| Hvad kan du sige generelt om karsporeplanter? | Rigtige rødder og ikke rhizoider.
Det er 2n der er den dominerende generation altså sporofytten. Det er også sporofytten der her er den fotosyntetiserende. Gametofytten kan i nogle tilfælde lave fotosyntese.
De kan også maskere gener hvilket mosser ikke kan. De her ting er generalt for karplanter.
De hanlige kønsceller skal stadig svømme gennem vand.
Gametofytten tørrer nemt ud.
Ulvefodsordenen går helt tilbage til mere end 360 millioner år siden.
Karplanternes udvikling er nøje forbundet med oprindelsen af lignin. |
| Karsporeplanters livscyklus | Arkegnier og antheridier minder meget om mosser.
spermatozoiderne kan være biflaggelate eller multiflaggelate.
Befrugtning foregår ved at spermatozoiderne svømmer gennem vand til arkegonierne.
i kimstadiet modtager sporofytten nærring fra gametofytten men den bliver hurtigt uafhængig. Den differentieres i blade stængel og rødder og gametofytten dør.
I modsætning til mossen kan hver sporofyt danne mange sporangier. det kan enten være store eusporangier (med mange spore) eller små leptosporangier (med få spore - 64 ofte).
De fleste er homospore (en sporetype) men der findes både hos ulvefod og bregner heterospori hvor der dannes mega og mikrospore |
| Hvad er forskellen på eusporangier og leptosporangier og hvilke grupper hører de til. | Eusporangier: Massive, mange spore, starter med at epidermisceller deles i et ydre og indre cellelag. indersiden bliver til det sporedannende væv ydersiden bliver til den tykke væg. Findes hos ulvefodplanter, paderokker, nogle bregner og alle frøplanter.
Leptosporangiet: Tynd sporangievæg, få spore (ofte 64), sporangiet opstår ud fra en epidermiscelle. Findes hos englesøordenen (fillicales), de fleste danske bregner og pilledrageordenen. |
| Homospori og heterospori hænger sammen med henholdsvis____ og ____ | Homospori - exospor gametofytudvikling
heterospori - endospor gametofytudvikling |
| Hvad kan du sige om homospore karsporeplanter? | Spore har tyk væg mod udtørring og infektioner.
Når de spirrer springer sporevæggen og der dannes en gametofyt - hos ulvefod underjordisk med mykhorizza, hos bregner overjordisk med klorofyl og hjerteformet. Den er ikke differentieret i stængel og blade og har ikke ledningsvæv.
Der er exospor gametofytudvikling - uden for gametofytten udvikles uden for sporevæggen.
De fleste er monoøsiske med arkegonier og antherider på samme individ. |
| Hvad kan du sige om heterospore karsporeplanter? | Findes hos dværgulvefod, brasenføde og pilledrager.
Danner mega og mirkosporangier med mega og mikrospore. i mirkosporangierne udvikles alle sporermodercellerne mens kun nogle få udvikles hos megasporangierne.
hungametofytten er meget lille i forhold til homospore planter og der er endospor gametofytudvikling.
mikrospore bliver til hanlige gametofytter med meget lavt celleantal. spermatozoider er bi - eller multiflaggelate.
befrugtning er stadig afhængig af vand.
heterospori hænger altid sammen med enkønnethed (diøciske) i gametofytfasen.
lecyphyta (ulvefodplanter, dværgulvefod og brasenføde) har primitiv stængelbygning, små mikrofylblade med ugrenede ledningsstrenge og sporehuse på oversiden af eller i bladhjørnet af sporofyller (modificerede blade) |
| Hvad kan du sige helt generelt om ulvefodsvæksterne? | 3 ordner - lycopodiales, selaginellales og isoetales med en familie i hver orden.
Vigtige karaktertræk: blade er mikrofyller, et sporangium pr blad der sidder på oversiden eller i bladhjørnet, sporangierne er eusporangier som er store med tyk sporangievæg med mange spore, udover megasporangierne hos de heterospore. |
| Beskriv mikrofyller | Bladlignende udvækst, ofte små blade. Hos brasenføde kan de blive større fordi de lever i vand.
ledningsvævet er en tynd ugrenet streng som går ud fra stænglens stele uden at lave bladsporeåbninger. Stænglens ledningsvæv er protostele når der er mikrofyller. |
| Hvad adskiller lycopodiales (ulvefodfamilien) fra dværgulvefod og brasenføde? | Den er homospor og bladene mangler ligula |
| Sporofytten hos lycopodiales (ulvefodfamilien) | Gaffelgrenede stængler med små nåle eller skælformede blade som sidder i skrue eller kransstilling.
Sidder fast i underlaget med birødder
Stænglen har dikotom forgræning - tvedeling ad skuddets vækstpunkt. |
| Stænglen hos lycopodiales (ulvefodfamilien) | Veludviklet cortex (primærbark) med epidermis rundt om. Under cortex er endodermen og så kommer centralcylinderen. Steletypen er plektostele. Mellem xylempladerne ligger der floemet og parenkym. De forbindes til bladene med bladspore. |
| Livscyklus hos lycopodiales (ulvefodfamilien), start med sporofytten. | Eusporangier sidder enten i bladhjørner af uspecialiserede blade eller på oversiden af sporofyller der sidder i akslignende skud. Et nyreformet eusporangium pr sporofyl. Der er hundreder af spore pr sporangium som alle kan danne monoøciske (tvekønnede) gamatofytter.
