| Der er fem ordner af benfisk hvilke? | Se billedet
De fleste er teleoster og dem kigger vi mest på. |
| Fiskenes stamtræ har ret tidligt delt sig i to retninger, hvilke og hvad kendetegner dem? | Sarcopterygierne (kødfinnede) – muskulatur i finnerne
Består af
lungefisk – dipnoi (små gæller men veludviklet lunge, nogle trækker vejret) og den anden er crossopterygierne - kvastfinnede fisk. Man troede den var uddød i lang tid. Lever mellem 200-300 meters dybde. Der findes mindst to arter. De lever i klippehuler omdagen og jager om natten.
De kødfinnede fisk inddeles i de to overordner Dipnoi (lungefisk) og Crosspterygii (de kvastfinnede fisk).
Achrtinopteryger (strålefinnede) – ikke muskler i finnerne. Strålefinnede fisk
De strålefinnede fisk inddeles i fire overordner: Chondrostei (støre), Polypteriniformes (bikirer), Holostei og Teleostei (teleoster). Teleoster udgør langt størstedelen af de nulevende benfisk. |
| Helt generelt om benfisk | Kæber
Parrede sanseorganer og lemmer
Skæl i dermis
Ofte svømmeblære, modificeret fra tidlig lunge
Macrolecitale æg
Gællelåg
Mesonephros
To underklasser: Strålefinnede fisk og muskelfinnede fisk |
| Hvordan adskiller benene sig fra det brusk vi så hos bruskfiskene? | Brusk er fleksibelt gennemsigtigt støttevæv som er i alle vertebrater. Består af chondrocytter. Brusk er altid start på en bendannelse. Brusken hos hajer kan afstives med kalk. Nerve og karforsyning ligger uden på brusken og er derfor den begrænsende faktor. Tilgengæld kan den regenerere hurtigt.
Ben anlægges først som brusk men afløses sp af osteocytter. De har haverske kanaler så blodkar kan løbe i knoglen. De er mere ufleksible men stærkere. Benfisk har både brusk og ben. |
| Benfisk ydre morfologi | Stor variation indenfor overordenen
Brystfinne, bugfinnne, gat - åbning, de har en enkelt gælleåbning der er dækket af gællelåg - operkulum
Huden består ikke af plakoidskæl men af skæl |
| Hjertekredsløbet hos benfisk og gællerne | Hjertet minder meget om bruskfisk men:
Bulbus arteriosus er en struktur hos benfisk, som findes efter hjerteventriklen, hvis væv består af glatmuskulatur. Strukturen betegnes derfor ikke som en egentlig del af hjertet, men anses i stedet som en del af den ventrale aorta. Hos bruskfisk findes den lignende struktur Bulbus cordis, som også er placeret efter hjerteventriklen, men denne består dog i stedet af tværstribet muskulatur og betegnes derfor her som en del af hjertet.
Gællerne sidder på gællebuer. De består af gællegitterstave. Den røde del er der hvor gasudvekslingen foregår med modstrømningsprincippet.
Gællerne fjerner desudden overskydende salt, eller hos ferskvandsfisk optage salt.
Blodet løber over de sekundære lameller så vi får modstrømsprincippet.
Gælleregionen består af gællebuer, hvorpå der sidder gællegitterstave ind mod svælget og gællefilamenter ud mod gællelåget, hvor blodet kan løbe igennem meget tæt på vandet i de sekundære gællefilamenter for at øge udvekslingen af O2 og CO2.
Ligesom ved bruskfisk pumper de enten med mundhulen ellers har de ram ventilation er hvor de bare lader vandet strømme over gællerne. Det er her de bliver kvalt hvis ikke de bevæger sig. |
| Hvad er svømmeblærens funktion ? - har alle teleoster en svømmeblære ? | Svømmeblæren er gasfyldt (primært ilt) og fungerer hovedsagligt som opdriftsorgan. Svømmeblæren kan dog også forbedre hørelsen, når denne er forbundet til de indre ører via Weberske knogler og kan ligeledes bruges til at lave lyd (fx hos knurhanen). Ikke alle teleoster har en svømmeblære, fx fladfisk og makreller mangler svømmeblære. Pelagiske fisk, der mangler en svømmeblære, får i stedet opdrift ved at have fedt- og olieholdigt kød, ved at svømme konstant eller ved at have tilpassede brystfinner, der giver opdrift ved fremdrift.
