algeting
🇬🇧
In Inglés
In Inglés
Practique preguntas conocidas
Manténgase al día con sus preguntas pendientes
Completa 5 preguntas para habilitar la práctica
Exámenes
Examen: pon a prueba tus habilidades
Pon a prueba tus habilidades en el modo de examen
Aprenda nuevas preguntas
Modos dinámicos
InteligenteMezcla inteligente de todos los modos
PersonalizadoUtilice la configuración para ponderar los modos dinámicos
Modo manual [beta]
El propietario del curso no ha habilitado el modo manual
Modos específicos
Aprende con fichas
Completa la oración
Escuchar y deletrearOrtografía: escribe lo que escuchas
elección múltipleModo de elección múltiple
Expresión oralResponde con voz
Expresión oral y comprensión auditivaPractica la pronunciación
EscrituraModo de solo escritura
algeting - Marcador
algeting - Detalles
Niveles:
Preguntas:
92 preguntas
🇬🇧 | 🇬🇧 |
Ledtangs thallus | Trådformet – flerradede. 1 central og 4 pericentrale celler. Pit plugs |
Ledtangs livscyklus | Diplohaplont men med to diplonte generationer. Man skal kunne se hanlig gametofyt med spermatangier og hunlig gametofyt med karpogonium |
Ledtangs kønnede formering | Har tre generationer De tre generationer er – tetrasporofyt, gametofyt og carposporofyt. |
Klotangs thallus | Trådformede enradede,Gaffelgrenede Pit plugs har også bark celler |
Gaffeltangs thallus | Pseudoparenkym og gaffelgrenet Pit plugs |
Slægter af rødalger som vi kender | Polysiphonia (ledtang) Ceramium (klotang) Furcellaria (gaffeltang) |
Pigmenter i rødalger | Klorofyl a, cartenoider, fycobiliner |
Oplagringsstof rødalger | Floridin - stivelse |
Rødalgers cellevæg | Celluluse, agar, kariganan, (kalk) |
Har rødalger svingtråde og centrioler | No way mand |
Rødalgers supergruppe | Plantae |
Hvor ser man normalt rødalger | Tropiske egne |
Hvad er pit plugs funktion | Struktur (tror jeg) |
Dinoflaggelaters habitat | Primært marint Men også ferskvand |
Kiselalgers Coscinodiscus habitat | Planktonisk |
Kiselalgen Coscinodiscus thallus | Petriskål altså centrisk - encellede |
Kiselalgers Coscinodiscus ukønnede formering | Mitose hvor dattercellen får den ene halvdel af skallen. De bliver mindre og mindre og når de er ved at være for små laver de kønnet formering |
Kiselalgers supergruppe | Stramenophila |
Kiselalgers kloroplast | Sekundær symbiose - 4 membraner |
Dinoflaggelaters kloroplast | Sekundær eller tærtier symbiose 2-5 membraner thylakoiderne ligger tre sammen |
Dinoflaggelaters supergruppe | Alveolata |
Dinoflaggelaters pigmenter | Mange har ingen pigmenter - de heterotrofe Ellers er det Klorofyl a, klorofyl c, carotenoider (peridinin) |
Dinoflaggelaters svingtråde | To svingtråde, i fordybninger (længde- og tværfure) på cellens overflade |
Kiselalgers pigmenter | Ingen pigmenter Ellers er det Klorofyl a, klorofyl c, carotenoids (fucoxanthin) |
Kiselalgers oplagringsstof | Β1,3 glucan poly saccharider Chrysolaminarin |
Har kiselalger svingtråde | Nej på nær den hanige gamet som har to |
Gulalgen synuras habbitat | Sure nærringsfattige søer |
Gulalgen synuras thallus | Encelled, men de er kolonidannende |
Hvilken type alge er en vatalge | Brunalge |
Vatalgens habitat | Marint Vokser på sten og andre alger som epifyt |
Vatalgens thallus | Enradede tråde der forgrener sig |
Vatalgens livscyklus | Diplohaplont livscyklus med isomorft generationsskifte - ens udseende gametofyt og sporofyt |
Vatalgens kønnede formering | Diploide individer: Flerrummede sporangier danner diploide zoosporer Enrummede sporangier danner ved meiosis haploide zoosporer Haploide individer: flerrummede sporangier/gametangier danner haploide zoosporer/gameter |
Bladtang er hvilken type alge | Brunalge |
Bladtangs thallus | Parenkymatisk thallus Differentieret i hæftere, stipes (”stilk”) og bladplade |
Bladtangs livscyklus | Diplohaplont livscyklus Heteromorft generationsskifte - forskelligt udseende gametofyt og sporofyt Oogami |
Bladtangs ukønnede formering | Zoospore i en eller flerrummede sporangier |
Hvilken type alge er fucus/klørtang | Brun baby |
Fucus/klørtangs thallus | Parenkymatisk thallus med hæfteskive Meristem i skudspidser = Apikal vækst Blæretang Formeringsorganer dannes i skudspidser Fertilt skudspids (receptakel) |
Klørtangs livscyklus | Diplont livscyklus med oogami |
Klørtangs kønnede formering | Monøcisk = der dannes bade hanlige og hunlige gameter på 1 individ Hunlige = oogoniet Hanlige = antheridiet |
Brunalgers supergruppe | Stramenophila |
Hvilke tre brunalger har vi arbejdet med | Ectocarpus (vatalge) Laminaria (bladtang) Fucus (klørtang) |
Brunalgers kloroplaster | Sekundær symbiose - 4 membraner |
Hvilken over- og undergruppe hører Chlamydomonas under | Grønalger, Chlorophyceae |
