| NA | NA |
| Hvad muskel tenen (muskel spindle) og hvordan fungerer det? | Muskek tenen/spindle er er en mekanoreceptor der registrerer hurtige ændringer i muskel længde som responderes på med hurtige reflekser med tonisk respons så vidt jeg forstår.
Ved relaksering udsender musklen tonisk respons med en relativt lad frekvens af aktionspotentialer.
Når musklen bliver strukket øges frekvensen af aktionspotentialer. Trækket får ionkanaler til at åbne sig.
Hvis musklen forkortes så den er kortere end ved relaksering vil færre kanaler være åbnet end ved relaksering og der dannes færre aktionspotentialer. |
| a) Gør rede for transduktionsmekanismen i en hårcelle.
b) Diskuter de anatomiske og fysiologiske forhold, der gør os i stand til at vurdere styrken, frekvensen og retningen af en
lyd. | a) Bøjning til den ene side medfører |
| Hvad er en sansecelle og hvad er transduktion? | En sansecelle er en specialiseret celle som kan ændre sit membranpotentiale når den påvirkes af en bestemt form for energi, kemisk, mekansik osv. Når det sker ændres permabilitet for flere ioner så ændres membranpotentialet så der kommer graduerede potentialer og så aktionspotentiale. De kan også frigive transmitterstoffer som påvirker afferente nerver.
Transduktion er når en stimulus ændrer membranpotentiale på cellen. |
| Hvad er inotrop transduktion og hvad metabotrop transduktion? | 1: Ionotrop: Neurotransmitteren påvirker postsynapsen direkte. Denne går hurtigt
2: Metabotrop: Neurotransmitteren påvirker typisk GPRC som igangsætter en signalkaskade med G protein ligesom med hormonerne med cAMP som i sidste ende påvirker en ionkanal. Disse har typisk en stærkere og kraftigere signal.
Eller sagt lidt mere simpelt:
Ionotrop transduktion er når energien fra en sansecelle giver direkte ændring af permabilitet for ioner
Metamotrob er når der er en proces og en signalkaskade som i sidste ende giver anledning til permabilitetsændring.
Disse kan give en depolarisering eller en hyperpolarisering. |
| Der er to typer receptorer primær- og sekundær sansecelle. Hvad er en primær- og en sekundær sansecelle? | Primær sansecelle: cellen med receptoren er den samme celle som sender aktionspotentiale til nervesystem
Sekundær: opfatter stimulus, laver gradueret potentiale som medfører frigivivelse af nerotransmitter som opfanges af en neuron og sender aktionspotentiale. |
| Der er to typer af somatiske sanser: Somestatiske og propriosensoriske sanser. Hvad er hvad? | Somestatiske: sanseorganer der sidder i husen, mærker tryk, smerte, varme osv
Propriosensoriske: giver en bevidsthed om kroppens position, f.eks. balance i øret. |
| Meget meget basic, hvordan virker en strækreceptor? | Strækket på en membran får en ionkanal til at åbne, hvilket giver anledning til transduktion. |
| Vi har mange slags mekanoreceptorer i kroppen.
Gør rede for hvad en tonisk receptor er og hvad en fasisk receptor er. | En tonisk receptor er en recptor der bliver ved med at lave aktionspotentialer så længe der er stimulus.
En fasisk receptor udsender kun aktionspotentialer så i starten af stimuli og så igen når stumuli stopper. Dette ses ofte med tryk og berøring. |
| Hvad muskel tenen (muskel spindle) og hvordan fungerer det? | Muskek tenen/spindle er er en mekanoreceptor der registrerer hurtige ændringer i muskel længde som responderes på med hurtige reflekser med tonisk respons så vidt jeg forstår.
Ved relaksering udsender musklen tonisk respons med en relativt lad frekvens af aktionspotentialer.
Når musklen bliver strukket øges frekvensen af aktionspotentialer. Trækket får ionkanaler til at åbne sig.
Hvis musklen forkortes så den er kortere end ved relaksering vil færre kanaler være åbnet end ved relaksering og der dannes færre aktionspotentialer. |
| Hvad kan smertereceptorer respondere på? | Tryk, temperatur og forskellige kemiske stoffer.
