Sanser
🇬🇧
In Inglés
In Inglés
Practique preguntas conocidas
Manténgase al día con sus preguntas pendientes
Completa 5 preguntas para habilitar la práctica
Exámenes
Examen: pon a prueba tus habilidades
Pon a prueba tus habilidades en el modo de examen
Aprenda nuevas preguntas
Modos dinámicos
InteligenteMezcla inteligente de todos los modos
PersonalizadoUtilice la configuración para ponderar los modos dinámicos
Modo manual [beta]
Seleccione sus propios tipos de preguntas y respuestas
Modos específicos
Aprende con fichas
Completa la oración
Escuchar y deletrearOrtografía: escribe lo que escuchas
elección múltipleModo de elección múltiple
Expresión oralResponde con voz
Expresión oral y comprensión auditivaPractica la pronunciación
EscrituraModo de solo escritura
Sanser - Marcador
Sanser - Detalles
Niveles:
Preguntas:
23 preguntas
| 🇬🇧 | 🇬🇧 |
| Forklar selve hørelsen af lyd. | Lyd er påvirkning af luftbølger med forskellig tæthed - trykbølger. Kvantiteten er trykforskel mellem bølge og dal Kvalitet er frekvensen af lydbølgen. |
| Forklar selve hørelsen af lyd. | Lyd er påvirkning af luftbølger med forskellig tæthed - trykbølger. Kvantiteten er trykforskel mellem bølge og dal Kvalitet er frekvensen af lydbølgen. |
| Forklar selve hørelsen af lyd. | Lyd er påvirkning af luftbølger med forskellig tæthed - trykbølger. Kvantiteten er trykforskel mellem bølge og dal Kvalitet er frekvensen af lydbølgen. |
| Hvad er en sansecelle og hvordan virker den? Nævn de to sansecelle typer | En celle hvor stimulus ændrer et receptor proteins konformation, så permabiliteten for en eller flere ioner ændres. Herved dannes et gradueret potentiale = transduktion. Enten ske ionotropisk (langt de fleste) eller metatropisk. Enten depolarisering eller hyperpolarisering. Dette giver videre signal til en afferent nerve. Primær sansecelle: Her sendes stimuli direkte fra den sensoriske receptor til afferente neuron til det centrale nervesystemet. (Sensoriske receptor sidder på nerven) Sekundær sansecelle: Her påvirker stimuli også direkte den sensoriske receptor, som så afgiver transmitterstoffer, der binder til receptor på det afferente neuron og sender signal til det centrale nervesystemet. |
| Forklar begreberne: Sansecelle. Sanseorgan Adækvat stimulus. Modalitet. Kvalitet. Kvantitet. | Sansecelle: Transducercelle, der omsætter stimuli til ændringer i membranpotentialet (gradueret potentiale) og evt generer AP'er. Sanseorgan: Samling af sanseceller af en eller flere typer (sanseorgan inkluderer også andre cellletyper, der er med til at fokusere/filtrere sanseindtrykket) Adækvat stimulus: Karakteren af stimulus (modalitet) som den givne receptorcelle er beregnet til at detektere. Modalitet: Type af stimuli der opfattes (fx lys, lydbølger) Kvalitet: Sanseindtrykket indenfor den givne modalitet (fx farve, frekvens). Kvantitet: Intensiteten af det givne tryk (fx lysstyrke, lydstyrke). |
| Hvor mange sanser påvirkes og hvor føres de hen? | Flere typer sanseceller/organer/receptortyper påvirkes samtidigt. Specifikke sanseceller giver specifikke indtryk i specifikke områder i hjernen. Forskellige steder til lugt, smag, følelse, lyd og lys. |
