| Bløddyrs plads i fylogenien | De hører under Nephrozoa som betyder at de er billaterale.
Så hører de under protostomia som betyder at urmund laves før uranus tror jeg (vend lige tilbage til det)
Så hører de under spiralia hvilket vil sige de har siralkløvning
Så hører de under trochozoa - trochoforlarve
Det at de er mollusca henviser til at de alle har raspetunge (radula)(muslinger har ikke), muskuløs fod og kappe.
Metanefridier
100.000 arter gør dem til den anden mest artsrige dyregruppe |
| Helt generelle træk hos bløddyr - mollusca | - Billateral symmetri eller asymmetri
- spiralkløvning - determineret kløvning
- Alle har Radula som er en tunge af kitin (raspetunge) på nær muslinger, muskuløs fod og kappe
-Deles op i Gastropoda (muslinger) og Bivalvia (muslinger) |
| Sneglene deles op i tre grupper, hvilke? | “Prosobranchia” = forgællesnegle
”Opisthobranchia” = baggællesnegle
”Pulmonata” = lungesnegle |
| Hvad er torsion/vridning hos sneglene | Sneglehuset er rullet op i en spiral. Indvoldssækken som ligger i huset/skallen er vredet ca 180 grader så kappehulen peger fremad. |
| Generelt om forgællesnegle/prosobranchia og konksnegl som representant | -18.000 arter hvoraf de fleste er i havet, kun få på land
-Næsten alle har skal med operculum dorsalt på fodens bagende
Konksnegl:
Rovdyr - lever af muslinger krebs osv
Kan være et problem med fisk i garn
de fleste er særkønnede,, lægger mange æg hvor få overlever og bruger resten som nærring. |
| Hvordan sanser konksneglen, hvor der er føde, og hvordan indtager den føde? | Konksneglen, som er en forgællesnegl, har et sanseorgan (osphradium) lige til højre for ånderøret, hvor vandet kommer ind i kappehulen. Ved hjælp af osphradiet kan sneglen lugte sig frem til eventuelt bytte. Føden indtages da via munden, som sidder i forenden af snablen (proboscis). I snablen sidder radula (raspetungen), som bruges da til at flå små stykker af byttet. Da konksneglen er et rovdyr har radulaen store og veludviklede raspetænder sammenlignet med den planteædende vinbjergsnegl, der har mange små, ens tænder. |
| Generelt om lungesnegle og vinbjergsneglen som repræsentant | 17.000 arter. De fleste lever på land eller ferskvand. Der er nogle få i havet.
De har en lungehule som er en omdannet kappehule med mange blodkar i væggen
Hos dem i ferskvand kan lungen optage ilt fra vandet.
Vinbjergsnegl:
Hermafroditter
Lever af planteføde for det meste
tynd spiralsnoet skal |
| Beskriv hvad lungen består af og hvordan den fungerer hos vinbjergsneglen. | Vinbjergsneglen har en lungehule, som er en omdannet kappehule, forsynet med mange blodkar dorsalt. Én åbning fører ind til lungehulen, nemlig åndehullet (pneumostomet). Lungehulen ventileres ved hjælp af muskulatur i lungehulens bund (ventralt). Når bunden af lungehulen sænkes suges luft ind gennem åndehulet. Sneglen kan lukke åndehullet og med muskulaturen i lungehulen øge trykket og forøge hemolymfens iltoptagelsen. Når åndehullet er åbent og muskulaturen presser lungehulens bund op presses luft ud af åndehullet. |
| Nævn de strukturer og organer som er nødvendige for reproduktion hos vinbjergsneglen. | Vinbjergsneglen er hermafrodit, og indeholder derfor både hunlige og hanlige kønsorganer.
