| Har mosser rødder og ledningsvæv? | Nej. De har ikke ledningsvæv eller rødder. Istedet har de rhizoider til fastholdelse og optager vand over hele overfladen |
| Hvad er peristomet (peristomtænder) og hvad er deres funktion? | peristomtænderne er en krans af "tænder" omkring sporehuset. De krummer sig udad og lader sporene drysse ud. Når det bliver fugtigt, bøjer de sig tilbage og lukker af for sporene.
Fordel: fremmer langdistancespredning af sporer med kraftige vindstød |
| Kløvningspolyembryoni, eksempelvis inden for Fyr (Pinus), opstår ved at.... | den befrugtede ægcelle danner flere konkurrerende kim |
| Hvilke celler/kerner findes i chalaza-enden af kimsækken inden for fleste dækfrøede planter (angiospermer)? | Antipodeceller |
| Hvad er 4 forskelle hvor angiospermer adskiller sig fra gymnospermer? | 1. Dobbeltbefrugtning
2. mikro- og megasporangier i blomster
3. Xylem i Trakeider og kar
4. frugter |
| Hvad er dobbeltbefrugtning? | Igennem pollenrøret kommer 2 spermkerner (hedder sådan fordi de ikke har flageller) som befrugter ægcellen OG centralcellen med de to polkerner
Den befrugtede ægcelle bliver til kim
Den befrugtede polkernenee bliver til frøhvide |
| Hvad er specielt ved den hunlige gametofyt hos angiospermer? | Meget reduceret til 7 celler med 8 kerner |
| Hvad er Epigæisk frøspiring? | kimbladene hæves over jordoverfladen |
| Hvad er Hypogæisk frøspiring? | Kimbladene forbliver under jorden v. spiring |
| Hvor mange n har følgende efter befrugtning:
1. Kimens vækstpunkt?
2. kimblade?
3. mikropyle?
4. Integumenter?
5. frøhviden? | 1. Kimens vækstpunkt = 2n
2. kimblade = 2n
3. mikropyle = 2n
4. Integumenter = 2n
5. frøhviden = 3n |
| Er mosser en monofyletisk gruppe? | Nej den er parafyletisk |
| Hvad er forskellen på sporofytten hos levermosser og bladmosser? | Levermosser:
- Indeholder meget lidt klorofyl
- Ingen spalteåbninger til gasudveksling - totalt afhængig af gametofytten (snylter)
Bladmosser:
- Indeholder klorofyl og kan lave fotosyntese
- Har spalteåbninger - kun delvis afhængig af gametofytten |
| Hvad er forskellene i ledningsvævet hos levermosser og bladmosser? | Levermosser:
-- Ingen ledningsvæv
Bladmosser:
-- Begyndende ledningsvæv kaldet hydroider (ses hos Jomfruhår) |
| Hvad er specielt for tørvemosser (Sphagnales)? | Kan optage sindsygt meget vand pga. hyaline celler (døde celler)
Sporofyten har ikke nogen stilk, det er en del af den haploide
Ved sporefrigørelse sprænges låget af |
| Hvordan adskiller spermatozoiderne hos henholdvis mosser, ulvefodsplanter, (bregner og padderokke) og nøgenfrøede sig fra hinanden? | Mosser: biflagelate (altså 2 flageller)
Ulvefodsplanter: biflagelate
Bregner og padderokke: multiflagelate (mange flageller)
Nøgenfrøede: Ingen flageller - kaldes nu spermkerner |
| Hvad er de væsentlige forskelle mellem elatérerne hos henh. arter af Lungemos og arter af Padderok? | Ligheder:
bevægelser skal hjælpe med at spprede sporerne
Forskelle:
- Lungemos eleatererne er en separat celle
- Padderok er en del af sporevæggen |
| Nævn Mekanismer der fremmer allogami (krydsbefrugtning): | 1. Dikogami (tidsmæssig forskydning af henh. hanlige og hunlige faser)
2. Udskillelse af hormonet antheridiogen som stimulerer antheridie-dannelsen på bekostning af arkegoniedannelsen |
| Hvordan adskiller bladene på sporofytten sig fra hinanden ved henholdsvis mosser, ulvefodsplanter og Bregnerogpadderrok? | Mosser: bladløs
Ulvefodsplanter: mikrofyller
Bregner og Padderok: megafyller |
| Hvad er forskellen på megafyller og mikrofyller? | Megafyller = har en central ledningstreng OG små ledningstrenge der går ud i hele bladet.