Smertereceptorer forbinder til et lidt andet sted i hjernen som gør vi synes det er ubehagelig stimuli.
Trykreceptorer kan faktisk inhibere smertereceptorer. Så hvis man trykker på knæet efter man har slået det inhiberer man smerteopfattelsen.
Smertereceptorerne inde i de indre organer forbinder et andet sted i hjertet. Så hvis man har ondt i hjertet har man ondt i rystet og venstre arm. Sådan har en del indre organer forskellige områder på kroppen hvor man vil mærke smerten i stedet for hvor smerten rent faktisk kommer fra. |
| Hvilke typer sanseorganer har vi i huden? | Overordnet set har vi tre typer
1 - mekanoreceptorer
2 - thermoreceptorer
3 - nociceptorer: Disse er frie nerveender der ender ud i huden. De reagerer på skade eller potentiel skade så det er altså smertereceptorer. Reagerer på ekstrem varme/kulde og intens mekanisk stimulus. Jeg går ud fra de må være styret af fasiske receptorer idk. |
| Hvordan foregår transduktion af hårcellen?
Hvilke organer bruger hårceller? | Hårceller er retningsfølsomme mekanoreceptorer.
Bøj og stræk i cellemembraner åbner eller lukker ionkanaler alt efter hvilken side der bøjes. Alt efter hvor stimuleret cellen er i den ene eller anden retning vil den sende flere aktionspotentialer pr tid eller færre.
Til den ene side vil permabiliteten af K stige - flere aktionspotentialer.
Til den anden side vil den falde - færre aktionspotentialer.
Eksampler på organer:
Hørelse
Blance
Sidelinjeorganet |
| Hvad er rigtigt og forkert på billedet? | A)den er ikke primær, den har ikke sit eget axon
B) Det er ionotropisk transduktion, det påvirker direkte ionkaalen.
C) Ja
D) Nej, den er en sekundær sansecelle. Den får andre til at udsende aktionspotentialer ved at stimuli får cellen til at udskille Ca++ som virker som neurotransmitter og kan initierer aktionspotentialer hos andre celler. |
| Gør kort rede for de processer, der initierer afsendelsen af afferente aktionspotentialer fra en
mekanoreceptor. Herunder skal kort forklares i) hvordan transduktionsprocessen forløber i en
mekanoreceptor og ii) hvilke processer i Axon Hillock (”initial-segmentet”), der medvirker til dannelsen
af et (eller flere) aktionspotentiale(r). Inkluder en redegørelse for processerne involveret i
depolarisering, repolarisering og hyperpolarisering. | Magter ikke at skrive så langt et svar men øv det nu bare |
| Nedenstående figurer viser intracellulære målinger i to umyeliniserede afferente neuroner fra
mekanoreceptorer. Begge målinger er foretaget 10 mm fra neuronets nerveende (hvorfra information
om sansestimuli starter), og begge målinger er foretaget ved 20° C. i) Giv en mulig forklaring på,
hvorfor det ene neuron har en højere frekvens af aktionspotentialer end det andet, og forklar kort,
hvilken rolle refraktær-perioden har for kodningen af intensitet. ii) Giv en mulig forklaring på, hvorfor
signalet fra neuron 1 ankommer hurtigere til måleelektroden end signalet i neuron 2. | 1) ja svaret er vel næsten givet i spørgsmålet. Rafraktærperioden består af 2 "dele" - den abselutte og den relative. Den absolutte rafraktærperiode er den periode hvor en så stor andel af ionkanalerne er lukkede så der ikke kan udsendes et AP. Den relative refraktærperiode er den periode hvor nok kanaler er aktiverede til at der godt kan ske en depolarisering men der er lille sansynlighed for det vil ske grundet at der er færre ionkanaler aktiveret end normalt. Enten har den øverste en kortere absolut refraktærperiode, ellers har den været udsat for et større stimuli. Intensiteten af stimuli "måles" med antal aktionspotentialer pr tid så hvis refraktæærperioden er kortere og der udsendes flere AP pr tid vil det føles mere intenst.
