Hjerte og kredsløb
🇬🇧
In Inglés
In Inglés
Practique preguntas conocidas
Manténgase al día con sus preguntas pendientes
Completa 5 preguntas para habilitar la práctica
Exámenes
Examen: pon a prueba tus habilidades
Pon a prueba tus habilidades en el modo de examen
Aprenda nuevas preguntas
Modos dinámicos
InteligenteMezcla inteligente de todos los modos
PersonalizadoUtilice la configuración para ponderar los modos dinámicos
Modo manual [beta]
Seleccione sus propios tipos de preguntas y respuestas
Modos específicos
Aprende con fichas
Completa la oración
Escuchar y deletrearOrtografía: escribe lo que escuchas
elección múltipleModo de elección múltiple
Expresión oralResponde con voz
Expresión oral y comprensión auditivaPractica la pronunciación
EscrituraModo de solo escritura
Hjerte og kredsløb - Marcador
Hjerte og kredsløb - Detalles
Niveles:
Preguntas:
25 preguntas
| 🇬🇧 | 🇬🇧 |
| Hvordan er pattedyrs og fugles hjerte og kredsløb? (og krybdyr) | Deres hjerte er opdelt Deres kredsløb er indelt i lunge- og systemiskekredsløb, som er arrangeret i serie. De har et dobbelt-kredsløb cirkulært system. |
| Hvordan er fisks kredsløb? Hvordan er amfibiers, hvad er særligt ved dem? | Både fisk og amfibier har enkelt-kredsløb cirkulært system. Amfibierne kan også ånde gennem huden. |
| Forklar disse begreber: Det systemiske kredsløb Det pulmonære kredsløb Arterier Vener Kapillærer Hjertet | Det systemiske kredsløb: Kredsløbet fra hjertet ud i vævet og tilbage til hjertet Det pulmonære kredsløb: Kredsløbet fra hjertet gennem lungerne og tilbage til hjertet. Arterier: Fordeler blodet fra hjertet og fungerer som trykreservoir (trykket fra hjertet bevares her). Vener: Leder blodet tilbage til hjertet og fungerer som blodreservoir. Kapillærer: Her udvekslingen af stoffer sker. Hjertet: Fungerer som trykgenerator. |
| Hvordan fordeles blodet rundt i kroppen? Hvad er dobbelt kredsløbets fordel? | Det gør det ved parallelle blodkredsløb, som forsyner organerne. Hjerte - arterier - arterioler - kapillærer - venoler - vener. Her kan der godt opstå forskelligt tryk, men beholde samme volumen. |
| Forklar hjertet: Hvordan får det ilt? Blodets cirkulation? Hvordan virker hjerteklapperne? | Forsynes med ilt direkte vha coroary arterier. Blodet kommer ind gennem øvre hul-vene -> højre forkammer -> højre hjertekammer -> lungearterien -> lungerne (pulmonære kredsløb) -> lungevener -> venstre forkammer -> venstre hjertekammer -> aorta -> systemiske kredsløb (både krop og hoved). -> nedre hul-vene og øvre hul-vene tilbage til højre forkammer. Hjerteklapperne virker passivt vha blodtrykket - gør blodet kun kan gå en vej. AV klapperne i hjertekamrene åbnes, når hjertekamret er afslappet og lukkes når der kontraheres. Aortaklappen og veneklappen åbnes når hjertekamret kontraheres og lukkes, når det afslappes. |
| Forklar hjertes cyklus, samt klappernes virkning. | Forkamre og hjertekar fyldes (passivt flow). (AV åben, aorta og vene klappen lukket). Forkamrene laver kontraktion (Samme). Isovolumetrisk kontraktion (kontraktion af ventriklerne, uden det overstiger trykket i de fraførende arterier). (Begge lukket). Ventrikulær ejection (udkastning) - blodet presses ud i arterierne. (AV lukket, de andre åbne). Isovolumetrisk afslapning - blodet løber ind i forkamrene. (Begge lukket). Ventrikulær fyldning - blodet løber ind i hjertekamrene. (AV åben, de andre lukket). (Ventriklen har en smule lavere tryk end atrium). Venstre side har tykkere muskulatur end højre - kan skabe et højere tryk. |
| Hvad vil det sige at vertebrater har myogene hjerter? | Myogene hjerter er hjerter, hvor elektriske impulser, der får hjertet til at slå, starter i musklen. Dvs. impulsen starter i hjertet selv og er spontan. Der er ingen motorneuroner (nerveceller i hjernen, kaldet øvre motorneuroner, sætter bevægelser i gang ved at frigøre kemiske signaler, som kaldes neurotransmittere. Signaler overføres fra de øvre til de nedre motoriske neuroner i rygmarven) |
