| Hvordan hænger størrelse og levevis sammen med tykkelsen af medulla og derved evnen til at lave koncentreret urin? | Check the statistics fam |
| NA | NA |
| NA | NA |
| NA | NA |
| Hvilke problemer kan der være i forhold til regulering hos saltvandsfisk? | 1 - Osmoregulering: de taber vand pga osmose. løsning: de drikker vand for at kompensere for volumentabet
2 - |
| Hvordan er hajer og rokker specielle i forhold til regulering? | De udskiller salt over en saltkirtel bagerst.
De er specielle fordi de er hyperosmotiske men de er hypoioniske i forhold til det omgivende vand. |
| Hvad er kollegative egenskaber? | Kollegative egenskaber er egenskaber i en opløsning der kun afhænger af antal partikler og ikke andet. Det er: osmotisk tryk, damptrykssænkning og frysepunktssænkning. |
| Bare lige helt basic hvad sker der med en celle når den kommer i en opløsning med flere opløste stoffer og med færre opløste stoffer? | Flere: Taber vand - skrumper
Færre: optager vand - svulmer
Så skal den altså regulere på antal opløste molekyler i cellen for at bevare den originale størrelse. |
| Hvad er en osmokonformer og en osmoregulator? | - En osmoconformer følger ligesom krabben den extracellulære væskes osmolaritet.
- En osmoregulator regulerer hele tiden ligesom sandormen dens egen osmolaritet sådan at den har "den rigtige osmolaritet" i kroppen.
Ofte reguleres cellulært volumen primært med organiske osmolytter f. eks frie aminosyrer. Derved holdes ionkoncentrationer mere konstante |
| Hvilke tre typer regulering findes der i forhold til vand og salt? | - Osmotisk regulering: Her reguleres der sådan at der holdes et nogenlunde stabilt osmotisk tryk i blodplasma. En perfekt osmotisk regulator følger slet ikke den isoosmotiske linje (som er hvor blodets osmotiske tryk følger omgivelsernes), en osmoconformer følger den fuldstændigt. F.eks. er krabber conformere ved osmotisk tryk over 1000mOsm og regulatorer under.
- Ion regulering: En ionregulator holder samme concentration af ioner i blodet hele tiden imens en conformer følger omgivelsernes.
- Volume regulering: Regulering af vand i blodet, conformere af dette er sjældent.
Det kan være godt for celler med regulering for at opretholde et konstant miljø men det koster også energi |
| Hvilke problemer kan der være i forhold til osmoregulering i ferskvand? | Der er lidt to problemer:
1 - osmoregulering: Der vil hele tiden strømme vand ind da der er en højere koncentration af salte i dyret. Løsning: Afgiv meget vand over nyrene - tis
2 - Salte vil tabes. Løsning - Ferskvandsdyr laver tynd urin (lavt U/P) ratio, hvorved det medfølgende salttab reduceres, derudover kan de aktivt optage salte fra vandet gennem gællerne. De udskille HCO3 og optager CL og udskiller H for at optage Na. Dette koster ATP. |
| Hvad er extracellulær aniosmotisk regulering og intracellulær isoosmotisk regulering? | "extracellulær anisoosmotisk regulering" = regulering af den totale osmotiske koncentration over kropsvæggen
intracellulær isoosmotisk regulering" = regulering af osmotiske koncentration over celler (cellulær regulering)
En manglende eller begrænset anisoosmotisk ekstracellulær regulering
sender sorteper videre til den intracellulære isoosmotiske regulering |
| Forklar følgende begreber:
Isotonisk
osmoconformer
osmoregulator
Hyperregulator
Hyporegulering
Euryhaline
Stenohaline | Isotonisk = samme koncentration af salte og mineraler inden i dyret som uden for dyret
Osmoconformere = dyr som er mere eller mindre isotoniske
Osmoregulator = dyr som opretholder koncentrationer i kroppen som afviger fra omgivelserne
Hyperregulator = opretholder en indre osmotisk koncentration, som er højere end det omgivende vand (ofte ferskvandssyr)
Hyporegulering = opretholder en indre osmotinsk koncentration som er lavere end det omgivende vand.