2) Alle mekanoreceptorer er ionotrope så det er ikke fordi den er metabotrop som man ellers kunne tro. Tænker neuron1 har udsendt et større gradueret potentiale hvilket hurtigere har udløst et aktionspotentiale. De spændingsfølsomme natriumkanaler er blevet åbnet hurtigere fordi de har været mest stimulerede. Så bliver der udløst flere graduerede potentialer som lægges sammen og hurtige vil udløse et aktionspotentiale |
| a) Gør rede for transduktionsmekanismen i en hårcelle.
b) Diskuter de anatomiske og fysiologiske forhold, der gør os i stand til at vurdere styrken, frekvensen og retningen af en
lyd. | a) Hårceller er retningsfølsomme mekanoreceptorer.
Bøj og stræk i cellemembraner åbner eller lukker ionkanaler alt efter hvilken side der bøjes. Alt efter hvor stimuleret cellen er i den ene eller anden retning vil den sende flere aktionspotentialer pr tid eller færre.
Til den ene side vil permabiliteten af K stige - flere aktionspotentialer.
Til den anden side vil den falde - færre aktionspotentialer.
Eksampler på organer:
Hørelse
Blance
Sidelinjeorganet
b)
Frekvens: hvilken del af af hårene på baselarmembranen der afbøjes
Retning: I det horisontale plan er det hvor høj lyden er i hvert øre og tidsforskydningen
Styrken: Jeg kan ikke helt regne den ud, men jeg tænker det må være hvor meget hårene bøjes. |
| Nedenstående figur viser, at hårbundtet (stereocilia) i en hårcelle er omgivet af en særlig ekstracellulær væske (endolymfe),
der er kendetegnet ved en høj K+
koncentration (100 mM). Cellekroppen i en hårcelle er omgivet af en normal
ekstracellulærvæske (interstitialvæske) med lav K+
koncentration (4 mM). Det målte membranpotentiale i stereocilia (blå
elektroder) og i cellekroppen (røde elektroder) er imidlertid den samme (en spændingsforskel på -80 mV).
a) Udregn ligevægtspotentialerne for K+
ved hhv. stereocilia og ved cellekroppen. Antag
en intracellulær K+
koncentration på 130 mM.
b) Diskuter, i hvilken retning og med hvilken styrke cellens membranpotentiale ville
påvirkes af en øget K+ permeabilitet ved hhv. stereocilia og cellekroppen. | a) - se billedet
b) - K+ ionerne vil begge steder løbe i retning af deres ligevægtspotentiale. Ved
cellekroppen betyder det at K+
vil løbe ud af cellen og ved sterecilia vil K+
løbe ind i
cellen da Vm begge steder måles til -80mV. Ved cellekroppen er forskellen mellem
membran potentialet og ligevægtspotentialet lille (ca 12 mV forskel) så den
elektrokemiske kraft der driver strømmen er begrænset og åbning af en K+ kanal vil
kun give anledning til en mindre HYPERPOLARISERING. Ved stereocilia er forskellen
mellem Vm og ligevægtspotentialet stort (ca -73 mV) og åbning af en K+ kanal vil
derfor give anledning til en kraftigere strøm og dermed en større DEPOLARISERING. |
| Hvor i øret sanser kroppen radial acceleration og hvordan fungerer det? | Radial acceleration sansen i buegangene.
Endolymfen i buegangene trykker på hårcellerne. Hvis hovedet drejer den ene vej bøjes hårcellerne til den ene side og den anden vej den anden. Alt efter hvilken side hårene bøjes til vil det give anledning til hyper- eller depolarisering og AP/tid kan blive større eller mindre. |
| Hvor i øret sanses lineær acceleration og hvordan fungerer det? | Lineær acceleration sanses i macula.
Her sidder othiolitterne. Når man accelererer bevæger de sig med en lille forsinkelse og afbøjer sansehår så der udsendes flere AP. |
| Hvordan virker hørelse?
Hvordan afgør man hvor lyden kommer fra? | Mellemøreknoglerne overfører lydbølgerne fra luften til lydbølger i væsken i øret.
Disse svingninger overføres så til baselarmembranen.
Baselarmembranen er i den ene ende stiv og smal (ved ovale vindue) og i den anden ende (ud mod sneglen) blød og bred.
