| Forklar hvordan peptidaser virker | De aktiveres |
| Forklar hvordan peptidaser virker | De aktiveres |
| Nævn de 3 steps i fordøjelsen
Hvad er fælles for fordøjelsesenzymerne? | Ernæring (indtagelse af næringsstoffer)
Fordøjelse (nedbrydelse: Mekanisk og kemisk nedbrydelse, fordøjelsesenzymer = hydrolaser).
Absorption (optagelse af næringsstoffer). |
| Hvad er net-energien? | Det er den samlede energi minus, det ufordøjelige som bliver ekskrement, minus det umetaboliserende energi (urin), samt det energi som går til varme.
Altså den metaboliserende energi som ikke går til varme. |
| Hvilke næringsstoffer består dyr mest af? Ranger dem.
Forklar om hhv
Proteiner, hvad bruges de til, hvad bruges aminosyrer til? Nævn de to vigtige essentielle aminosyrer. Opbevaring?
Fedtstoffer, hvad bruges de til, nævn de to essentielle. Opbevaring?
Kulhydrater, hvad bruges de til, essentiele? Opbevaring?
Vitaminer og mineraler, hvad bruges de bl.a. til og er de essentiele? | Mest protein (kvælstof), dernæst fedtstof (fosfor), så mineraler, herefter nukleinsyre (kvælstof og fosfor) og sidst af kulhydrater (dog den vigtige energikilde).
Proteiner: Bruges til enzymer, kanaler, receptorer, carriers, hormoner, bærende elementer. Dannes ud fra aminosyrer, 4 strukturer. Aminosyrer bruges til at danne proteiner, de gemmes ikke men omdannes til sukker hvor rester udskilles med urin. De to vigtige: Arginine og histidine.
Lipider: Bruges til cellemembran (fosforlipider, kolesterol), hormoner og som energikilde (triglycerider). Opbevares som fedt. De to essentielle er omega-3 og -6. Indeholder mere energi end sukker.
Kulhydrater: Bruges som energikilde (stivelse/glykogen), bærende elementer (kitin hos insekter), her finde ingen essentiele. Opbevares i glykogendepoter (især muskel, lever og nerver). Kan omdannes til fedt.
Vitaminer og mineraler: Halvdelen af proteiner og enzymer indeholder metaltioner, de er nødvendige for kroppens funktioner. Små mængder, men skal indtages gennem diet. |
| Nævn de 4 enzymer der bruges under fordøjelsen og hvad de bruges til?
Hvad med bakterier? | Lipaser - spalter fedtsyrekæder fra triglycerider eller fosforlipider.
Proteaser - spalter peptidbindinger.
Amylase - spalter polysakkarider (glykogen og stivelse) til oligosakkrider og disakkarider. IKKE et inaktivt proenzym.
Nukleaser - spalter DNA og RNA (fra føden) til nukleotider og baser.
Enterosymbiont bakterier (eller svampe) - lukkede forgreninger som blindtarmen, hjælper drøvtygger med at fordøje cellulose. |
| Nævn de 5 overordnede strukturer og deres funktion i fordøjelsen.
Hvor foregår det fælles? | Headgut (mund+svælg) = indtager føde.
Foregut (spiserør) = Dirigerer, opbevarer og fordøjer.
Midgut (mavesækken) = fordøjer ved sure sekretioner.
Tyndtarm = endelig nedbrydelse og absorption ved basisk sekretion.
Hindgut (tyktarm) = opbevaring af ikke nedbrydelig føde, reabsorption af vand.
Det er ekstracellulær fordøjelse, idet det ikke sker inde i cellerne. |
| Nævn de to muskelkontraktioner i fordøjelseskanalen (hvilken muskel er den)?
Hvad med myenteric plexus?
Forklar muskelkontraktionen i mavesækken. | Det er en glatmuskel.
Peristalsis = skubber maden frem.
Segmentering = blander maden.
Myenteric plexus får signaler vha det parasympatiske og sympatiske nervesystem og ligger under submucosa (muskel), hvorved der gives signal til den cirkulære glatte muskel om kontraktion.
Mavesækken: Kraftige kontraktioner, hvor føden bliver mere flydende og sækken tømmes lidt af gangen. Kun det mest flydende får lov at komme ud.