| Forklar hjertemusklecellerne (kardiomyocytter). | Ud fra sinusknuden, hvorfra der udgår muskelceller, der er forbundet med gap-junctions, hvor igennem der sendes elektrisk strøm (aktionspotentialer). Rummet mellem cellerne kaldes intercalated disk. Holdes også sammen ved desmosomer mellem de to celler. Herved er muskecellerne både elektrisk og mekanisk koblet. |
| Forklar hjertets pacemaker og ledningssystem | Sinusknuden genererer elektriske impulser - spreder sig over både højre og venstre atrium (forkammer). AV knuden optager signalet og det elektriske signal transporteres videre vha his' bundt (AV bundt) til purkinjie fibrene, som sender signalet videre til ventriklerne (hjertekamrene). (Efter signalet har spredt sig udover de ventrikulærer muskler, returnerer hele hjertet til afslapningsfasen, indtil et nyt aktionspotentiale genereres i sinusknuden. |
| Hvad er fordelen ved initieringen (igangsættelsen) og spredningen af depolariseringen? | Spredningen er hurtig, hvilket sikre begge forkamre trækker sig sammen samtidigt, og at begge ventrikler trækker sig sammen samtidig. Initieringen sker med en forsinkelse mellem artrier og ventrikler, hvilket sikrer arterierne tømmes ud i ventriklerne før disse trækker sig sammen. Det er AV knuden som sørger for det. |
| Forklar hvad der sker i pacemaker celler og derefter kardiomyocytter | I pacemakercellerne er membranpotentialet ikke stabilt, men der er funny channels, hvor Na+ kommer ind. Her opstår der aktionspotentiale spontant, idet der sker en hurtig depolarisering, hvor Ca2+ ioner kommer ind. Kardiomyocytter modtager aktionspotentialet fra enten en pacemaker celle eller andre kardiomyocytter via gap junctions. Her sker også en hurtig depolarisering, hvor Na+ ioner kommer ind. Her sker en plateau fase, hvor Ca2+ ioner kommer ind langsomt. |
| Forklar hvordan aktionspotentialet danner muskelsammentrækning | Aktionspotentialet kommer ved depolarisering gennem gap junctions. AP vandrer langs plasmamembranen og T tubules. Ca2+ kanaler åbnes i membranen og i SR. Ca2+ fremkalder Ca2+ frigivelse i SR. Ca2+ binder sig til troposin, hvorved myosin-binding sites udsættes. Krydsbro dannes (muskelfiberen kontrakteres). Ca2+ transporteres tilbage til SR ogECF aktivt Tropomyosin blokerer igen binding site (muskelfiberen afslappes). |
| Forklar hvordan det autonome nervesystem i form af medulla påvirker hjertet. Både det sympatiske og parasympatiske system. | Medulla (den forlængede marv, er den nederste del af hjernestammen. Her findes livsvigtige reguleringscentre, idet åndedrætscenter og kredsløbscenter er placeret her). Her sendes signal til sinusknuden og AV knuden. Derudover sendes der også signal vha sympatiske nerver om at frigive noradrenalin (stresshormon), samt der sendes signal til adrenal medulla, hvorfra der frigives epinephrine (adrenalin). Disse to hormoner bindes til b-receptorer i autorhythmiske celler (pacemaker), hvorved Na+ og Ca2+ influxen stiger. Derved stiger raten af depolarisering og hjerteraten. Medulla kan også sende et signal vha de parasympatiske nerver, der sender signal om at frigive acetylcholine (neurotransmitter), som binder sig til en receptor (muscarinic) i den autorytmiske celle (pacemaker). Herved stiger influxen af K+ og Ca2+ influxen falder vha G-proteinkoblede receptorkomplekser . Herved hyperpolariseres cellen og hjerteraten falder. |
| Forklar hvad systole og diastole er? Forklar: EDV - end-diastolic volume ESV - end-systolic volume SV - stroke volume | Systole = hjertekammer sammentrækning. Diastole = hjertekammer relaksering. EDV: end-diastolic volume (Volume of blood in ventricle at the end of diastole) ESV: end-systolic volume (Volume of blood in ventricle at the end of systole) SV: stroke volume (Volume of blood ejected from ventricle each cycle), beregnes ved at sige EDV-ESV. |
| Hvad er cardiac output?Hvordan beregnes den og hvad ligger den normalt på? | Hjertets minutvolumen - den mængde blod som pumpes ud af hvert hjertekammer per minut. Beregnes ved at gange slagvolumen (L/slag) med hjerteraten (slag/min). I hvile = 5 L/min. Den totale blodvolumen = 5,5L. |