Euryhaline = tåler store variationer i saltindholdighed
Stenohaline = kan kun lebe inden for et snævert salinitetsområde |
| Hvilke problemer kan der være i forhold til regulering hos saltvandsfisk? | 1 - Osmoregulering: de taber vand pga osmose. løsning: de drikker vand for at kompensere for volumentabet
2 - de udskiller aktivt natrium og chlorid over gællerne hvilket koster ATP. Det bliver de nødt til fordi nyrerne ikke kan lave hyperosmotisk urin altså urin med en højere koncentration af opløste stoffer end der er i resten af kroppen tænker jeg? |
| Saltkirtlen hos marine fugle og krybdyr | De udskiller salt over saltkirtlen for at regulere ionerne. |
| Hvordan er hajer og rokker specielle i forhold til regulering? | De udskiller salt over en saltkirtel bagerst.
De er specielle fordi de er hyperosmotiske men de er hypoioniske i forhold til det omgivende vand. De har altså en højere osmotisk koncentration i kroppen end det omgivende vand men de har sammentidigt færre ioner. Dette er på grund af urinstof og TMAO tror jeg. De sørger for at holde michaeles menten stort set ved lige. |
| Hvordan kan en ørred gå fra saltvand til ferskvand og omvendt? | Når en ørred går fra fersk til saltvand laver den en masse NA-K-2CL pumper og NA+-K+-ATPaser.
Dette betyder at ørreden bliver i stand til aktivt at udskille salte over gællerne.
Det er derfor ørreden skal bruge lidt tid i halvfersk vand når den går fra det ene til det andet.
Den degenerere disse pumper når den går fra salt til fersk. |
| Hvad er dyr på lands store problem i forhold til vand? | Vi taber meget vand 2 steder:
- gennem respirationssystemet
- gennem kropsoverfladen.
Vi taber meget vand igennem urinen. Derfor er evnen til at koncentrere urinnen afgørende for hvor meget vand vi skal bruge.
Fugle og krybdyr er gode til at koncentrere urinsyren, det er vi ikke.
Store dyr har relativt mindre overflade end små dyr og derfor taber store dyr en mindre procentdel af deres masse i vand over overfladen.
Små dyr er generelt bedre til at koncentrere urinen pga dette. |
| Hvordan dannes primærurinen? | Nyrene består af tubuli kaldet nephroner. Nephronernes vægge består af et lag epithelceller.
Hvert nephron starter med den bowmanske kapsel som ligger rundt omkring blodkapilærer kaldet glomerulus. De har også et lags væg af epithelceller.
Primærurinen samles i den bowmanske kapsel. Der sidder slit diaphragmer i den bogmanske kapsel som afgør hvad der kan passere.
- Filtrationstrykket er blodets hydrostatiske tryk minus blodets osmotiske tryk og primærurinens hydrostatiske tryk. Hvis denne er positiv sker der netfiltration (s755 udgave 3). Derfor er blodtrykket højt i glomerulus.
- Filtrationsraten (GFR) er raten af primærurin der dannes mL/min
- Jeg tror at dannelsen af primærurin kaldes ultrafiltration
- Det koster energi at have højt nok blodtryk i glumeruli til filtrationen sker.
- Der filtreres H2O, salte, K, bicarbonat, sukker, creatine, aminosyre (ikke proteiner) og urea. |
| Hvordan kan man regulere GFR? | 1 - ændre filtrationsraten på nephronerne
2 - ændre hvor mange nephroner der filtrerer |
| Hvad gør henlens slynge? | Den gør sådan at vi kan lave hyperosmotisk urin - altså høje osmotisk koncentration i urinen end blodet. |
| Helt basic blodets vej igennem nyrene hvor sker hvad? | Blodet kommer ind i den afferente arteriole og op i glomerulus. Så sker der ultrafiltration og blodet kommer over i den bowmanske kapsel. Det der ikke filtreres går ud igennem den efferente ateriole (ca 80%). opløste stoffer undtagen proteiner kommer med. Det er smart at proteinerne ikke kommer med fordi så er der højere osmolaritet i det omkringliggende blod stadig som gør at reabsorbering af vand kan ske tror jeg.
Nu løber primærurinen igennem de proximale tubuli hvor der sker reabsorbtion af vand og opløste stoffer som salte, vand aminosyre og sukker. Der sker sekretion af urinsyre og orgasnke syre.
Nu kommer urinen ned i henlens slynge. I den nedadgående del af slyngen reabsorberer vi en masse vand og i den opadgående del reabsorberer vi opløste stoffer. Henlens slynge er i medula.