| Forklar de to typer af sensorisk kodning Forklar hvad en sensorisk enhed er Hvordan bliver sanseindtrykket kraftigt? | Fordi vi både skal sanse rummelige og temporal information om signal intensitet, kan nogle sanser udvise adaption (vende sig til ændringen), hvor andre forbliver modtagelige. En sensorisk enhed (receptivt felt) består af alle de receptorenheder, som snakker sammen med et afferent neuron. Forskelligt hvor store felterne er. Et stærkt stimuli kan derved både stimulere hele et stort felt, eller flere små. Jo højere stimuli - jo højere gradueret potentiale - jo højere frekvens i aktions potentialer. |
| Hvordan fungere rummelig kodning? | Co-aktivering af to receptive felter betyder at det er det fælles område, der får input. Lateral inhibering kan øge kontrasten i signalet - det giver bedre information om rummelige forskelle. Derudover hjælper forskelle i tid og intensitet også til at bestemme rummelig påvirkninger, idet sanseceller tættere på påvirkningen vil sende signal først, samt med højere intensitet. |
| Nævn de former for information vores sanser modtager fra ydre omgivelser og de eksterne somatiske sanser samt de interne somatiske sanser. | Ydre omgivelser: Syn, hørelse, balance, smag, lugt, elektroreception, magnetoreception og ekkolokalisering. Eksterne somatiske sanser: Følesans og temperatur sans. Interne somatiske sanser: Stræk receptorer, pH, blodtryk og ilt. |
| Hvad er somatiske sanser og hvad er proprio-sensoriske sanser? | Somatiske sanser = Sanseorganer i huden - tryk, temperatur og smerte. Proprio-sensoriske sanser = bevidsthed om kroppens position. |
| Forklar en mekanoreceptorer? | Der åbnes en stræk-aktiveret kanal - når der sker et stræk af membranen udløses der tranduktion i mekanoreptorer - åbnes kanaler. En mekanoreceptor: Findes både som Campaniform sensilla og som trichoid sensilla (hår) I huden giver de signal om berøring og tryk. (Merkel disc, meissner corpuscle, ruffini ending) Andre signal om kroppens position og musklers længde og kraft (muskel tenen, der registrerer hurtige ændringer i muskel længde som korrigeres ved hurtige reflekser). De har stræk-aktiverende ion kanaler som danner et ionotropisk transduktion. Nogle giver tonisk respons (signalerer intensitet og varighed) og andre giver fasiske responser (signalerer ændringer i stimulus intensitet). |
| Forklar thermoreceptor | Varme receptor: frie nerve ender der responderer på temperaturer fra 30-42 grader (og capsaicin - stof i chili). Kulde: Frie nerver ender der responderer på temperaturer fra 35-20 grader (samt over 45 grader og på menthol). Registrere mere ændringer. (fasisk respons) |
| Forklar smertereptorer. | Her er det tryk, temperatur og kemiske stoffer. (Altså mekano, termo og kemi receptorer). Smerte respons kan moduleres - inhibere smerten, fordi opfattelsen bliver moduleret vha hudens receptorer. En refereret smerte er en smerte, som opfattes et andet sted end der, hvor smerten stammer fra, fordi signalerne mødes og sendes sammen op til thalamus. |
| Forklar transduktionen af hørelsessystemet? | Består af en hårcelle, som er en direktionel mekanoreceptor. Det er en retningsfølsom mekanoreceptor, idet den både kan medfører hyperpolarisering og depolarisering. Består af hår (stereocilla og kinocillium (den store)), samt af en afferent synapse (sensorisk) og en efferent synapse (hæmmer). Transduktionen i hårcellen sker ved at når den drejes til højre åbnes flere K+ kanaler (mekanoreceptor kanaler), hvorved Ca2+ strømmer ind (spændingsfølsomme kanaler) og åbner for vesikler med neuotransmitterstoffer. - depolarisering. Drejer de til venstre lukker K+ kanalerne og ingen transmitterstoffer frigives. - hyperpolarisering. (Når den er afslappet depolariseres den en smule hele tiden). Inotropisk transduktion. Hvirveldyr har hårceller i sidelinje-systemet, hvorved de kan mærke tryk og vandbevægelser. |
