| Beskriv typer af epidemiologiske studier anvendes i effektevaluering? | I effektevaluering anvender både eksperimentelle og observationelle studier. |
| Hvilken type evidens er effektevaluering? | Effektevaluering er Type II evidens, hvor du til forskel fra Type I evidens beskriver hvordan en type intervention påvirker et udfald frem for blot at beskrive problematikken. Type III evidens omhandler implementering. |
| Beskriv de forskellige niveauer for en intervention | Individniveau, socialt/interpersonalt niveau, organisatorisk/strukturelt niveau og samfundsniveau. |
| Hvad er retrospektive effektevalueringer og hvad karakteriserer dem? | Evaluering udført efter dataindsamling.
Karakteriseret ved begrænset mængde information,
Ikke muligt at etablere ved baseline,
ofte baseret på kvasieksperimentelt design. |
| Hvad er prospektive effektevalueringer og hvad karakteriserer dem? | effektevaluering planlægges og udvikles forud for implementeringen af et program.
Karakteriseret ved at effektmål kan baseres på en forandringsteori (theory of change),
At baselinedata indsamles forud for implementering af et ptogram,
at interventions- og kontrolgruppe udvælges før implementering. |
| Hvad er en summativ evaluering? | Når effekten af en intervention skal undersøges: kunder smager suppen. |
| Hvad er en formativ evaluering? | Når praksis og aktiviteter evalueres med optimering for øje: kokken smager suppen (til). |
| Hvad undersøger procesevaluering? | Deltagelse, dosis leveret, dosis modtaget, tilfredshed, fidelity og kontekst, der kan påvirke implementering eller outcome. |
| Hvad er centrale forskelle mellem metode i proces- og effektevaluering? | Proces: Formativ og summativ; kvantitativ og kvalitativ, fokus på processen.
Effekt: Summativ; kvantitativ og fokus på effekten. |
| Hvad undersøger effektevaluering? Kom ind på kausalitet og counterfactual. | Effektevaluering undersøger størrelsen af en effekt, der direkte kan attribueres til interventionen.
Dette er en evalueringen af det kontrafiktiske, altså; hvordan ser effekten ud hos populationen, der har fået eksponering vs. populationen, der ikke har. |
| Hvad er forskellen mellem interne og eksterne validitet i effektevaluering? | Intern validitet refererer til graden af tillid til, at de observerede ændringer i resultaterne skyldes interventionen og ikke andre faktorer.
Ekstern validitet handler om, hvorvidt resultaterne fra en effektevaluering kan generaliseres til andre befolkninger, indstillinger eller tidsperioder. |
| Beskriv forskellige målemetoder, der anvendes i effektevaluering | Målemetoder kan omfatte spørgeskemaer, observationer, biologiske målinger, medicinske registre og administrative data.
I dette fag mener underviser at effektevaluering udelukkende anvender kvantitative datakilder.
Valget af målemetoder afhænger af interventionen, målene og den tilgængelige teknologi og ressourcer. |
| Hvordan adresserer du bias og trusselsmodeller i effektevaluering? | Bias og trusselsmodeller kan adresseres gennem metoder som randomisering, matchning, stratificering, justering for konfunderende faktorer, brug af kontrolgrupper og blinding af deltagerne eller forskerne. |
| Hvordan tolker du resultaterne af en effektevaluering? | Resultaterne af en effektevaluering bør tolkes med forsigtighed og med henblik på at vurdere både den statistiske signifikans og den kliniske relevans af de observerede ændringer. Det er også vigtigt at vurdere studiets styrker og svagheder samt generaliserbarheden af resultaterne til andre populationer eller indstillinger. |
| Hvilke designs kan anvendes til effektevaluering? | RCT: randomiseret individuelt/på cluster eller stepped wedge med gradvis implementering af eksponering.
Kvasieksperimentelle designs: RCT uden R, Stepped wedge uden R, tidsserie (tværsnit med flere målinger) m.fl.
Studier uden kontrolgruppe. |
| Hvad er forskellen på effectiveness og efficacy? | Effectiveness: I hvilken grad producerer interventionen det intenderede udfald i den virkelige verden? Øget generaliserbarhed (ekstern validitet).
