede væske er da primærurinen, som løber gennem den fraførende kanal og ud af porer på dyrets overflade. Det er altså kun partikler, der er så små, at de kan ryge igennem den ekstracellulære matrix, som bliver filtreret væk.