| Beskriv øret. Forklar hvordan der registreres radial acceleration. Samt lineær acceleration? | Inde i øret sidder først trommehinden, hvor der bagved sidder den benede labyrint, der ender ud i buegange (acceleration), hvor efter maculae kommer (acceleration og orientering), herefter kommer mellemøreknogler og nogle andre ting, som ender ud i sneglen/cochlea (hørelsen). Radial: I buegangene sidder en ampula, hvor der er en hårcelle. Rundt om er en semicirkulær kanal med væske. Den er orienteret i alle 3 planer, hvorved de kan registrere radikal acceleration, når hårcellen stimuleres af væsken enten fra den ene eller anden side og sender et nervesignal. (Enten hyperpolarisering eller depolarisering). Lineær acceleration: Sker i en af de to maculaer, hvor hårcellerne også opfanger stimulus. (Statocysten = en balancesensoreceptor, der findes i nogle vandlevende hvirvelløse dyr) |
| Forklar selve hørelsen af lyd. Hvad afhænger kvaliteten af lyd af og hvordan skelner man mellem forskellige volumen? | Lyd er påvirkning af luftbølger med forskellig tæthed - trykbølger. Kvantiteten er trykforskel mellem bølge og dal (lydstyrken). Kvalitet er frekvensen af lydbølgen. Lyden kommer ind, ved at bevægelse i trommehinden overføres af mellemøreknoglerne til det ovale vindue og scala vestibuli. Bevægelsen kommer ind i sneglen, som består af en basilar membran. Den er stiv og smal i starten og bliver så blød og bred. Denne membran laver svingninger, som afbøjer hårcellerne (sender signal). Dette ændrer på tektorial membranen (lagrer Ca++ ioner). Maximum af signalniveauet af den vandrende bølge vil forekomme forskellige steder på membranen, alt efter frekvensen. Frekvensen (kvaliteten) afhænger af hårcellernes placering langs cochlea (sneglen). Volumen (kvantiteter af lyd) afhænger af hvor meget hårcellerne afbøjes. (Herefter er det frekvensen af atkionspotentialer i den afferente neuron, som giver signal om intensiteten). |
| Forklar lugtesansen. Hvordan sker olfaktorisk transduktionen? | Kemoreceptorer. Luftbårne stoffer, ofte fra fjernere kilder (lave koncentrationer) - mange kvaliteter. Primær sansecelle. Ved at olfactory neuroner binder odorant (lugt) ændres permabiliteten for specifikke ioner via second messengers - metabotrop receptorer. Receptorerne medfører stor sensitivitet og mange forskellige receptorer medfører stor specificitet. (Olfactory receptoren giver signal til G protein - giver signal om at der laves cAMP vha ATP - dette går hen og aktiverer en Na+/Ca++ kanal - aktiverer en Cl- kanal, så det går ud af cellen = depolarisering). |
| Forklar smagssansen og tungen | Kemoreceptorer. Vandopløste stoffer i nærmiljøet (høje koncentrationer) - få kvaliteter. Inotropisk aktivering af ion kanaler - salt eller sur. Metabotropisk aktivering af ion kanaler - sød, bitter og umami (kød og aminosyrer). Yderst på tungen er fungiform papillae, længere inde foliate papillae og inders circumvallate papillae. De har porrer, og inde i papillaerne disse sidder mellem 1-1000 smagsløg bestående af flere smagsløgsceller. Smagsløgne har afferente nerver koblet til. (Fisk har smagsløg placeret over hele kroppen og mange invertebrater har smagsorganer mærkelige steder) |