Dette sker ved en peristaltisk kontraktion øverst fra maven mod piloric sphincter (ringmuskel mellem maven og tolvfingertarmen). Det tyndeste presses ud i tolvfingertarmen og det andet skydes tilbage i mavesækken, når kontraktionen lukker for åbningen til tarmen. Herved mixes det igen. |
| Nævn de 4 exocrine kirtler
Nævn de 7 steder der udskilles sekretion, deres motilitet, hvad de udskiller og nedbryder, samt hvad de absorberer, hvis de gør. | Spytkirtler, bugspytkirtlen og galdeblæren og leveren.
Sekret fra galdeblæren og bugspytkirtlen tømmes ud i tolvfingertarmen.
Mundhulen og spytkirtlerne: Tygning - spyt i form af amylase - nedbryder kulhydrater.
Svælget og spiserøret: Synkning (peristalsis) - mucus (slim).
Mavesækken: Peristalsis - mavesaft i form af HCl, pepsin, mucus og intrinsic factor - proteiner - optager alkohol.
Bugspytkirtlen: Bugspyt i form af trypsyn (peptidaser), lipase, amylase og HCO3- - protiner, lipider og kulhydrater.
Leveren: Galde i form af galdesalte, bilirubin og HCO3- mucus, salte og enzymer - lipider.
Tyndtarm: Segmentering og peristalsis - alt fra bugspyt og galde - kulhydrater, proteiner og lipider - optager monosakkarider, aminosyrer og fedtsyrer, samt galdesalte.
Tyktarm: Peristalsis - mucus - optager K vitamin og vand. |
| Hvad er spyt og hvordan reguleres det?
Hvor meget spyt dannes pr dag? | Spyt består af bikarbonat, mucus (slim), amylase og lysozym (nedbryder bakterier).
Reguleres vha sympatisk og parasympatisk innervering.
Spytkirtlerne får vand og salt tilføjet med blodet og bikarbonat udskilles fra cellerne, samt aminosyrer og glucose kommer ind.
Der dannes 1,5 liter spyt per dag. |
| Hvad er mavesaft og hvor meget dannes der?
Hvordan dannes saltsyre? | Mavesaft indeholder HCl fra parietalceller, giver lav pH.
Pepsinogen fra hovedceller - pepsin, nedbryder proteiner til peptider.
Mucin (slim) og bikarbonat fra gobletceller.
Der dannes 2 liter per dag.
Dannelse af saltsyren (HCl) er en energikrævende proces, hvor pH stiger lokalt i blodet, da der kommer mere bikarbonat - fikser nyrerne.
Sker ved at CO2 og Cl- kommer ind i parietal celler og bikarbonat kommer ud. Derudover kører Na+/K+ ATPasen også.
CO2 og vand omdannes nemlig til bikarbonat og H+.
H+ sendes også ud ved hjælp af ATP, hvor K+ pumpes ind. K+ og Cl- diffundere ud. Herved er H+ og Cl- ude i lumen. |
| Hvad er galde og hvad er bugspyt?
Hvor meget dannes der?
Hvad med leveren? | Galde: Galdesalte, bilirubin (nedbryder hæm) og fosfoslipider.
Der dannes 0.5 liter per dag.
Bugspyt: Enzymer (peptidaser, amylaser og lipase). Bikarbonat (neutraliserer syren fra mavesækken).
Der dannes 1,5 liter per dag.
Leveren: Afgiftning, oplagring/nedbrydning af glykogen. Syntese af plasmaproteiner. Den største kirtel. Her blodet fra tarmsystemet (med næringsstoffer) bliver sendt til først vha portal vene. |
| Forklar hvordan peptidaser virker.
Forklar hvordan amylase virker. | Peptidaser aktiveres først når de udskilles i tyndtarmen. De går ind forskellige steder i et proteins peptidkæder og nedbryder til mindre molekyler.
Amylase går ind og nedbryder polysakkarider til mindre sakkarider (oligosakkarider). Amylase kræver ikke at blive aktiveret, da pH i munden er høj hvor det virker, men i mavesækken er der ikke og derved går nedbrydelsen i stå. Virker igen i tyndtarmen.
(Lipase skal også aktiveres). |
| Hvor sker absoprtion, hvad absorberes og hvad reabsorberes? Hvad udskilles her til det? | Det sker i tyndtarmen.
