| Floem? | Leder f.eks. fotosynteseprodukter fra bladene til andre organer.
Består af levende celler med plasma og organeller. Leder aktivt sukker og andet ved hjælp af livsprocesser. |
| Xylem? | Leder vand og nærringssalte fra jorden op i planten
Består af døde celler uden plasma. |
| simple og komplekse væv? | Hos Hudvævssystemet og ledningsvævssystemet er vævet sammensansat af flere celletyper – kaldes derfor komplekse væv
hos Grundvævssystemet omfatter tre vævstyper: parenkym(grundvæv), kollenkym og sklerenkym(styrkevæv). De består generelt af celler med samme opbygning og ens funktion og kal des simple væv |
| HVad består rødderne af i det primære stadie? | tre lag af celler: epidermis, cortex og centralcylinderen som indeholder ledningsvævet. |
| Rødders vækst | Rødder vækst foregår ved et endestillet meristem. Hos karsporeplanter – enkelt topcelle, hos frøplanter - flercellet meristem. Den apikale meristem danner en rodhætte. |
| Rødders epidermis | Rødders epidermis – normalt enlaget og danner rodhår. Slides af når rodhårene stopper med at virke. |
| Rødders cortex? | Cortex – består af mange cellelag der kan være differentieret i exodermis, cortex-parenchym, og endodermis.
Exodermis kan erstatte degenereret epidermis som beskyttende lag. Består af et enkelt eller enkelte cellelag.
Cortexparenkym – mange cellelag bestående af tyndvæggede parenkymceller.
Endodermis – inderste lag, danner grænse mod stelen. Båndende (karpiske striber) sikrer transport ind i stelen sker gennem cytoplasmaet. Den er uigennemtrængelig for vand. |
| Centralcylinderen i roden? | Er en aktinostele (stele med stjerneformet xylem) - tror jeg. Består af pericyklen, ledningsvævet og ofte parenkymetisk væv der minder om marv.
Pericyklen ligger lige under endodermis, den er et-laget og består af parenkymatiske celler. Pericyklen er det potentiellle vækstlag - siderødder anlægges og en del af den sekundære tykkelsesvækst indledes her. Rodens peridem udvikles fra sekundær vækst herfra.
Ledningsvævet er ordnet i sektioner med skiftende xylem og floem grupper. Protofloem og protoxylem vender udad, metafloem og metaxylem vender indad.
Inderst i stel er marvvævet med uspecialiserede parenkymceller. |
| Hvad deler man primærstænglens steletyper op i på baggrund af? | Man deler stele ind efter tre karrakterer: 1 – er der central marv? 2 - udgør stelen en sammenhængened enhed eller er den opdelt i parallele strege med marvstråler imellem? 3- placering af xylem og floem i forhold til hinanden. |
| Hvad er kollenkymens primære funktion i den unge primærstængel? | Stivne gør dem også elastisk. |
| Hvilken forskel er der i den måde hvorpå henholdsvis kollenkym og sklerenkym fungerer? | Kollenkym er elastisk og sklerenkym er stift. Kollenkym er levende og sklerenkym var dødt.
Hvorfor er der plasmodesmata mellem døde celler? |
| De fire steletyper | Protostele, sifonostele, eustele og actactostele |
| Protostele - generelt, hvilke tre typer deles de op i og hvad kan du sige om dem? | ældste steletype - findes hos de ældste karplanter. central kerne af xylem omgivet af floem. der er ingen ægte marv.
haplostelen: cylindrisk xylem omgivet af floem, findes ikke hos nulevende planter
actinostele: stjerneformet xylem med floem som strenge imellem xylemribberne. findes i roden hos alle højere planter og mange andre og i stænglen hos mange nogle primitive karsporeplanter.
plectostele: xylemet er opdelt i pladeformede partier og er adskilt af floem. findes hos en del ulevefodarter. |
| Sifonostele - generelt, vi skal kunne to typer - hvilke? og hvad kendetegner dem? | Ledningsstrengene ligger som et rør omkring en ægte marv af parenkymatisk væv. Der er bladsporeåbninger i røret hvor ledningsvævet bøjer ud i blade.
Solenostele: Så fjerne bladsporeåbninger at ledningsvævet danner et rør imellem bladsporeåbningerne.
Dctyostele: Mange bladsporeåbninger som sidder i et cylinderformet net af ledningsstrenge. Findes hos mange danske bregner. |
| Eustele? | Består af kollaterale ledningsstrenge - xylem indad floem udad. Der er et vækstlag mellem xylem og floem. Ledningsstrenge er åbne og der kan ske sekundær tykkelsesvækst. Findes i stænglen hos nøgenfrøede og tokimbladede blomsterplanter. |
| Ataktostele? | Spredteliggende lukkede (ingen vækstlag) ledningsstrenge. Oftest kollaterale (xylem ind floem ud) men kan være leptocentriske (floem ind xylem ud). Findes hos enkimbladede blomster. |