Sporenes væg er næsten uermabel for vand så der går længe (mange år) før de spirer. Spirring sker under jorden uden lys så den får nærring fra mykhorhizza med svampe. Der går igen et par år før den er kønsmoden. Den nederste del af gametofytten har rhizoider som har mange mykhorizzaer. arkegonierne og antheridierne sidder på oversiden. Spermatozoiderne er biflaggelate.
Efter befrugtning kommer der så en kim i gametofytten. Først peger skudspidsen mod arkegoniets bund men det vender sig om og peger op. Kimens basis udvikler sig til et haustorium (fod) som tager nærring fra gametofytten til sporofytten, men sporofytten danner ret hurtigt blade og rødder. Når den bliver grøn dør gametofytten.
De vokser bedst steder hvor der er meget lys og ikke så meget konkurrence da gametofytten er så langsom. De er også tilpasset skovbrande på grund af den underjordiske gametofyt der bare kan sidde og chille i jorden. |
| Hvad kan du sige om selaginella (dværgulvefodfamilien) helt generelt? | 700 arter, næsten alle i troperne.
De afviger fra ulvefod ved at de er heterospore (og derfor har endospor gametofytudvikling) og bladende har en ligula ved basis.
De fleste er små urter men de kan blive store slyngplanter også |
| Hvordan hænger marv i stelen sammen med bladtype? | Booooom |
| Sporofytten hos selaginella (dværgulvefod) | Ligula sidder som sagt på basis på bladoversiden.
Bladende sidder så der på stænglens overside sidder to rækker af små blade og to rækker på siderne som er store og udbredte. De ligner lidt bregner og er gode tli at fange lys. |
| Stænglen hos selaginella (dværgulvefod) | Epidermis, cortex, endodermis og centralcylinder.
Endodermis er ret specielt her (se billedet).
Xylemet består af trakeider og kar. karene er mere permable for vand end trakeiderne og findes kun hos nogle få bregner og dækfrøede planter og er derfor et advanceret bygningstræk.
Det er et protostele. |
| Livscyklus hos selaginella (dværgulvefod), start med sporofytten. | Der sidder sporofyller (sporangiebærende blade) på strobili af mere eller mindre specieliserede sporofyller???? wtf man!. Sporangierne sidder mellem ligula og der hvor bladet hæfter. Den er heterospor og der er derfor både mega og mikrosporangier. Mirkosporangierne danner flere hundrede spore mens megasporangierne hos den danske art danner fire spore. Megasporene slynges ud når åbningen sker pludseligt.
Gametofytudviklingen er endospor da der er heterospori.
Mikrosporangierne begynder at udvikle sig til hanlige gametofytter inden spredning. Spermatozoiderne er biflaggelate.
Megasporene kan også spirer til hunlige gametofytter inden spredning. Arkegonierne har rhizoider som kan gribe fat i mikrosporer og også kan optage vand og nærring. Arkegoniehalsen rager ud af gametofytvævet.
Efter befrugtning differentieres kimen, mens den er i gametofytten i rod, haustorium (fod) og de første bladanlæg. |
| Hvad kan du sige om isoetes (brasenføde) helt generelt? | Vand og sumpplanter, omkring 60 arter - 2 i dk.
Ligesom dværgulvefod har den heterospori og blade med ligula men spermatozoiderne er multiflaggelate.
De vokser i klarvandssøer. |
| Isoetes (brasenfødes) sporofyt? | Består af en knoldformet stængel med roset af blade på toppen og og en dusk af rødder på undersiden.
Rødderne har et stort hulrum i midten og ledningsvævet i rødderne sidder ved siden af.
Bladene dannes fra et centralt vækstpunkt. De nye blade skubber de gamle udad. Det samme med rødderne.
Alle blade er potentielle sporofyller og stort set alle blade har et sporangium. Ligula (som er hjerteformet) sidder lige over sporangiet.
Bladet har fire luftkanaler igennem sig - de er firpibede. I midten af bladet er der en tynd ledningsstreng. |
| Isoetes (bransenfødes) livscyklus, start med sporofyt. | Den er heterospor men mega og mikrosporangier er lige store. Megasporangierne dannes først og kommer til at side yderst og mikrosporangierne dannes bagefter og sidder inderst. Sporangierne er kæmpe store. Megasporangierne kan lave et par 100 spore og mikrosporangierne kan lave op til 1 million spore. Når bladene rådner spredes sporene.
Der er endospor gametofytudvikling. Spermatozoiderne er multiflaggelate. Den hunlige gametofyt har ikke rhizoidbundter og arkegoniehalsen rager ikke ud af gametofytvævet som ved dværgulvefod. |
| En lillebitte sammenligning af de tre | Se billedet |