| Regulering af cardiac output. Hvad regulerer hjertefrekvensen og hvad regulerer slagvolumen? | Hjertefrekvens: - autonom nervesystem (sym. og para.) - hormonet adrenalin. Slagvolumen: - autonom nervesystem (sym.) - hormonet adrenalin og autoregulering. Alle disse er extrinsic regulering (ydre) Autoregulering er indbygget i hjertet og kaldes intrinsic regulation (indre). Dette sker ved frank-starling effekten, hvor en større slut diastolisk volumen medfører en større slagvolumen. Samt jo mere blod der sendes til hjertet, jo mere blod pumpes ud. |
| Hvordan sker øgelsen af slagvolumen? | Der kommer mere Ca2+ ind i cellen, hvorved der sker en hurtigere og mere kraftfuld sammentrækning af hjertemuskelcellerne. Herved falder slut systolisk volumen (ESV) - mere blod pumpes ud. Derudover fosforylerer protein kinasen også Ca2+-ATPasen, hvorved optagelsen af Ca2+ ind i SR sker hurtigere - hvorved afslapningen sker hurtigere og nyt kan ske hurtigere. |
| Forklar blodkarenes forskellige strukturer: | De store vener og arterier har 3 lag: Kollagen, glatmuskel + elastiske fibre og endothelium. Arterierne meget elastiske. Medium størrelserne har tyndere lag, hvor venerne har klapper, som sørger for blodet ikke går den forkerte vej. Venolerne og arteriolerne i kapillæerne har kun endothelium |
| Hvad skal henholdsvis arterierne, kapillærene og venerne? | Arterierne er tykke og elastiske - skal modtage blod med højt tryk uden at udvide for meget (lav compliance) - trykket bevares. Systole - aorta udvider, diastole - volumen reduceres igen. Kapillærene er meget permeable. Venerne skal kunne udvide sig og tilpasse sig øget volumen uden blodtrykket påvirkes (meget udstrækkelig). Tynd væg. |
| Hvad sker der med blodtrykket som hjertet generere? Hvad sker der med flowet i kapillærerne, hvordan beregnes det og hvordan øges det? Hvordan bliver cardiac output øget? | Det forsvinder gradvist til at overvinde modstand i blodkar. Derfor er et højt blodtryk nødvendigt for at opnå tilstrækkeligt flow i kapillær. I kapillærerne bliver flowet mindre, idet arealet stiger når blodårene deler sig (dog er alle ikke åbne samtidigt) flow=trykforskel/modstand, større flow fås derfor ved at vedligeholde P og øge diameteren i blodkarene og dermed skabe mindre modstand (R). Cardiac output øges ved at regulerer på blodårene - blodet sendes hurtigere afsted. (Der kommer ikke mere blod) |
| Hvordan sker regulering af modstand i kredsløbet? Hvad betyder vasokonstriktion og hvad betyder vasodilation? | Arteriolerne og små arterier kan regulerer deres radius. Her kan glatmuskulaturen responderer over for lokale faktorer og nervesignaler. Kan regulerer vha ringe af glattemuskler. Vasokonstriktion = blodkar trækker sig sammen - fald i blodgennemstrømning. Vasodilation = blodkar udvider sig - øget blodgennemstrømning. |
| Hvad består kapillærene af og hvad bruges de til? Hvad med væsketab? | Enkelt endothelium cellelag + basalmembran. Kan være mere tætte - hjerne og lunger. Mindre tætte - nyrer og lever. Kan lave gasudveksling - diffusion af O2 og CO2. Kan lave stofudveksling - filtration og absorption af interstitiel væske. |
| Forklar lymfesystemet | Netto væsketab fra kapillærer returneres til hjertet med lymfesystemet (ca. 3L per dag). Består af lymfeknuder og lymfekapillærer. Optager vandet i de to kredsløbe og sender tilbage til hjertet. Væsken kaldes lymfe |
| Hvordan dannes der ødem? (filtreres mere væske ud end der suges tilbage i kapillærer. Hvor er der størst risiko for at få? | Blodtrykket er for højt og koncentrationen af plasmaproteiner er for lav. Blod med højt tryk bliver mere væske presset ud til de omkringliggende væv. Er der få plasmaproteinerne, vil mindre væske diffunderer tilbage til blodet. Størst risiko ved fødder, pga blodtrykket er højere her grundet trykket skabt af væskesøjlen (hydrostatiske tryk) |
| Hvordan får venerne blodet tilbage til hjertet? | Sker vha venepumpen, som er skeletmuskler og en veneklap. Samt vha et undertryk i brystkassen, når vi trækker vejret - blodkarene kan udvide sig mere. Vasokonstriktion - øger tilbageløb, idet blodet presses tilbage til hjertet. Klappen sørger for blodet ikke presses tilbage men frem. |