Efficacy: I hvilken grad producerer interventionen det intenderede udfald i kontrollerede, idealiserede omstændigheder? Øget intern validitet. |
| Hvad er PRECIS-2? | PRECIS-2 er et værktøj og et rammeverk designet til at hjælpe forskere og klinikere med at designe randomiserede kontrollerede forsøg (RCTs) med fokus på ekstern validitet. PRECIS-2 står for "PRagmatic Explanatory Continuum Indicator Summary version 2"
PRECIS-2-rammen består af ni dimensioner, som hver vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer et meget eksplanatorisk design og 5 repræsenterer et meget pragmatisk design. |
| Hvad er de 9 domæner i PRECIS-2? | Inklusion og eksklusionskriterier
Interventionernes fleksibilitet
Flexibilitet i hvordan interventionen leveres
Opfølgning af deltagerne
Hvordan resultater måles
Hvordan resultater rapporteres
Graden af kontrol over interventionen
Valg af komparators
Kontekstuelle faktorer |
| Hvad er forskellen på "eksplanatorisk" og "pragmatisk" tilgang til RCT i PRECIS-2? | Eksplanatorisk tilgang: Et eksplanatorisk forsøg er designet til at undersøge årsag-virkningsforholdet og forståelsen af interventionens mekanismer. I et eksplanatorisk forsøg er fokus ofte på at reducere bias og kontrollere for variabler for at kunne drage sikre konklusioner om interventionens effekt. Disse forsøg har ofte stramme inklusions- og eksklusionskriterier, en standardiseret og struktureret levering af interventionen og strenge kontrolforanstaltninger. Resultaterne af et eksplanatorisk forsøg er typisk mere interne valide, hvilket betyder, at de er mere pålidelige til at vurdere årsagssammenhængen.
Pragmatisk tilgang: Et pragmatisk forsøg er designet til at undersøge interventionens effektivitet i den virkelige verden og vurdere dens anvendelighed i klinisk praksis. I et pragmatisk forsøg er fokus mere på at repræsentere den faktiske kliniske praksis, hvilket kan inkludere mere fleksibilitet i inklusions- og eksklusionskriterier, variation i, hvordan interventionen leveres, og mindre kontrol over interventionen og dens implementering. Pragmatiske forsøg har ofte bredere inklusion af patienter og mere fleksible leveringsmetoder, hvilket gør det muligt at vurdere interventionens effektivitet i en mere realistisk klinisk kontekst. |
| Hvordan udvælges studiepopulation i RCT? | Målgruppe identificeres, repræsentativ stikprøve udvælges og slutteligt opdeling i kontrol- og interventionsgruppe. |
| Hvad er inklusions- og eksklusionskriterier? | Inklusionskriterier er de kriterier, som definerer de egenskaber, en person skal have for at kunne deltage i en undersøgelse, intervention eller forsøg.
Eksklusionskriterier er de kriterier, som definerer de egenskaber, der udelukker en person fra at deltage i undersøgelsen, interventionen eller forsøget. |
| Hvad er coverage bias? | Mange restriktioner kan give en mere homogen gruppe men begrænse den eksterne validitet |
| Hvordan udtrækkes stikprøve fra målgruppen? | Lodtrækning (randomsampling, stratificeret randomsampling, cluster sampling)
Andre metoder end lodtrækning, fx annoncering |
| Hvordan etableres størrelsen på stikprøven/studiepopulationen? | En powerberegning estimerer hvor mange deltagere, der skal til, for med sikkerhed at vurdere, om eksponering medfører udfald. |
| Hvilke faktorer skal overvejes, når man planlægger powerberegningen, hvor stikprøvestørrelsen fastsættes? | Den forventede effektstørrelse, Frekvensen eller gennemsnit i outcome og variationen i data, Signifikansniveau (typisk 5%) (type I fejl), Power (typisk 80-90%) (type II fejl).
Andre ting, der skal tages højde for: Dette inkluderer overvejelser som clusters, hvor grupper af enheder kan påvirke dataene, antallet af enheder i forhold til antallet af personer inden for hver enhed (f.eks. antal hospitaler vs. antal patienter inden for hvert hospital), frafaldsrate og behovet for at analysere subgrupper separat, hvis det er relevant. |
| Hvad er Type I og Type II fejl? | Type I fejl: Analysen viser, at interventionen har effekt, men det har den i virkeligheden ikke
Type II fejl: Analysen viser, at interventionen ikke har effekt, men det har den i virkeligheden |
| Hvilke niveauer randomiseres der på i RCT studier? | Individuel randomisering: Deltagerne fordeles tilfældigt i case- og kontrolgruppe
Cluster-randomisering: Grupper af deltagere (fx institutioner, klasser eller familier) fordeles tilfældigt i case- og kontrolgruppe |
| Hvad er forskellen på intern og ekstern validitet? | Intern validitet er en vurdering af, hvorvidt studiets resultater stemmer overens med hvad der forsøges undersøgt. Dette kan eksempelvis vurderes ved at undersøge bias eller reabilitet.
Ekstern validitet er en vurdering af, hvorvidt studiets resultater kan replikeres i den virkelige verden. Dette kan eksempelvis vurderes ved at undersøge hvor repræsentativ studiepopulationen er for målgruppen. |