Her absorberes aminosyrer, monosakkarider og fedtsyrer.
Galdesalte reabsorberes i den sidste del (vand og K vitamin reabsorberes i tyktarmen)
I tyndtarmen udskilles mucus(slim) og bikarbonat. |
| Forklar hvordan kulhydrater og aminosyrer optages.
Hvad er insulins rolle? | Enzymerne som spalter disakkarider og dipeptider kommer fra microvilis brush border (overfladen) i tyndtarmen.
Optagelsen sker også over mikrovili.
Monosakkarider: Vha glukose carriers.
2 transporttyper:
- faciliteret diffusion (glut-5 og glut-2). (Fra tarmepitelcelle til indre væske eller ekstracellulær væske), samt hvis lumens konc. er høj fra lumen ind i tarmcelle)
- sekundær aktiv transport afhængig af Na+ gradient (SGLT-1). (Fra lumen ind i tarmcelle).
Na+/K+ pumpe (aktiv) skaber Na+ gradient i den basolaterale membran, hvorved glukose/Na+ cotransporter tager glukose med ind (mod dets gradient) i den apikale membran.
Aminosyrer: Frie aminosyrer transporteres vha Na+ afhængig sekundær aktiv transport og specifikke carriers hvor hver aminosyre.
Insulin binder sig til insulin receptorer, som giver signal om at Glut4 vesikler skal transporterer til membranen, sådan at Glut4 tillader glukose at komme ind i cellen. |
| Forklar hvordan lipider optages | I tyndtarmen laver galdesalte store fedtklumper til små fedtdråber - skaber større overflade, hvor lipase kan sætte sig nedbryde udefra.
Herefter kan monoglycerider, glycerol, fedtsyrer og kolesterol kommer ind i epitelcellerne i tyndtarmen ved simpel diffusion.
Inden i tarmepitelcellen dannes chylomikroner (lipoprotein) ved at stofferne som kommer ind kommer gennem glat ER, hvor de vha vesikler transporteres til golgiapperatet, hvor chylomikroner kommer i vesikler og udskilles ved exocytose til blodet eller lymfesystemet.
Fedtsyrer og glycerol transporteres direkte fra epitelcelle til blod. |
| Hvilke to måder kan der ske regulering af fordøjelsen? | Nervøs og hormonal regulering. |
| Forklar hormonal regulering | Sker vha gastrin (fra G-celler i mavesækken), secretin (VIP - vasoactive intestinal peptide) og cholecystokinin (CCK), disse to dannes i hormonceller i 12-fingertarmen.
De transporteres lokalt i kredsløbet.
Gastrin giver positivt signal om at frigive syre-sekret (fra parietalcellerne) og pepsinogen, når den stimuleres af føde.
CCK og secretin fra 12-finger tarmen giver negativt feedback på muskel spændingen, samt negativt feedback på sekretion af syre -tarmen er fyldt.
CCK og secretin giver positivt signal til leveren og bugspytkirtlen om at frigive bugspyt og galde, da der er føde i tarmen.
Dette gør altså at galden og bugspyt sendes ud i 12-fingertarmen, når den får føde, hvorved der sendes hormoner ud.
Samt at når 12 fingertarmen er tom, stoppes det negative signal, hvorved maven kan trække sig sammen og sende nyt til den (og omvendt). |
| Forklar nervøs regulering.
Hvad bruges tidligt i sultning og hvad bruges sent? | Der kan både sendes signal til og fra det centrale nervesystemet vha nerver fra gut-cellerne (tarmcellerne).
Der gives signal til NPY-releasing neuron vha hormoner, der så kan give signal til hypothalamus eller POMC releasin neuron som også giver signal hypothalamus.
(Fx sender fedtvæv signal om at der ikke er brug for så meget mad).
Først opbruges glykogen depoterne, men når de er brugt op, omdannes fedtsyrer (kan fx komme fra muskler) i leveren til ketone bodies, som så forbrændes i hjernen. |
| Hvad gør en slange og hvad gør dyr der faster hele vinteren? | Slangens fordøjelsessystem nedbrydes og genopbygges (dets organer stiger i volumen). Sker ved celledeling og differentering, gen ekspression og protein syntese.
Dyr der faster har kraftig reduktion af den metaboliske rate, samt deres temperatur falder også. |
