| Hvad er konvektion? | Bevægelse i væsker eller gasser. (Ofte fremkaldt af temperaturforskel i samspil med varmeudvidelse og tyngdekraften).
Konvektiv transport: Mængden af stof der transporteres pr tid, hvilket er koncentrationen ganget med flowraten. |
| Hvordan transporteres ilt rundt helt grundlæggende?
Hvordan drives ilten ud til mitokondrierne? | Hvordan transporteres ilt rundt helt grundlæggende: Konvektion (indånding) - diffusion (fra lunge til blod) - konvektion (blodbanen) - diffusion (fra blod til celle og mitokondrie)
Vha trykket falder. |
| Vand og luft forskelle:
Viscosity, hvad er sværest at flytte på?
Capacitance coefficient, er CO2 eller ilt mest opløseligt i vand?
Hvor opbygges der lettest gradienter?
Hvor er der stor forskel på opløseligheden af CO2 og itl? | Viscosity: Vand er 50 gange svære at flytte på (derfor fisk svømmer igennem og ikke ligger og ånder).Capacitance coefficient: CO2 er mere opløseligt i vand ift ilt.Gradienter: Opbygges lettest i vand.Der stor forskel på opløseligheden af CO2 og ilt i vand. I luften er den ens. |
| Hvorfor er PaCO2 (partialtrykket) i blodet lavere for vandåndere ift luftåndere? | Fordi opløseligheden af CO2 er meget større end ilt i vandet, bliver partialtrykket i blodet også er lavere her, da det ikke behøver at være højt før CO2 vil diffundere ud i vandet.
For luftåndere er opløseligheden af CO2 og ilt den samme ude i luften, hvorved de skal have et højere partialtryk i blodet før CO2 diffundere ud.
Det ekspirerede vand hos vandåndere har et meget lavere PCO2 end hos luftåndere. Dermed bliver også blodet PCO2 meget mindre hos vandåndere. |
| Beskriv gælden | Består af gællebuer, som hver har gællefilamenter med sekundære lameller. Her løber vandet igennem modsat retning af blodet.
De røde blodlegemer har tæt kontakt til vandet, så der kan ske diffusion.
Jo større gælleareal (A) samt mindre tykkelse af membran (x) jo bedre iltoptagelse. |
| Hvordan kan de aktive fisk have en større iltoptagelse? | Gællearealet er meget variabelt - aktive arter har størst gælleareal. (A)
Diffusionsafstanden varierer også - aktive arter har tyndt gælleepitel. (x) |
| Gællens pumpemekanik? | 1: Trækker vand ind i mundhulen vha en sugepumpe.
2: Vandet trækkes ind over gællerne vha suge pumpen, samt det presses ud af mundhulen.
3: Vandet presses ud af operculum (gællelåget), så vandet løber ud igen. Her presses vandet også ud af mundhulen.
4: Det sidste vand presses ud af opercular hulen.
(Nogle fisk stopper med at bruge aktiv pumpning og bruger i stedet ram ventilering, når de når en vis hastighed. Her ånder de ved at svømme med åben mund). |
| Hvordan ånder pattedyr? | Mellemgulvsmusklen og de interne intercostal musklerne (befinder sig imellem ribbenene der ved deres afslapning og kontraktion hjælper med udvidelse og sammenpresning af lungerne) øger volumen af brysthulen, hvorved lungen følger med og skaber undertryk.
Det er brystvæggen som trækker i den ydre lungehinde, hvor lungen trækker i den indre lungehinde, hvilket giver et undertryk i intrapleuralvæsken.
(Inspiration:
Kontraktion af de inspiratoriske muskeler: diaphragme trækker sig ned, eksterne intercostale muskler, så volumen af thorax øges. Der skabes nu undertryk i lungerne, så luften kommer ind.
Ekspiration:
Afslapning af diaphragme, ryger normalt bare ud af sig selv pga. overtryk. Man kan ved kraft tvinge luft ud med mavemusklerne og de interne intercostal muskler.) |
| Hvordan fordeler bronchiale træ sig? | Luft kommer ud i tracher (D)- bronkier (D)- bronkioler (D)- alveolaere kanaler (A)- alveole sække (A)- alveolerne (A).
- (D) er dead space og ved (A) sker gasudvekslingen ved diffusion.
Arterierne følger bronchierne.
Alveolerne er omgivet at blod, hvor ilten diffunderer hen i. |
| Den alveolære ventilation er | C.
Jo mindre del dead space udgør af åndingsdybden, jo mere effektiv ventilation.