Der findes en fælles gonade: ovotestis, hvorfra en hermafroditisk gang leder kønsprodukterne. Denne fører ned til et sædgemme (som indeholder sæd fra et andet individ), og skalkirtlen (æggehvidekirtlen). Skalkirtlen har funktion i at forsyne de befrugtede æg med en beskyttende skal. Fra skalkirtlen går både æggeleder og sædleder. Sædlederen føres sammen med flagellum, som danner spermatoforen, og disse udmunder bag penis. Bag penis findes også en penis-retraktormuskel. Æggelederen har fælles udmunding med bursa corpulatrix, der har til funktion at nedbryde resterne af spermatoforens væg og spermatozoer på afveje. Tæt ved denne udmunding findes de fingerformede kirtler, der frigiver feromoner, og tæt ved denne udmunder også pilsækken, der indeholder en kalkpil. Denne "kærlighedspil" skydes ud i partnerens fod forud for parringen for at se om denne er parringsvillig. |
| Generelt om muslinger | De er latteralt sammentrykkede
De er toklapede og har en hængsel med tilhørende lukkemuskler
De har ingen radula
De har intet hoved hvilket gør dem meget langsomme
De har en stor kappehule
Det er ret normalt at bruge store gælder til fødeoptagelse
Akvatiske miljøer
– Fra rindende
floder til dybhavet
– Ca. 10.000
marine arter
– 2.000 limniske
arter
De er vigtige led i mange fødekæder. mange graver sig ned for at undgå prædation. De er vigtige filtratorer i lavvande, nærringsfattige områder. |
| Hvordan er skallen hos bløddyr dannet og hvilke lag består den af? | Kappen danner skallen, som består af tre lag: Et ydre tyndt, organisk lag (periostracum), et tykt mellemlag (prismelaget) og et tyndt inderste lag (perlemorslaget). Både prismelaget og perlemorslaget består af calciumcarbonat (CaCO3). |
| Hvordan dannes der perler i muslinger | Der kommer f.eks. et sandkorn ind og så danner kappeepitelet en slags membranish rundt om kornet. |
| Hvordan fungerer nedgravningen hos muslinger | Se billedet |
| Hvordan fungerer kappen hos muslinger | Se billedet |
| Fordøjelseskanalen hos muslinger | De har både ekstracellulær og intracellulær fordøjelse. Se billedet |
| Karsystemet hos muslinger | Se billedet |
| Hvilken type ekskretionsorganer findes hos dyr indenfor rækken Mollusca? | Metanephridier. Pericardiet udgør coelomet hos mollusker. Coelomvæsken består da af et filtrat af blodet, som bliver presset over basalmembranen med podocytter, når hjertet slår og der dannes et tryk (=ultrafiltration). Coelomvæsken kommer ind i metanephridiet via et nephrostom fra pericardiet. I metanefridierøret bliver coelomvæsken modificeret ved reabsorption af nyttige stoffer og sekretion af unyttige, når den af cilier pumpes igennem metanephridiets rør. Urinen udledes via en nephridiopore. hos akvatiske bløddyr udmunder metanefridiet i kappehulen, og urinen bæres væk med den udadgående vandstrøm.
Se billedet for muslingeeksempel |
| Forplantning og livscyklus generelt hos muslinger | Se billedet |
| Hvordan skabes vandstrømmen over gællerne i muslinger? | Gællernes laterale ciliebånd er ansvalige for pupninen af vand over gællerne. |
| Generelt om dammuslinger | Lever i ferskvand i søer normalt
3 danske arter af slægten anodonta som dammuslingen er i
Sidder dybt i sedimentet ved hjælp af foden
Den spiser alger smådyr og organiske rester og den fanger dem ved at sidde og filtrere vandet ved at pumpe vand over dens gæller
Gællen er af lamelbranchiatypen (der kommer spørgsmål til den også) hvor gællerne er bygget af filamenter der er sammenvoksede ved vævsbroer (pladegæller) på tværs og langs af dyret.
For det meste særkønnet men kan være hermafrodit i små søer |
| Hvordan fungerer lamellibranchia | Se side 95-96 i kompendiet for mere detaljeret beskrivelse |
| Generelt om blåmuslingen | Kosmopolit
normalt på lavt vand
kan klare frost, lav salt og udtørring
særkønnet
æg og sæd lægges frit i vandet
først kommer trochofoalarver så kommer veligerlarver |
| Hvordan fugerer protobranchiagællerne | Se billedet.
Sammenligning af gælletyper på side 95 i kompendiet. |