forekommer i forbindelse med sifono- og eusteler
Mikrofyller = generelt små, ofte nåleformet blad emed kun én ledningsstreng. Kan dog blive store |
| Hvordan sidder sporangierne på sporofytten på henholdsvis ulvefodsplanter og Bregnerogpadderrok? | Ulvefodsplanter: på baldOVERsiden
Bregner og Padderok: langsbladranden eller på bladUNDERsiden |
| Hvilken gametofytudvikling har Lycopodiophyta , Ulvefod-ordenen? | Homospor med exospor gametofyt |
| Hvilken gametofytudvikling har Selaginellales, Dværgulvefod-ordenen? | heterospore med endospore gametofytter |
| Hvilken gametofytudvikling har Orden Isoëtales, Brasenføde-ordenen? | heterospore med endospore gametofytter |
| Hvordan adskiller bladene i Lycopodiophyta , Ulvefod-ordenen sig f ra de andre Ulvefodsvækster? | Mangler ligula |
| Hvad er ALTID kendetegnet for gametofytterne hos heterospore karsporeplanter? | De er endospore |
| Hvad er forskellen på styrkevævet kollenkym og sklrenkym? | kollenkym = levende celler, uden lignin og elastiske
sklrenkym = døde celler, med lignin og hårde |
| Hvilke to typer af sklerenkym findes der? | Stenceller (korte) og taverceller ( lange) |
| Nævn plantens 3 primære vævssytemer... | 1. Hudvæv - dermalvævssystemet - kompleksvæv (flere celletyper)
2. Grundvævsystemet - simpeltvæv ( enkelt celletype)
- Parenkym
- Styrkevæv (kollenkym og Sklrenkym)
3. Ledningsvævssystemet - komplekstvæv
- Xylem
- Floem |
| Hvad er xylem? | o består dels af levende celler og celler, som er programmeret til at dø, når de er fuldt differentieret
o hovedtyper indgår i vedvævet: karelementer, tracheider, vedvævsparenkym celler og fibre.
o transportere vand |
| Hvad floem? | o består hovedsageligt af levende celler dvs. celler med cytoplasma og et vist antal organeller
o fire hovedtyper af celler: sirørselementer, følgeceller, sivævsparenchym og fibre
o transportere sukker stof |
| Hvilken type stele har rødderne hos frøplanterne? | Rødder har protostele (marvløse) mere bestemt aktionostele |
| Hvad er rodens funktion? | Suge vand, mineraler og næring
Og oplagre sukkerstof |
| Hvilke 3 zoner kan rodspidsen deles op i? | 1. Delingszone - hvor cellerne deler sig rigtig meget
2. Strækningszone - hvor antallet af de nye celler nu gør at roden bliver længere. Cellerne er endnu ikke differentierede
3. Rodhårszone - her differentieres de forskellige celler til at have forskellige funktioner. Eks. Rodhår, parenkymceller, xylem og floem osv. |
| Hvilke slags rodsystemer findes der? | a) Trævlerod (græs, palmer)
o Gælder især for enkimbladede
o Skaber en masse birødder
b) Pælerod (f.eks. Eg, skov-fyr)
c) Hjerterod (Bøg, Rødel)
d) Pælerod med kraftige siderødder
e) Skiverod (F.eks. Birk, Rødgran) |
| Hvordan foregår stoftransport ind i roden? | Alt transport af vand skal foregå symplastisk - altså igennem cellerne |
| Hvad er Casparian strip? (i forbindelse med stoftransport ind i roden) | = fortyknet cellevæg, som gør at vand ikke trænge igennem cellevæggene, men kun kan komme ind til endodermis ved at gå igennem cellerne |
| Hvad menes med Endogen anlæggelse af siderødder? | Sideroden Vokser ud af pericykel - som er inden i endodermis |
| Er protoxylem og metaxylem primærvæv? | Ja |
| Fra hvilket af de primære meristemer dannes epidermis? | Apikale meristem |
| Hvilket af grundvævene tilhører pericyklen? | Hører til ledningsvævet. Yderste cellelag |
| Hvad er rodhårenes funktion? | øger overfladen hvor der kan optages vand.