VA prik = fR(VT-VD) den mængde frisk luft af indåndingen som kommer ned i alveolerne pr tid. |
| Hvordan holdes gas partialtrykket konstante både i alveolærerne og i arterierne? | Ved at den alveolære ventilation ændres på samme forholdsmæssige måde som metabolismen. |
| En mand på løbebånd og en mand i en ødelagt elevator for forøget lungeventilation. Hvem hyperventilerer? | Manden i elevatoren.
Hyperventilerer: Ånder mere end hvad stofskiftet kræver. Man øger den alveolære ventilation.
-> pH stiger fordi CO2 trykket falder.
(Man får mere ilt ned i lungerne, end man har brug for, samtidig med at man mister mere kuldioxid via udåndingsluften end normalt).
(Det modsatte kaldes hypoventilation) |
| Hvordan er fuglelungen opbygget? | Fugles lunger er små og kompakte, men er forbundet til en række luftsække, der fylder meget og fungerer som blæsebælge.
Består af dorsobronchier og ventrobronchier, der begge udspringer fra mesobronchus. De forbindes med parabronchier, hvilket er de respiratoriske enheder.
Der er to slags luftsække, der expanderes og kontraheres på samme tid, sådan at der sendes et unidirektionelt flow igennem parabronchierne.
Hver parabronchium er omgivet af mange luftkapillærer som udspringer fra ostierne, mellem hver af dem er der blodkapillærer indlejret, hvor gasudvekslingen foregår ved diffusion. |
| Ventilering af fuglelungen | Man ved der er to slags "ventiler".
Cyklus 1: Inspi - Luft trækkes ind i første luftsæk. Ekpi - det presses gennem parabronchierne, hvor ventilen er lukket sådan luften ikke presses tilbage, hvor det kom fra.
Cyklus 2: Inspi - Luft trækkes ind i anden luftsæk, hvor den anden ventil er lukket, sådan det alt sammen kommer ind i luftsækken. Ekpi - ventil åbnes, luften presses ud af luftsækken og ud. |
| Sammenligning af fisk, pattedyr og fugles lunger: | Fuglelungen er effektiv, da de har krydsstrøm, hvilket vil sige blodbanen deler sig og sørger for at der kan ske diffusion, når koncentrationen i luften er lav. (De kan godt have højere partialtryk i arterierne end i luftkapilærerne).
Fisken har modstrømsprincippet - de kan også godt have højere partialtryk i arterierne end i luftkapilæerne, da gradienten opretholdes.
Pattedyr - de kan ikke have højere Pa end PE, da deres arterier bare løber forbi en blandet luft i lungerne. Blodet vil komme i ligevægt med alveoleluften også under hårdt arbejde, da der ikke er nogen diffusionsbegrænsning. |
| Forklar hæmoglobin | Har 4 binding sites.
2 b-kæder og 2 a-kæder.
Ilt bindes til jern, som er bundet til 4 N-atomer og en histidine, hvor den sidste binding er fri til ilt. |
| Forklar iltbindingskurven og hvad den kan fortælle. | Ved mætningen = 100 er alle binding sites bundet med ilt.
Ilt-affinitet -> Når 50% er mættet, hvilket her er ved 22 mmHg.
Hyperbolsk: Hældningen bliver mindre og mindre.
Sigmoid: S-formet, hældningen bliver større og så mindre.
Hill's ligning = udregner mætningen.
Hæmoglobins koncentration har også en betydning for mætningen - hvis der er lille koncentration, skal der jo ikke så meget til at den er mættet.
Her har hæmoglobin koncentrationen derfor meget at sige, idet mætningen i sig selv ikke siger så meget ift organismen, men man her i stedet skal se på koncentrationen. |
| Hvad er formlen for Brutto COT og hvad er formlen for Netto COT? | mL/min divideret med m pr min. Dermed bliver enheden mL/m.
Netto - ilten man bruger, når man trækker den ilt fra man bruger når man står stille |
| Forklar SMR og BMR | SMR er standard metabolske rate, hvilket er det minimale stofskifte ved hvilken som helst temperatur for de ektoderme dyr.
BMR er den basale metabolske rate, hvilket er det minimale stofskifte for de endoterme dyr, som er hvilende, fastende og opretholder sig i den termoneutrale zone. Dette mål udtrykker altså den basale energiomsætning der skal til for at opretholde status quo (homeostase) – men indeholder ikke fordøjelse, aktivitet, termoregulering mm. |