Chlamydomonas thallus | Encellede, kolonidannende med to flageller Øjeplet, kontraktil vakuole, Pyrenoider (Opkoncentrerer nitrogen), stivelseskorn |
Chlamydomonas livscyklus | Haplont, isogami |
Chlamydomonas kønnede formering | Gameterne dannes inden i modercellen (4 styks) Gamterne mødes - to parringstyper + og - danner zygote - og + fletter flageller og så sker der plasmo og karyogami og der dannes en zygote der kan virke som hvilestadie. bagefter sker meiosen. |
Hvilken gruppe hører volvox til | Grønalger, Chlorophyceae |
Volvox thallus | Encellede som danner runde kolonier med celledifferentiering - med goniderne indeni |
Pediastrum hører til hvilken gruppe | Grønalger, Chlorophyceae |
Pediastrums thallus | Pladeformet koloni af celler uden svingtråde med fast celleantal En kloroplast og en pyrenoid pr celle Randceller med udvekster |
Grønalgers kloroplaster | Primær endosyymbiose - 2 membraner |
Grønalgers pigmenter | Klorofyl a+b og cartenoider, thylakoider i stakke (2-6) |
Grønalgers kulhydratreserver | Stivelse der oplagres i kloroplasten |
Grønalgers cellevæg | Cellulose, hemicellulose og glycoprotein |
Grønalgers svingtråde | Ingen eller 2-4 piskesvingtråde (de glatte) |
Ulva - søsalats over og undergruppe | Grønalge - Ulvophyceae |
Søsalats/ ulvas habitat | Marint |
Søsalats thallus | Den har parenkymatisk thallus – 2 cellelag. Celledelingen er regelmæssig i 2 plan. Hueformet kloroplast som vender ud mod lyset Udifferentierede celler Diffus vækst |
Søsalats livscyklus | Diplohaplont med isomorft generationsskifte mellem en haploid gametofyt og en diploid sporofyt. Isogami mellem gameterne |
Søsalats kønnede formering | Gameter dannes gametangia på 2 forskellige gamter (+ og -) - Deres funktion er at finde en anden gamet med en anden parringsstype så de kan danne en zygote Zoosporer dannes i sporangia på sporofyten - Deres funktion er at finde et nyt substrat, hvor de kan sætte sig på og vokse op til nye gametofytter |
Cladophora (vandhår), habitat | Vokser som epifyt på sten ferskvand og marint |
Vandhårs thallus | Enradede tråde med falsk gaffelgrening Celler med mange kerner Netformet vægstillet kloroplast Pyrenoider og stivelseskorn |
Spirogyra (vandsilkehår) - over og undergruppe? | Grønalge, Charophyceae |
Vandsilkehår habitat | Stillestående ferskvand |
Vandsilkehår thallus | Enradede ugrenede tråde båndformet spiralsnoet kloroplast kønsceller uden svingtråde så de laver kobligskanaler! |
Vandsilkehårs kønnede formering | Befrugtningen sker ved at der dannes en tube mellem to filamenter, Indholdet fra den ene gamet (-) vandrer via. Tuben til den anden (+)Der sker sammensmeltning af kerner som danner en zygote. Zygoten kan fungerer som hvilestadie |
Chara (kransnålsalge) over- og undergruppe | Grønalge Charophyceae |
Kransnålalgens habitat | Ferskvandssøer og fjorde |
Kransnålalgens thallus | Trådformet thallus med rhizoider, langskud, kortskud og kranse af kortskud - altså et differentieret væv. den er monoøsisk. |
Livscyklus hos kransnålalgen | Haplont med oogami |
Kransnålalgens formeringsorganer | De har globulus med antheridiestande og oogonium som består af en ægcelle med fem hylsterceller der ender i en kransagtig form i toppen |
Ledtangs formeringsorganer | Tetrasporofyt med tetrasporangier, hanlig gametofyt med spermatier, hunlig gamatofyt med karposporofytter |
Typer af dinoflaggelater | Billede |
Centriske kiselalgers ukønnede formering | Dattercellen får den ene skal de bliver mindre for hver generation |
Savtangs formeringsorganer | Diøcisk art med oogonier eller antherider |
Volvox ukønnede formering | Jeg tror det er det med gonidierne der går ud og bliver til nye datterkolonier |
Dinobryon thallus | Encellet men kolonidannende |
Dinobryon thallus | Encellet men kolonidannende |
Typer af bladtang | Sukkertang og fingertang (vi har kigget på sukker) |
Ukønnet formering hos encellede, trådformede og parenkymatiske | Encellede - mitose trådformede - fragmentering (på nær vatalge der laver zoospore parenkymatiske og pseudoparenkymatiske - zoosporer (på nær søsalat der laver fragmentering) |
Krånsnålalgens ukønnede formiderne | En slags fragmentering ved rhizoiderne |
Hvor vokser kransnålsalgen | På bunden den har rhizoider til a sætte sig fast |
Hvilke alger har phragmoplast | Charophyceae |
Hvem har pyranoider og hvad er pyranoidernes funktion | Grønalger De ligger i kloroplasten og fikserer co2 til stivelse der bliver lagt som stivelseskorn rundt om. |
Livscyklustype kiselalger | Diplont |
Livscyklustype ledtang | Diplohaplont men med to diplonte generationer. Man skal kunne se hanlig gametofyt med spermatangier og hunlig gametofyt med karpogonium |