Helt generelt om roden hos angiospermer

Hos de fleste planter (især tokimbladede) er der i kimen en kimrod der kan udvikle sig til en pælerod der er dybtegående med mindre sidegrene. De fleste enkimbladede har en trævlerod. Trævleroden opstår ved at den primære rod enten stopper sin vækst eller dør og erstattes af birødder. Røddernes epidermis danner rodhår tæt på rodspidsen som suger vand og opløste mineraler. Xylem og floem ligger i adskilte strenge i roden. Ellers er vævet stort det samme som stænglen. Roden består af Epidermis, cortex og centralcylinder (har skrevet mere om dette under "karplantens vævssystemer") Protoderm differentieres til spidermis, grundvævsmeristemet bliver til cortex og prokambiet til ledningsvævet. Stelen er actinostele som er en protostele. endodermis består af bånd kaldet de caspariske striber og er upermable for vand. De sørger for transport til stelen sker gennem cytoplasma. Dette kaldes symplastisk trasnport. Der er tit øget suberin og lignin i endodermis som gør endodermis bliver forkorket. Væksten i rødderne er fra et flercellet endestillet meristem. Det sekundære vækst lag sidder mellem floem og xylem. Det bliver til et meristem som også kan kaldes vaskulært kambium som er latteralt. Det deler sig radiært så det danner floem udad og xylem indad. Cortex sprænger til sidst og der dannes et nyt lag med kambium der danner periderm som erstatter cortex og epidermis fra den primære rod. Tjek onenoter for kooonge rodnoter