En høj tone giver resonans i den stive smalle del, imens en dyb tone giver resonans i den.
Langs membranen er der ydre og indre hårceller.
De ydre: Forstærker svingningerne i baselarmembranen
De indre: Er dem som opfatter afbøjelsen og høre.
Alt efter hvilke hårceller der afbøjes langs baselarmembranen opfatter vi det forskelligt. Lydbølgernes frekvens resonerer jo forsellige steder på baselarmembranen.
I det horisontale plan: tid og itensitet
I det vertikale plan: itensitetsforskelle |
| Hvilken type receptorer har sanserne: Lugtesans, smagssans, synsans, følesans og høresans. | Skipikapkap |
| Hvad er forskellen på smag og lugt? | Smag er opløste stoffer i vand i nærområdet.
Lugt er luftbårne stoffer fra fjernere områder(Undtagen i vand er lugt selvfølelig også opløst i vand så smag og lugt er basicly det samme i fisk) |
| Hvordan smager man henholdsvis: salt, surt, sødt, bittert og umami?
Hvilke er mest følsomme? | Salt og surt er ionotrobe transduktionsmekanismer:
Salt: Man tilføjer jo ekstra Na omkring cellen som gør at ligevægtpotentialet af Na ændres og Ca kanaler åbnes, neurotransmittere frigives og signalet sendes videre.
Surt: Protonerne får kaliumkanaler til at lukke så der sker depolarisering Ca kanaler åbnes, neurotransmittere frigives og signalet sendes videre.
Sødt, bittert og umami er metabotrope
Ved sødt bittert og umami binder smagsstoffer til GPC receptor og en signalkaskade ender i sidste ende med et aktionspotentiale, Ca kanaler åbner osv.
De metabotrope er mest følsomme fordi en meget lille mængde kan forstærkes af signalkaskaden.
Salt er mindst følsom fordi vi skal ændre koncentrationen af natrium rundt om smagsreceptoren. |
| Hvad kan du kort sige om lugtesans, hvorfor er den så specifik og sensitiv? | Sansecellerne innaveres fra den olfaktoriske bulb.
Vi har tusindvis af tusindvis duftreceptorer, ca en tienededel af vores gener går til lugtesansen.
Et duftmolekyle kaldes en Odorant.
Lugtesansen virker ved at ordoranter ændre permabiliteten for specifikke ioner igennem second messengers.
Det er metabotrop transduktion i lugtesansen og det er derfor den er så sensitiv.
Den er meget specifik fordi vi har hundredevis af forskellige duftreceptorer. Nogle er mere specifikke end andre. Dem der opfatter feromoner er f.eks. meget specifikke. |
| Hvad er funktionen af
- Linsen
- fovea (gul plet)
- Den optiske nerve (blinde plet)
- Pupillen
- tappe
- stave | Linsens opgave er at samle lyset og fokusere det tilbage på retina, gerne inde omkring forvea
Fovea er den centrale del af øjet her har vi mange sanseceller der opfanger vores farvesyn.
Den blinde plet er der hvor vi har en masse nerver og ikke har sanseceller
Pupillen styrer hvor meget lys der når retina/nethinden
Stave har stor lysfølsomhed
Tappe har farvesyn og dårlig lysfølsomhed. |
| Forklar transduktionsmekanismen i øjet | Det foregår ved metabotrop transduktion.
Fotoner laver en konformationsændring i rhodopsin (Receptormolekylet i sansecellerne i øjet)(der findes forskelige opsine og det er der der afgør kvaliteten/ hvilken farve man ser). En signalkaskade ændrer permabiliteten af NA så der dannes et receptorpotentiale.
Det skøre her er at permabiliteten for Na sænkes så lys inducerer en hyperpolarisering.
Dette betyder altså at i mørke er cellen kontinuerligt depolariseret og man bruger en masse energi på at se ingenting pga NA/K pumpen bare kører derudaf. |
| Hvad er lateral inhibering? | Det er et generelt fænomen i sanseceller men i forhold til øjet er det det der gør at vi bedre kan se kontraster end lysintensiteter.
Dette er fordi de afferente neuroner kan inhibere sekundære neuroner ved naboneuronerne som vist på billedet. |