| Forklar transduktionen af smag for hhv. salt, surt, sødt, bittert og umami. | Salt: Na+ fra salt mad kommer gennem en Na+ kanal i smagsreceptor cellen - depolarisering. Spændingsfølsomme Ca++ kanaler åbner, så det kommer ind i cellen. Neurotransmitter frigives og kan binde sig til afferente neuroner. Surt: Protoner udløser lukning af K+-kanaler - depolarisering. Ca++ kanaler åbner og der frigives neurotransmitter. Sødt, bittert og umami: Smagsstoffer binder til GPC-receptor. Signalkaskade medfører stigning i Ca++ og transmitter frigives. (Sødt: cAMP medfører protein kinase, hvorved K+ kanalen fosforyleres og lukkes - Ca++ kommer ind). (Bitter: En Ca++ kanal åbnes fra intracellulære stores). Den søde tranduktionsmekanisme er mere følsom end surt og salt, idet kaskaden kan forstærke signalet. |
| Forklar øjet | Yderst er hornhinden, så kommer regnbuehinden (pigmenteret muskel), hvorefter linsen sidder. Rundt om sidder senehinden - årehinden og inders nethinden. Bagerst er den gule plet, samt den blinde plet. Nethinden går ud i nerven. Det er pupillen, som styrer lysmængden der når nethinden. Parasympatisk stimulation af de cirkulærer muskler gør pupillen mindre, hvor sympatisk stimulation af radial muskler gør den større. Linsens form modulerer refraktionen og fokuserer på nethinden (flad linse til svag refraktion og rund til stærke). (bipolæreceller, horisontaleceller og amakrine celler står for den initielle (første) billedbehandling i øjet. |
| Forklar fotoreceptionen og transduktionen | Den foregår på nethinden (retina) bagerst i øjet. Fovea er det centrale punkt med størst kapacitet for farvesyn. Fotoreceptorerne er i form af: Stave - stor lysfølsomhed. Flest perifært på retina. Tappe - farvesyn. Flest centralt på retina. Stimulering af fotoreceptoriske sanseceller: Der sker en foton-induceret konformationsændring i et receptormolekyle (rhodopsin=opsin+retinal) i sansecellen - (kan reagerer på lys med bælgelængder mellem 350-750 nm). Dette sker ved det ændrede rhodopsin medfører en signalkaskade, som ændrer ionpermeabiliteten for Na+ hvorved et receptorpotentiale genereres. Metabotrop tranduktion. (G proteinet sænker koncentrationen af cGMP - lukker for Na+ kanaler = hyperpolarisering). Normalt: Når den ikke er stimuleret er PNa høj og cellen er kontinuerligt depolariseret Vm=-30. I mørke frigives meget transmitterstof. Stor Na/K pumpe tæthed. Lysfølsomhed - tager tid før rhodopsin kan eksiteres (ændres) igen. |
| Forklar farvesynet hos mennesker, samt hvordan vi ser 3 dimensionalt. Hvad er ansvarligt for at filtrere forskellige kvaliteter af lys? Hvad betyder lateral inhibering? | Der er tre typer tappe hos mennesker, der hver indeholder rhodopsiner følsomme for hver deres del af spektret. Hvert øje ser en genstand med forskellig perspektiv og ud fra den information danner hjernen et 3 dimensionalt billede. Det er tapcellernes type af opsiner, som er ansvarlige for at filtrere forskellige kvaliteter af lys. Lateral inhibering er når stimuleringen af en fotoreceptor inhiberer signalet fra nabo receptoren via horisontal celler - herved øges kontrasten i signalet. |
| Nævn hvorvidt oflaktion, smag, hørelse, stræk/tryk, termoreceptorer og fotoreceptorer er primær/sekundær sanseceller og ionotrop/metabotrop transdukserende. | Lugtesans: Primær sansecelle, metabotrob receptorer. (insekter ionotrob) Smag: Sekundær sansecelle, både ionotrob og metabotrop. Høre: Sekundær sansecelle, ionotrob receptorer. Stræk og tryk: Primær sansecelle, ionotrop receptor. Temperatur: Primær sansecelle, ionotrop receptor. Lys: Sekundær sansecelle, metabotrob receptor. |