Holder fast i jorden - biomekanisk funktion |
| Hvad er stænglens funktion? | Bærer/løfter blade, blomster, frugter op over andre planter
Konkurrence om lys og mulighed for bestøvning
Kan også oplagre stivelse |
| Hvilken steletype kan stængler hos frøplanterne være? | Eustele eller aktaktostele |
| Hvordan foregår dannelsen af sideskud og siderødder? | Exogen dannelse af sideskud
Endogen dannelse af siderødder |
| Hvad er et nodie og et internodie? | - nodie = er der hvor bladet sidder hæftet
- Internodie = stængelstykket i mellem hvor hvert blad der er hæftet |
| Hvad er forskellen på åbne og lukkede ledningsstrenge? | Lukkede ledningsstrenge = ledningvævet kan oftest ikke danne sekundær tykkelsesvækst
Åbne ledningsstrenge = ledningsvævet udvikler sig videre ved sekundær tykkelsesvækst |
| Hvad er forskellen på Exarch og Endarch i forhold til anlægsretningen af ledningsvævet? | Exarch (rødder) = fra periferien og ind mod midten
Endarch (stængel) = fra midten og ud |
| Hvor anlægges den sekundære tykkelsesvækst? | Vaskulære kambium |
| Hvad danner kork kambium? | kork og felloderm |
| Har en-kim bladede planter (eks. palmer) sekundær tykkelsesvækst? | Nej |
| Hvad er prokambium? | Sørger for vækst op ad (vertikal vækst)
Danner xylem og floem
Bliver anlagt af det apikale meristem |
| Hvilken funktion har marvstråler? | De sørger for transporten på tværs af stammen |
| Beskriv bladets anatomiske opbygning.... | 1. Epidermis
2. Mesofyl (bladkød)
3. Ledningsstrenge - xylem opad og floemet nedad |
| Hvad er bladspalteåbningernes (stomata) funktion og hvor er de oftest placeret? | Sørger for gasudveksling. CO2 ind og O2 ud
Sidder ofte på undersiden for at undgå fordampning |
| Hvad er funktionen af bladhår? | Beskyttelse - imod herbivore, imod vandtab, imod sollys |
| Hvad er forskellen på bladhår og bladkirtelhår? | Forskellen på hår og kirtelhår er at hår blot er stride børster som (mekanisk) beskyttelse, mens kirtelbørster indeholder kemi i en eller anden form |
| Hvor i bladet (hvilke celler) foregår det meste af fotosyntesen? | Hele grøntvævet men primært palisadevævet |
| Hvilke to slags væv udgør mesofylet (bladkød) i bladet? | Svampevæv og Palisadevæv
Begge er parenkymvæv |
| Har nøgenfrøede kar? | Nej |
| Hvordan defineres en falsk (accessory) frugt? og nævn 2 eksempler herpå | Der indgår væv uden for frugtknuden til dannelsen af frugten. Eks. blomsterbund og/eller blomsterstandsakse
Banan og æble |
| HVilke 3 lag består perikarpiet (frugtvæggen) af? | 1. Exokarpiet (danner skallen)
2. Mesokarpiet (danner frugtkødet i saftige frugter)
3. Endokarpiet (omkranser frøgemmet og kan danner sten i stenfrugter) |
| Hvilke syv hovedtyper af frugter er der? | 1. Kapsel
2. Nød
3. Stenfrugt
4. Bær
5. Flerfoldsfrugt
6. Flerfoldssamfrugt
7. Frugtstandsamfrugt |
| Hvad betyder det at blomsten er hendoldvis
undersædig
omkringsædig
Oversædig | - Undersædig = bladene er hæftet under frugtknuden
- Omkring = fasthæftet omkring frugtknuden
- Over = fasthæftet over frugtknuden |
| Hvilke 4 forskellige specialiserede blade består blomsten af? | 1. Bægerblade
2. Kronblade
3. Støvblade (bærer støvknappen)
4. Frugtblade (udgør frugtanlægget) |
| Hvad er blomstens funktion? | 1. Sikring af krydsbestøvning (allogami)
2. Samspil med pollenspredende (dyr, vind mm)
3. Beskyttelse af frøene imod prædation og udtørring |
| Hvad betyder det at blomsten er hermafrodit? | Hanlige og hunlige er i samme blomst |
| Hvad er definitionen på et frø? | = et hvilestadium af den unge kimplante (2n) omsluttet af moderplanten (2n) og den hunlige gametofyt (n) |
| Hvor mange kimtråde danner angiospermer og gymnospermer? | Angiospermer danner 1 kimtråd
Gymnospermer danner mange |
| Hvad er forskellen mellem siceller og sirørselementer? | det er kun sirørselementer der har siplader |
| Hvilken gruppe har karinalhuler? | Padderok |
| Hvad er nucellus hos frøplanterne homolog med? | Megasporangiet |
| Hvordan adskiller mos sig fra andre landplanter? | gametofytgenerationen er dominerende |
| Hvilke ordner har vi arbejdet med i levermosserne? | Marchantiales og Jungermanniales |
| Sporofytten hos de fleste bladmosser (Bryophyta) består af… | fod, seta og sporangium |
| Hvad er mossernes formering afhængig af? | Vand. Spermatozoiderne er udstyret med 2 svingtråde som bruges til locomotion i vand hen til arkegoniet |
| Hvad er forskellen på levermosser og bladmosser i forhold til sporofyttens gasudveksling? | Levermosser har INGEN spalteåbninger og er helt afhængig af gametofytten iforhold til næring og vand (snylter)
Bladmossers Sporofytten kan lave fotosyntese og har bladspalteåbninger - modsat levermossernes sporofyt. Derfor kun delvis afhængig af gametofytten. |
| Hvilken er mest artsrig mosser eller karsporeplanter? | Mosser |
| Hvad er forskellen på homospore og heterospore? | Homospore er ens af udseende og størrelse.
Heterospore er forskellig af udseende og størrelse - opdeles i mikrospore (hanlige) og megaspore (hunlige) |
| Hvad er forskellen på eusporangium og leptosporangium? | Leptosporangium = er et ganske lille spinkelt organ, næsten altid stilket og med en sporangievæg, der er et enkelt cellelag tyk
Eusporangium = simpelt opbygget, med mange spore, tykt cellelag |
| Hvilke to grupper inden for bregneplanter, som vi har arbejdet med, er leptosporagie? | Filicales, Engelsød-ordenen OG Marsileales, Pilledrager-ordenen |