Karper og maller har skærpet deres hørelse ved at have en forbindelse mellem svømmeblæren og labyrinterne, de såkaldte Weberske knogler. Den gasfyldte svømmeblære har en meget lavere densitet end det omgivende havvand og fiskens krop, og svømmeblæren vibrerer derfor når der sker trykændringer (lydbølger). Svømmeblærens bevægelser skubber til de Weberske knogler, som stimulrerer maculae, så hårcellerne deri afbøjes. Afbøjningen af en hårcelle omdannes til aktionspotentialer, der sendes via hørenerven til mesencephalon/midthjernen. |
| Hvad er gaskirtlens funktion ? | I gaskirtlen kan der dannes mælkesyre, som mindsker hæmoglobins iltbindingsevne og dermed frigives ilt til blodet og til svømmeblæren via rete mirabile, hvor ilten opkoncentreres.
I gaskirtlen kan den producerer mælkesyre så der afgives ilt til svømmeblæren. Man ændrer altså blodets iltbinding ved at lave laktat. Der er to former for blodkar der styrer om der skal gas ind eller ud af den. |
| Fisk med svømmeblære kan opdeles i to grupper - hvilke ? - hvad adskiller dem ? | Fiskearter med svømmeblære inddeles i de som har en luftgang, der forbinder svømmeblæren med tarmen, såkaldte physostomer, og de som mangler denne luftgang, såkaldte physoclister. |
| Urogenital-organerne hos benfisk | Modsat hos bruskfisk, er nyrerne og gonaderne ikke forbundet hos benfisk, selvom organerne hæfter på hinanden. Dermed bruges den Wolffske gang kun til ekskretionsstoffer fra nyrerne, og altså ikke som sædleder. Spermatozoer samles i stedet i lumen og føres ud via urogenitalåbningen. Hos benfisk er den Müllerske gang ikke til stede som hos bruskfisk, og de hunlige kønsprodukter afgives i stedet til de hule ovarium, men opsamles dog hos nogle arter af lakse- og ålefisk derefter af en æggeledertragt, som fører gameterne ud gennem urogenitalåbningen.
De to forreste nyre laver blod. Hos fisk bliver blod altså lavet to steder både milten og nyre.
Det normale er en ekstern befrugtning og laver sindssygt mange æg, (så er de r sellekterende) men nogle kan også lave indre befrugtning med levendefødte unger.
Jo varmere vandet er jo hurtigere udvikles den lille fisk og kan "klægge" fra ægget. |
| Hvilken type kæbeophæng finder man hos Elasmobrancher under bruskfisk og benfisk ? - hvad er den funktionelle betydning ? | Heostylt kæbeophæng - dvs. at kæben er forbundet med neurokraniet via knoglen hyomandibulare. Det gør at kæben kan skydes frem under fødesøgning. |
| Hvilke sanseorganer har benfisk? | Veludviklet sidelinjesystem:
Består af vandfyldte kanaler der går igennem skællet ind til nogle neuromaster med hårceller der sidder på cristae med en gelatinøs membran. Den kan mærke vandbevægelser i nærheden af den. Den mærker vandbevægelser tæt på den ca dens egen længde væk.
Elektroreceptorer som de lorensiske ampuller hos bruskfiskene er hos støre, bikirer, lungefisk og latimeria men stort set ikke hos teleosterne (kun hos afrikanske mormyrider)
Det indre øre har tre buegange tre makulaafsnit
Øjet minder meget om hajerne
Mange har smagsceller uden på kroppen i form af skægtråde. |
| I labyrinten finder man tre maculae hos benfisk - hvilke ? - hvad er deres funktion ? | Labyrinten består af tre maculae; macula utriculi, macula lagenae og macula sacculi (ligesom bruskfisk). Otolitherne som dækker for hver maculae har højere densitet end fiskens krop og det omgivende vand, og bevæges dermed forsinket ift. fiskens krop, som medfører at hårcellerne i maculae afbøjes og kan detektere lineær acceleration, inkl. tyngekraft. Alle tre maculae bruges til ligevægtssans, mens M. sacculus også bruges til hørelse.
En kompakt otolith dækker for maculae hos benfisk, hvorimod de øvrige vertebratklasser i stedet har mange små statoconier/otoconier. |
| Hvordan er fiskeøjet opbygget?
'Hvordan foregår accomodationen i fiskeøjet ? | Kuglerund linse
Øjet minder generelt meget om hajernes.
Accomodationen, altså evnen til at stille skarpt, opnås vha. en retraktormuskel i linseophænget, som kan flytte linsen frem og tilbage i forhold til retina.
retina indeholder stave og tappe (tappe bruges til farvesysn) |
| Kraniet hos benfisk udgøres af to skelettyper - hvilke ? - hvordan anlægges de ? | Kraniet hos benfisk udgøres af et endoskelet, som er dannet ved forbening af et bruskskelet, samt et dermalskelet, som er dannet ved forbeninger i læderhudens bindevæv. |