I distale tubuli og collecting duct kan der både reabsorberes opløste stoffer og vand men det kan sammentidigt også gå den anden vej så en aktiv sekretion af især K+ og H+. Dette reguleres i høj grad af ADH som gør sådan at mere vand reabsorberes i collecting ducts og aldesterone som øger reabsorbtion i distale tubuli
- Creatinin reabsorberes ikke og sekreres ikke og er derfor et godt mål GFR.
- Det er i collecting ducts at urinen får sin høje osmolaritet. Her kan vand nemlig reabsorberes men membranen er ikke særligt permabel for opløste stoffer. I medulla kommer der højere og højere saltkoncentration jo længere ned den kommer igennem collecting ducts som trækker vandet ud. |
| Hvordan bliver koncentrationen af af NACL høj i medulla så kun vand trækkes ud i collecting ducts? | Dette er pga the single effect som sker i hensels slynge.
I den nedadgående del kommer der vand ud og salte ind men den opadgående del er impermabel for vand. Her transporteres salte ud så der kommer et højere osmotisk tryk i den nedadgående del end den opadgående.
I medulla er der rigtig mange a henlens slynger så der kommer stor forskel i osmolaritet
På billedet kan man se hvordan der er høj osmolaritet nede i medulla pga henlens slynger som gør at der kan komme høj osmolaritet igennem samlerørne/collecting ducts.
Hvor koncentreret urinen kan blive afhænger altså af osmolariteten/NaCl koncentrationen i medulla forsaget af hensels slynge.
-Urinstof kan ikke gå med NACL ud i den opadgående del og bliver her opkoncentreret. I samlerørne kan de godt gå ud og gør det så der kommer samme koncentration på begge sider. Så hvis der er høj koncentration af urin vil der også være det i tis men lav så kommer der lav. |
| Hvordan regulerer vi urinproduktion? | Vi holder GFR relativt stabil og ændrer i stedet på hvor meget vi reabsorberer. |
| Hvordan reabsorberes NA+, glucose og aminosyre | NA - med natrium kalium pumper
glucose og aminosyre med sekundær aktiv transport. |
| Hvordan regulerer ADH permabiliteten af vand i samlerørne/collecting ducts? | Hvis der er ADH/vasopressin tilstede sættes der aquaporiner i samlerørne hvilket øger permabiliteten for vand og vi får høj koncentration af urin i tis (antidiurese).
Hvis ikke ADH er til stede fjernes aquaporinerne.
Så vil vand ikke kunne forlade samlerørne så meget og vi får tyndere tis (diurese).
Et lavt blodtryk og en høj osmolaritet giver anledning til der dannes ADH. Dette giver vel god mening fordi hvis der er høj osmolaritet vil vi vel gerne koncentrere urinen. Efter der er ADH falder osmolariteten igen og blodtrykket stiger og på den måde regulerer ADH nærmest sig selv. |
| Hvordan kan GFR holdes nogenlunde konstant? | 1- Negativ feedback fra Myegenic respons: Hvis den glomerulære filtrationsrate stiger, vil blodtrykket i den affente ateriole også stige. Som en respons på dette indsnævres den afferente ateriole hvilket får blodtrykket til at falde da modstanden stiger pga øget overflade pr volumen. Dette får det glomerulære tryk til at falde og filtrationstrykket og dermed falder GFR også.
2 - Det tuboglomare feedback er vist på billedet. |
| Hvordan regulerer renin og angiotensin blodtrykket? | Renin kan spalte angioteninogen til angiotensin I og så angiosentin II. Angiosentin II øger MAP (blodtrykket - mean aterial pressure) på fire måder:
1 - man bliver tørstig drikker vand og får større blodvolumen.
2 - Man sekrerer ADH som giver større plasmavolumen fordi der reabsorberes mere vand
3 - man sekrere aldosterone som øger natrium reabsorbtion, som får osmolariteten i extracellulærvæsken til at stige hvilket fører til sekrering af ADH
4 - sammentrækning af blodårer. Jeg er ikke helt sikker på hvordan dette får blodtrykket til at stige for det giver vel bare ekstra modstand?
Et fald i MAP frisætter renin. |
| Hvad er smart og dårligt ved at udskille ammonium og urinsyre | Ammonium - koster ikke ATP men er giftigt. Fisk kan afskaffe det over gællerne.
Urinstof - ATP dyrt men ikke giftigt. Der sker ikke noget ved at akkumulere det i kroppen og fordi de er dårligt opløselige i vand kan de udskilles med lidt vand. |
| Hvordan hænger størrelse og levevis sammen med tykkelsen af medulla og derved evnen til at lave koncentreret urin? | Check the statistics fam |
