Hvad kan du sige om mavetarmkanalen hos bruskfisk? Hvad er nyt?

De har som de første og alle efter dem en mave som er et velafgrænset afsnit af mave-tarmkanalen. De har altså en mave. Man tænker den er opstået i forbindelse med at kæben er opstået så man har haft et sted hvor de store lunser har ligget og kunne blive fordøjet. Maven er vinkelbøjet. Første afsnit kaldes cardiamarven her tilsættes saltsyre og pepsin som nebryder proteiner. Næste afsnit kaldes pylorusmaven. De adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige kirtler i væggen. Nogle af kirtlerne danner saltsyre og andre udskiller pepsinogen som omdannes til pepsin som spalter proteiner. Bagefter kommer tolvfingertarmen – duodenum, som har en lukkemuskel som hedder sphincter pylori. I duodeum indmunder gange fra: pancreas - bugspytkirtlen og galdegang fra galdeblære (emulgerer fedt) og lever. Efter duodum kommer et afsnit med en spiralfod som øger den absorberende overflade. Det sidste afsnit er endetarmen. Her sidder rectalkirtlen som kun bruskfisk har. Den skaffer overskydende salt af vejen. Leveren er kæmpe stor. Den har umættede fedtsyrer – skvalel som giver opdrift. Mellem leverlapperne er galdeblæren. Den renser også blod og gemmer sukker. Pancreas (bugspytkirtlen) Ligger ved duodenalslyngen (bøjningen mellem pylorus og doudenum). Den danner alkalisk sekret som kan neutralisere den sure vælling fra maven. Den har en endokrin del hvor cellerne ligger som strenge langs de eksokrine udførselsgange. De laver hormonerne insulin og glucagon som regulerer blodsukker. Milten danner erytthrocytter - røde blodlegemer.